
....og det kom slet ikke til at forløbe som jeg havde regnet med.....
Jeg havde glemt at sætte mig ud til fri på min vagtplan, så jeg var sat ud til en disponibel eftermiddagsvagt fra 14-22. Dog var vi flere der var sat ud til det, og jeg var den eneste der havde ønsket fri, så jeg regnede faktisk med at jeg nåede at få fri. Allerede dagen før havde jeg stadig håbet, og så kunne min mor komme en tur forbi, og et par stykker mere til lidt aftensmad og kakao og boller. Mere skulle jeg ikke ud i, da jeg om et par måneder jo har Tobias der skal konfirmeres - og det er jo heller ikke billigt....
Kl. 12 fredag ringer jeg til mit arbejde og konstaterer at jeg IKKE kan få fri :-(( Jeg sidder ude hos Doriann, og hende og Arne ser skuffede ud. Det var jeg faktisk også, så jeg prøvede at ringe til et par stykker for at høre om de ikke ville tage min 2. tur i byt for en vagt en anden dag. Men det lykkedes ikke. Jeg besluttede at, når jeg var mødt på arbejde, ville prøve at ringe rundt til dem der skulle på nattevagt, og høre om der var en der kunne møde ind lidt tidligere så jeg kunne komme bare en smule tidligere hjem end 22.00.... Doriann var meget hug på at jeg fandt en nattevagt der kunne møde tidligere ind, og ringede flere gange for at høre hvordan det gik, dog uden at jeg bed specielt mærke i det. Til sidst fik jeg kollega Uffe til at møde ind kl. 19.00 og så var aftenen jo alligevel reddet lidt. Min mor ville komme under alle omstændigheder, og Jesper ville også komme, samt Doriann og Emil.
Jeg var på vagt med kollega Kim, og jeg havde taget kage med, så vi kunne holde bare en lille smule fødselsdag :-)
Hen på eftermiddagen blev vi enige om at bestille mad fra Pizza King, og da det var gjort gik vi igang med dagens andre opgaver. Kl. 17.30 kom maden og jeg sagde til Kim at han skulle tage maden med ned på vagtstuen så ville jeg lige rende en runde på den øverste etage. Da jeg stod der, ringede min telefon og jeg tog den. Det var min mor... men hun ringede fra Dorianns nummer?! Hun ville gerne have at jeg kiggede over vejen blot 5 minutter, da hun nu var ankommet, og prøvede at få gang i min brændeovn, men den udviklede meget røg og det kunne hun ikke forstå. Det kunne jeg heller ikke, da den ikke plejede at give problemer, og så havde hun jo selv en magen til, såee.... Jeg spurgte ind til hvorfor hun ringede fra Dorianns telefon?! Hun sagde at den havde ligget ude i gangen - Doriann havde glemt den da hun lige havde været forbi med en gave - og så havde min mor bare taget den da den var den nærmeste at ringe fra.... Hmm... Nå jeg sagde lidt småirriteret at jeg lige skulle være færdig med det jeg var igang med og så ville jeg kigge over. Jeg gav Kim besked om at jeg lige løb over vejen, og det var helt ok. Da jeg kom hjem var der sat flag i indkørslen. Betænktsom af min mor, tænkte jeg.... Da jeg kom ind i gangen kom min mor mig i møde. Jeg stod og gloede lidt på et par hvide gummisko i str. meget stor, men kunne så høre Emil snakke inde fra stuen, og tænkte at det nok var Doriann, Emil og Arne der var kommet lidt tidligere. Min mor sagde at jeg hellere måtte kigge på brændeovnen, men da jeg kom ind i stuen kom folk væltende frem fra pc-rummet og råbte
!!!!SURPRISE!!!!
Wauw!! Det måtte jeg nok sige! Jeg var vildt forbløffet! Dér stod min kollega Jette, kollega Anette, kollega Anders med hans kone Lone, Arne, Doriann og Emil, Tobias' faster Karin og kusine Cathrine, og så selvfølgelig min mor og Tobias! Det var da for vildt!
Jeg måtte endelig komme ind og der var også gaver til mig! Jamen, sagde jeg, jeg er jo på arbejde og bliver først afløst kl. 19!! Nææ næ, jeg var afløst! Uffe var mødt ind! Doriann havde haft ringet til ham da hun af mig havde fået at vide hvem der skulle afløse mig. Hun havde så fået ham til at møde ind endnu tidligere. Jamen så kunne han jo få min madbestilling fra Pizza King! :o)
Det var super hyggeligt! Der var blevet dækket op med et stort koldt bord med lune retter. Det var bare alletiders.
Af Karin og Cathrine fik jeg et par bukser og en bluse samt en buket roser
Af Anders og Lone fik jeg en halskæde
Af Jette fik jeg en halskæde
Af Anette fik jeg en buket blomster
Af Doriann, Arne og Emil fik jeg en bluse og et tørklæse.
Af Jesper (som først kom ½ time efter at jeg var kommet) fik jeg en lampe til mit spisebord
Min mor havde bagt boller og lavet kakao til efter maden. Og kl. 22.00 kom kollega Kim (som godt havde vist hvad Doriann havde gang i...!) og kollega Gitte samt kollega Dennis (nabo). Af Gitte fik jeg et flot fødselsdagskort.
Det var simpelthen en super hyggelig og overraskende aften. Den startede lidt træls men sluttede kanon dejligt!
Mange på mit arbejde havde vidst at der var gang i noget - sjovt når man ikke anede en brik selv! Jeg havde faktisk ude fra Doriann af, haft ringet til Anders for at høre om han ikke kunne tage min 2. tur - men han kunne ikke, sagde han. Nu viste jeg hvorfor! Hehe...
Tak til alle for at gøre min 40 års fødselsdag så festlig :-))

Ingen kommentarer:
Send en kommentar