fredag den 11. april 2014

Huskøb!! Felstedvej 28, Gråsten

Fredag d. 11. april om aftenen opholdt vi os i Vamdrup til Mega-event. Vi var mange samlet på en campingplads med campingvogne, og vi sad hos Conny og Ole og hyggede med at kigge på TB og coins, da Torbens telefon ringede.
Vi havde jo været på nettet og kigge nogle forskellige huse ud gennem den sidste tid, og Felstedvej 28, Gråsten havde vi været ude og kigge på. Det var et meget indbydende hus - stort set til at flytte ind i, og med 10.000 m2 grund til! Beboelsen var på 191 m2 og yderligere 208 m2 udhus. Vi var faktisk ret lune på dette hus der udover at være et nedlagt landbrug også på 150 m tilbagetrukket fra landevejen.
Vi var 5 hold der havde været forbi, og et enkelt hold ud over os var interesseret.
Felstedvej 28, 6400 Gråsten
Kjeld Faaborg fra Estate Mæglerne i Gråsten stod for salget. Vores "konkurrent" havde budt 955.000,-(udbudsprisen var 975.000,-) så vi bød 965.000,-. Konkurrenten bød så udbudsprisen, og vi tilbød så 1 mill. Men konkurrenten var meget forhippet og ville igen byde over. Ejendomsmægleren gav så besked om at salget skulle gå i brevbud da det nu oversteg udbudsprisen.

Konkurrenten var MEGET forhippet på huset og ejendomsmægleren fortalte at de ville have købt den trekantede grund med ud til vejen da de ville have heste der. Men bonden der ejer jorden der var ikke interesseret i at sælge....

Så var det at Torbens telefon ringede fredag aften i Vamdrup... Ejendomsmægleren fortalte at konkurrenten havde - uden at lave aftaler først, kørt op til sælger og begyndt at snuse rundt. Dette var sælger (Ingelise Jacobsen) blevet stik tosset over, - havde ringet til Kjeld, og frabedt sig dem som køber af huset!! Så nu var huset vores - uden brevbud!

Vi fik aftalt et møde med ejendomsmægler og sælger hos ejendomsmægleren, hvor vi endte på en pris der hed 970.000,- og så fik vi en havetraktor og 1½ palle træpiller med i handelen.
Vi aftalte en overtagelse d.1 juli 2014 og så fik vi Ingelise (sælgers) telefon nummer, for så kunne vi lige aftale endnu et syn af huset og denne gang sammen med sælger.
Huset har egen vandboring, eget pilerensningsanlæg, pillefyr og brændeovn.

torsdag den 10. april 2014

Påskeferie med mere :-)

Torsdag d. 10. april ved 14.00 tiden følges vi ad fra Nordborg med den lille færge og henter campingvognen i Rødekro.
Kører til Kolding City Camp og overnatter til fredag.

Fredag d. 11. april. Sidst på formiddagen kører vi til Vamdrup - Arena Syd hvor vi skal til DAG/NAT MEGA EVENT. Vi stiller bil og CV på parkeringspladsen og kører i min bil til Holsted hvor vi ville prøvekøre en VW Touran. En bil der burde kunne trække CV'en også lovmæssigt i udlandet. Vi kiggede også lige kort på en VW Up!
Retur på pladsen ved 14-tiden, hvor folk var begyndt at ankomme til campingområdet. Vi blev også vist derind og fik bl.a. hilst på Lone og Keld (L+K). Efter at vi havde fået sat vores op kom Conny og Ole (Cool-dk) og satte deres ret store vogn op for enden af vores. Så havde vi lavet kaffe som Conny og Ole blev budt med på.

Vores vogn :-)
Ole og Conny har fået stillet deres vogn op for enden af vores :-)
Vi var lige ude og handle lidt ind efterfølgende, så der var lidt til grillen om aftenen. Efter aftensmaden skulle der kigges coins og vi gik alle en tur rundt på pladsen og "discovered" alle de TB'er der var rundt omkring på biler og vogne. Specielt de tyske geocachere havde været opfindsomme :o) Så satte vi os lidt over i Conny og Oles vogn - fik en kop kaffe og skrev koder ind. Lone kom over på et tidspunkt for også at kigge TB/coins.
Pladsen til vogne/telte uden strøm. Her lå flest tyskere og nogle svenskere og nordmænd.
Lørdag d. 12. april. Vi stod op kl. 6.30 - for da ville man åbne baderummene - og vi tænkte at der nok var mange om budet, så vi tog chancen. Det var fint - havde det næsten for os selv - kun SIIG var også i bad inde hos pigerne. Efter badet tog jeg mine coins med over til SIIG så hun kunne discover, og vi fik lov at se hendes/deres.

Campingpladsen for "os" der skulle bruge strøm :-)
Kl. 9 var der morgenmad i hallen, hvor rigtig mange var mødt op. Der var i alt tilmeldt ca. 850 deltagere!!

Så er vi igang med morgenmaden :-)
Her var der rundstykker og kaffe, og der blev breafet så man viste hvad der skulle ske i løbet af dagen. Vores gps'ere havde vi afleveret dagen før, så de kunne blive tanket op.

Uddeling af team-poser. Lyserøde :o) :-p
Vi fik også en team-pose hver, hvor der var skraldeposer, engangsaskebæger, en strimmel til antennens bil samt en lille personlig geoevent coin.


Da der var givet instrukser, skulle alle 850 op og finde deres navngivne gps - der lå på ét bord!! Uha, der var kaos - det var ikke særlig smart fundet på.


Langt om længe fik vi fat i vores gps'er (uden at de var kommet til skade - det var der andres der var - og en mistede sin!) Vi havde snakket om at vi ikke gad på "first-finder-jagt" men da først Torben var uden for døren, skulle vi bare afsted - helst langt væk så vi alligevel havde en chance for et FFC. Så det endte med at vi faktisk fik 5 FFC'ere hver :o) Men så var det også slut. Der var ca. 500 cacher, og med over 800 geocachere, så skulle de jo forsvinde ret hurtigt. Hen ad eftermiddagen kørte vi retur til campingpladsen, for lige at slappe lidt af inden aftensmad og natcaching.

Aftensmad og bingo.
Kl. 18.00 var der aftensmad som bestod af flæskesteg, kartofter, sovs og rødkål. Det smagte vældig godt, der var bare ikke ret meget af det. Inden maden havde vi igen afleveret gps'er så de kunne loades med natcacher. Efter maden var der bingo. Vi havde om morgenen fået en seddel med en masse oplysninger, som vi skulle sætte på forskellige geocachere. På vej til aftensmaden skulle vi putte dem i en kasse, og der blev så udtrukket sedler efter maden. Der var rigtig mange gevinster, og jeg fandt faktisk også: En fin coin, en æske bolcher og en lille notesbog. 

Min gevinst-coin :-)
Så var der igen uddeling af gps'ere. Denne gang havde eventholderne heldigvis del gps'erne op i mærker, så man hurtigere kunne finde hen til det rigtige bord. Vi startede med at køre ud til en såkaldt lab-cache, som kun eksisterer i 24 timer. 

Torben på vej ind i kloakrøret
Denne var lavet som en opgave hvor man skulle igennem et stort kloakrør og finde nogle oplysninger, som man skulle bruge for at logge cachen på nettet. Torben startede med at gå igennem med vaders, og så troede jeg jo at han skrev mig i den logbog som var et sted i den anden ende. Men det gjorde han ikke.... jeg skulle selv igennem :o) 

En geocacher på vej op ad røret og ud i "friheden" for at skrive i logbogen :-)
Og det var jo også super sjovt da det kom til stykket. Jeg fandt oplysningen og blev derefter trukket op af jorden gennem et dæksel. Her stod Christian fra Team-Viking med en logbog som man skulle signere. Der var rigtig mange der startede med lab-cachen. De første 50-100 mennesker har der da stået ved den!! Da vi kørte derfra fortsatte vi ind til Vamdrup hvor vi tog 5 nat-cacher inde i byen. Derefter kørte vi tilbage til campingpladsen - godt trætte - og kravlede i seng.

Søndag d. 13. april sov vi længe og gik derefter i bad. Vi fik lavet morgenmad i vognen og fik logget cacher fra dagen før. Folk begyndte så småt at bryde op, men vi havde valgt at blive til mandag. Over middag tog vi ud og fandt lidt flere cacher. Bl.a. en D/T 4,5/4,5 som jeg manglede i min matrix. Jeg havde nået at finde så mange cacher, så jeg var tæt på de 6000 !! Så vi skulle jo også lige finde en "jubilæumscache" :-) Det blev  Grevens hvile / The Counts final rest 

På vejen rundt var der en lille opgave som skulle løses - denne fætter sad ovenpå opgaven!
Greven forsøgte at forsvare sig da jeg stak dolken i hjertet på ham!! :-)
Greven og jeg efter logning af cache nr. 6000 :-)
Selv om det ikke var blevet helt mørkt, kunne vi godt se de selvlysende UV-edderkopper som vi skulle finde, og slutcachen var da bestemt også en oplevelse værd! En kiste med "Greven" liggende i. Man skulle så tage en stok og "bore" igennem grevens hjerte og derved satte greven sig op!! Under ham lå så cachen :-)

Så kørte vi retur til campingvognen og gik i seng.

Mandag d. 14. april pakkede vi sammen som de allersidste. Vi måtte ind ad en bagvej og spørge om lov til at gå i bad, for fordøren var lukket for os :-/ Så kørte vi til Kolding hvor vi stillede vogntoget, og kørte i min bil til Sønderborg (se indslag fra d. 14. april) Efter vi var retur i Kolding igen skulle den sidste mangel i min matrix findes - en D/T 2,5/4,5 -  Sadelpind (Seatpost) Vi brugte en god ½ time på den og måtte også lige have en livline - var alligevel ved at opgive, men endelig råbte Torben højt :o)

Så kørte vi til Hampen Sø Camping hvor vi fik sat vognen op og gik i seng.

Tirsdag d. 15. april Vi sov længe og hyggede og så kørte vi en tur rundt i området og fandt lidt cacher - bl.a. et par stykker til en challenge cache hvor man skal have fundet cacher i alle 360 grader rundt i Danmark. 
På vej til en cache ved Ejstrupholm Sø
Cachen "Hvor er jeg?" - der hang et stykke oppe i et grantræ.
Udsigtstårnet på Harrild Hede 
Vi skulle lave mad til om aftenen hvor Conny og Ole (cool-dk) skulle komme op til os. Her grillede vi, og derefter kørte vi til Harrild hede hvor vi sammen skulle finde serien "Mordet på Heden" startende med Mordet på heden - en multi og 6 mysteries, med blodspor (røde magneter) og andre sjove ting hvor man skulle bruge både hvidt og UV lys for at finde tingene/opgaverne hen ad vejen. Ved startstedet mødte vi "Weigel.dk" og "Bimsor", så dem fulgtes vi rundt med. Torben og Bimsor havde fundet cacherne så de gik bare i bagrunden og rømmede sig hvis vi kom til at gå forbi nogle hints :-) En super fed serie som varmt kan anbefales til andre! Efter turen rundt lå der en enkelt traditionel som jeg lige skulle finde og i mellemtiden kørte Weigel.dk og Bimsor. Så da jeg havde fundet den, var der kaffe og romkugler :-) Derefter kørte vi hver til sit.

Onsdag d. 16. april I dag sov vi også længe - slappede af og lavede faktisk ingenting - lige bortset fra at flytte campingvognen fra Hampen Sø Camping og til Herning Park Camping. Hampen sø var der mega dårlig internetforbindelse på og kun én servicebygning virkede. Det viste sig dog at Herning Park Camping var en super lille plads - ikke medlem af noget som helst, og liggende lige klods op og ned ad en ret befærdet vej i hverdagene. Men ellers hyggelig og en sø i "baghaven". Sidst på eftermiddagen kørte vi forbi Aldi og købte lidt ketchup og sennep og kørte derefter til Harrild Hede igen, hvor vi igen skulle mødes med cool-dk, men også gpsrower, team gamst, hyrland, petero.dk, treblach, team webmekka. Vi spiste ringridere med kartoffelsalat og brød, og da det begyndte at blive mørkt kørte vi ud efter de sidste 10 natcacher i området. Det var en god gåtur rundt. Jeg vil dog i fremtiden foretrække mindre grupper, for jeg følte nogengange at de forreste var hurtigt videre og de bagerste ikke nåede at få de forskellige pointer med. Efter cacherne var der kaffe og cool-dk havde kage med. Bagefter kørte vi hver til sit.

Torsdag d. 17. april - fredag d. 18. april I dag skulle jeg møde på arbejde kl. 15 men Torben havde jo stadig ferie så derfor blev vognen i Herning, men han kørte mig så til Fredericia hvor min bil stod hos Frank, og derfra kørte jeg så selv til Nyborg. Fredag skulle jeg arbejde dobbeltvagt og da jeg fik fri kl. 21.30 kørte jeg til..... Skjern Å Camping, hvor Torben havde kørt vognen ned. Der kunne vi overnatte to personer for 160 kr - hvor det kostede 200 kr. i Herning.

Lørdag d. 19. april Da vi kom op spiste vi morgenmad og det blev sidst på formiddagen inden vi kom i bad. Så kørte vi ud for at handle lidt og finde et par cacher. Da vi endelig nåede tilbage til pladsen var det blevet aftensmadtid og hygge for resten af dagen.

Skjern Å Camping
Søndag d. 20. april I dag sov vi længe og slappede af. Jeg ville dog gerne finde lidt cacher omkring Skjern Å så vi tog cyklerne og brugte lidt tid i det område. 

Kong Hans' Bro
Kong Hans' Bro med Torben og en ret tom cache...
Det blæste godt, så den ene vej var det rigtig fint med vind i ryggen, og returvejen var ret hård! 


Skjern Å
Så kørte vi i bil hen i byen, blot for at konstatere at alt havde lukket... undtagen KIWI.. men de havde bare ikke så meget kød at byde på, så det endte med en pose frossen biksemad :-) I øvrigt var der på denne plads vildt mange hunde! Det viste sig at hunde var gratis på pladsen, men at der også var noget træningslejr i nærheden i denne weekend.

Mandag d. 21. april I dag skulle vi videre, så da vi var kommet op og havde fået morgenmad og været i bad, fik vi afregnet og så gik turen videre til Give Camping. Vi fandt et par cacher undervejs, kørte igennem Sdr. Omme og endte ved campingpladsen, hvor vi selv kunne vælge hvor vi ville ligge. Her kunne vi betale med BestDeal, og så kostedet det kun 120 kr for en overnatning inkl. strøm og bad for to personer :-)
Vi kørte en lille tur i byen, fandt en KIWI der havde åben på sådan en 2. påskedag, og en Buffalobeef-bar hvor de også solgte pizza m.m. Her købte vi en durum hver :-)
Tilbage i campingvognen fik vi logget cacher og hygget lidt. Torben havde købt ind til at lave romkugler, så det gik han igang med imens jeg nød solen udenfor hvor den virkelig var kommet frem for at varme idag!

Tirsdag d. 22. april vi vågnede ved en voldsom larm som viste sig at være en lille gravemaskine der var ved at grave sig ned til et sprunget vandrør.... Dvs der var så også lukket for vandet, så vi måtte lige vente lidt med at gå i bad. Endelig var det klar og vi kom under bruseren. Så fik vi pakket sammen og jeg gik op for at betale. Men ejeren var der ikke - var på en anden campingplads som de også ejede, så hende der tog imod mig, anede ikke hvad hun skulle stille op.... Det endte med at jeg fik campingkort og BestDeal kort retur og kunne gå uden at betale :o) Fint for mig ;-)
Så kørte vi mod Kolding og loggede lige en cache undervejs. I Kolding stillede vi vogntoget på Kolding City Camp, og kørte i min bil til Odense for at købe to nye trailerdæk til en trailer som vi havde fået af min kollega Charlotte. Den skulle bare væk, men kunne ikke køre uden nye dæk/fælge. Da vi havde købt dem i Biltema kørte vi til Davinde hvor Charlotte bor. Her begyndte vi udskiftning af dæk. Lidt efter kom Charlotte også hjem, vi fik det sidste ordnet på traileren, og så var der lige tid til en kop kaffe og lidt snak. Så kørte vi igen - til Odense for at finde en presening til traileren. Det var sværere da den åbenbart havde gamle mål. Vi var forbi Harald Nyborg, Silvan, Jem&Fix, Trailersælger, Bygma og endte i thansen, hvor vi fandt en der var fin i bredden men lidt for lang. I Jem&Fix købte vi så nogle almindelige billige presseninger. Så kørte vi til Nyborg hvor vi nede ved Tobias fik hevet to boxmadresser op af hans kælderrum for at tage dem med til Als. Han var selv kort forbi, for havde andre aftaler, så gik hurtigt igen.
Så kørte vi til Hjulby Bro, hvor en gammel kasse af min, eller rettere Jespers (TwinCamps) åbenbart stadig lå, selv om den var lukket i 2010 og jeg ikke havde kunnet finde den. Men den var der, så nu fjernede jeg den helt :-) Vi var også lige forbi mit TB-hotel med en TB og en billet til Legoland som Torben havde fået fat i. Måske nogen kunne bruge den ;) Så kørte vi retur til Kolding med vores "nye" trailer og to madresser :-) På campingpladsen gik vi i bad og slappede af ved pc'erne bagefter.

Onsdag d. 23. april
Idag sov vi længe. Det havde regnet meget af natten, så råkoldt og vådt var det hele da også, da vi kom udenfor. Heldigvis havde Torben pakket madresserne rigtig godt ind, så de ikke burde blive våde. Hen på eftermiddagen kørte vi til Esbjerg, hvor vi skulle til intimkoncert med Carpark North!! Jeg havde for 14 dage siden vundet billetter gennem Skala-FM :-)) Helt vildt fedt! Der var vel små 100 mennesker på "Underground" på Hotel Britania. 


Super super fed koncert. Flere blev personlig nævnt for specifikke ting. Jeg blev også nævnt!! - for at gide komme HELT fra Nordborg :o) Koncerten varede desværre kun 5 kvarter.
Så kørte vi retur til Kolding og sov til torsdag.

Torsdag d. 24. april
I dag kørte vi ud med campingvognen i Rødekro, og derefter to biler + en trailer retur til Nordborg. Vi skulle senere på dagen til møde med en advokat i Sønderborg, samt have besøg af en forsikringsmand (se næste blogindlæg)