
Jeg har været på 3 dages kursus i ovenstående på Kursuscenter Severin i Middelfart. Det var et super godt kursus med to meget dygtige lærere. Vi var ca 20 personer afsted fra 3-4 forskellige afdelinger. Ud over selve undervisningen, blev vi vartet op på alle leder og kanter. Der manglede bestemt ikke noget. Flot udsigt. Terrasser hvor man kunne sidde og nyde solen og udsigten over Lillebælt og broerne. Kæmpe buffet'er med alt hvad hjertet kan begære, og så deres kagebord! Det skal opleves - det var helt utroligt!
Torsdag aften efter aftensmaden kunne jeg godt mærke at nu skulle jeg altså ud og røre mig lidt for at få al den gode mad til at falde lidt ned. Så jeg kørte ud og fandt et par cacher. Den første var Suttetræet som var hurtigt fundet da der et en cache magen til og gemt lige sådan i Odense. Den næste var Karoline. Den har jeg været forbi én gang før hvor den var væk. Nu havde cacheejer skrevet at den igen var ok, så det var jo et forsøg værd. Og jo den var der. Den ligger lidt inden den gamle lillebæltsbro ved et ishus. Så kørte jeg ned til Fænøsund for at finde cachen Fænøsund Færgeleje. Jeg parkerede ved Dansk Folkferie, hvor jeg for omkring 20 år siden var på overlevelseskursus med min daværende fagforening. Her er utrolig flot. Naturen består af klinter, høje som lave. Samtidig er der skov lige ud til Fænøsund, så man går i gammelt skov op og ned ad skråninger. Vejret var utrolig flot her til aften, og flere både på ude på sundet og hyggede sig. Cachen var hurtigt fundet og logget. Fyrtøjet lå på samme strækning, så den fortsatte jeg til, og man fik virkelig pulsen op for terrænet var hårdt! Cachen blev også her let fundet og logget, og så gik turen tilbage til bilen. Fra parkeringspladsen kørte jeg til Gals Klint, hvor der ligger en campingplads lige ned til vandet. Fra campingpladsen var der en sti det førte hen til skoven ved Gals Klint. Her lå cachen Gals Klint. I cachen lå der to halve rundstykker! Dem smed jeg langt væk, så den ikke tiltrak sig dyr. Efter logningen kørte jeg tilbage til hotellet og hyggede lidt med mine kolleger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar