søndag den 25. december 2011

Juleaften 2011

....skulle holdes på fængslet, da det var min tur til at tage "læsset". Tobias skulle til Langeland og holde jul. Min vagt hed 8-22, og jeg havde derefter aftalt at Torben og Mike kom forbi når de var færdige med at holde jul i Åbenrå. Det gjorde de ved midnatstid, og så hyggede vi og pakkede gaver op. Jeg fik vinduesviskere og en elektrisk p-skive af Torben samt 8 nye Enelope-batterier i hylster af Mike. Super super fedt :-)
Af mor fik jeg tilskud til mine nye vandrestøvler, så det var også bare super duper :-)

lørdag den 24. december 2011

Nye vandrestøvler :-)

Jeg har længe - ja faktisk i flere år ledt efter velegnede vandrestøvler, som jeg kunne gå i uden at de generede mig. Det er jo svært når man skal have hælforhøjning på den ene sko... For selv om butikken er flink og siger at man bare kan prøve-gå dem og så komme med dem igen hvis de ikke er gode nok, ja så skal jeg jo have hæl på for at være sikker på at jeg går godt i dem - og så kan jeg jo ikke levere dem tilbage igen :-(
Jeg har brugt mine arbejdsstøvler indtil nu, som jeg fik gået til efter ... ja... et par år vil jeg tro... Men nu har de også været brugt så meget så de er slidt totalt ned, skæve og gået itu indvendig :-(


ENDELIG... fandt jeg hvad jeg søgte. Denne super fede Xpedition II Ecco vandrestøvle fandt jeg til kr. 1.500,- men via mit arbejde kunne jeg få lidt rabat, så jeg gav "kun" kr. 1.300,-. Den vejer ikke ret meget, sidder perfekt, og støtter anklen uden at være for stiv. Super super super!! Jeg er bare SÅ glad! Så mon ikke det bliver "én gang ecco, altid ecco"? ;-)