torsdag den 30. september 2010

Efterskolebesøg

D. 26/9 var vi på Efterskolernes dag ude og besøge Rågelund Efterskole, der ligger ved Marslev. Det var godt nok en ordblindeefterskole, men den så meget lovende ud, så efter et besøg samt rundvisning og foredrag, blev vi skrevet op til endnu et møde d. 30/9, hvor, hvis man var interesseret i at blive optaget, skulle tale med forstanderen for at han kunne se den eventuelt fremtidige elev i "øjnene". Det var et meget positivt møde, og vi sendte efterfølgende en ansøgning afsted. Denne fik vi dog afslag på, og de henholdte sig til, at det var en ordblindeefterskole, og Tobias ikke var målgruppen :-( Jeg ringede for at få det uddybet, men sådan var det. Så var vi jo LIDT trætte af at have brugt så mange ressourcer på at gå til møder og ansøge :-(
Vi må igang igen...

lørdag den 25. september 2010

Gammel skolefest

Over et længere forløb, nok det meste af 1½-2 år, har et par stykker fra vores gamle folkeskoleklasse forsøgt at samle folk til en Gammel Klassefest.

Dette var så endelig lykkedes, og der skulle være fest i Lindelse Sognegård med mad lavet af Peter Kremmer. Der var godt 30 der havde sagt jatak, ikke mange i forhold til at vi kunne være omkring 60, men bedre end ingenting :-)

Jeg kom i lidt god tid, og hjalp Pia og Maria med at sætte borde op. Det blev til to langborde. Så begyndte folk at troppe op, og det var rigtig sjovt at se så mange igen. Et par stykker var jeg faktisk i tvivl om hvem var, men hurtigt fik man sat navne på ansigterne, og så blev der snakket.

Så blev vi afhentet i Lyders bus, som kørte os til Humble Centralskole, hvor vi blev budt velkommen af Torben Andersen (som jeg havde til engelsk). Han viste os rundt, og viste os alle skolens nyere til- og ombygninger som der var en hel del af siden vi havde gået der.

Til sidst fik vi chauffør Lyder til at tage et billede af os allesammen inden vi blev kørt ud i Sognegården igen.

Her satte vi os til bords, og der blev serveret laksemouse. Efter denne, blev 1. bord bedt om at rejse sig op enkeltvis og fortælle hvad den enkelte i korte træk havde lavet fra vi gik ud af skolen og indtil nu.
Derefter kom hovedretten på, flere slags kød og kartoftler samt salat. Så var det bord 2.'s tur til at fortælle, og jeg kunne godt se at folk lurede lidt da jeg fortalte at jeg var fængselsbetjent ;-)

Så var der dessert - islagkage, og derefter gik snakken lystigt igen.

Efter lidt tid rejste Anders sig op og ville gerne takke alle for deres fortællinger, og lige fremtrække to af os, som virkelig havde overrasket alle. Det var Poul-Arne der var blevet viceskoleinspektør, og så mig som fængslesbetjent :-)

Så var der snak igen og folk hyggede og der blev danset. Det var en super dejlig eftermiddag/aften, hvor man fik snakket med en del man ikke har snakket med i mange år :-)

fredag den 10. september 2010

T@B Efterårstræf 2010

Man kunne også kalde årets 2. T@B-træ for det et internationale træf, for tre tyske vogne deltog på træffet denne gang, i modsætning til forårstræffet hvor der kun var en repræsentant. Træffet fandt sted på Gl. Aalbo Camping ved Lillebælt. Pladsen var helt perfekt, og vi havde vores helt egen afdeling bagerst i campingpladsen.  I alt 13 vogne deltog på træffet. De fleste ankom allerede tidligt om eftermiddagen fredag, og så blev der ellers udvekslet erfaringer og tips og tricks.

Udkig fra Per og Anne Mettes vogn
Mange laver små ændringer og forbedringer på vognen. Med lille plads er der jo det større behov for at indrette sig optimalt, og vi så deltagerne gå fra vogn til vogn for at få en snak og lure ideer.
Vi lå en ring rundt på pladsen med 2 vogne i midten.
Anne Mette og Pers vogn forrest.
Vores vogn/telt ved siden af Tommy og Jettes vogn og Jeep.
Udsigten ud over Lillebælt

Lidt reklame for træffet fik vi også sat op :-)

Afstandsbillede.
På grund af det dårlige vejr fik vi sendt hatten rundt og to personer drog til Kolding for at købe et festtelt, så vi med anstand kunne afholde fællesspisning lørdag aften. 

Teltet er stillet op og folk stiller deres stole og borde op :-)

Vores aftensmad :-)
Under fællesspisningen blev historierne om årets ture fortalt og billeder blev vist. Flere T@B-folk havde været et stykke hjemmefra, bl.a. Lofoten, Nordkap, Rumænien og mange andre steder.

Aftenstemning på pladsen
 Søndag havde vi fællestur til KG-Camping i Kolding. Men inden skulle vi lige have taget et fællesbillede :-)
Her er alle samlet :-)

 Her pakker vi sammen og kører ned for at betale... der er lidt T@B-kaos ;-)
Så er vi på vej til KG Camping i Kolding
Endnu et på vejen....

I et kryds i Kolding...
Det var et flot syn med så mange T@B´er på landevejen. Hos KG-Camping gav Martin Kolst fra T@B-importøren kage og en masse god information.  Det bliver ikke sidste gang T@B holder træf! De næste arrangementer er allerede ved at blive planlagt. 
http://www.campingdanmark.dk/tb-efteraarstraef-2010.html