søndag den 28. marts 2010

Mere Næsetippen på Geokortet

Så skulle vi til "Mere Næsetippen på Geokorten" event ved Grenå. Jesper kom over til mig fredag eftermiddag, Tobias skulle spille computer med Lasse og Sebastian, så da vi havde fået pakket T@B'en kørte vi mod Grenå. Vi skulle bo på Fornæs Camping, og den nåede vi kl. 20.00. Der var et andet par i vogn (Bechterew) og et hold i hytte (piaogtorben). Ellers var her fuldstændig mennesketomt. Campingpladsen åbnede officielt først lørdag, men vi som geocachere havde fået lov at komme fredag. Pladsen havde nok regnet med flere af vores slags, men folk havde fordelt sig rundt omkring på Djursland.
Vi fik hilst på Carsten og Marchen (Bechterew) og var ovre hos dem og få en kop kaffe/te inden sengetid.

Lørdag mødtes vi på en skole, spiste morgenmad og fik så overført cachekoordinater. Mange havde cykler med så det var nærlæggende at vi fulgtes ad nogle stykker. Jesper og jeg fulgtes i starten med Conny og Birgit, men hurtigt blev det også et følgeskab med Lone og Keld.

Jeg blev meget overrasket over hvor bakket Grenå er! Man kunne jo nærmest kalde det Alp d'Grenå :o)

Her står vi og har fundet en cache. Næsten på toppen af en af de mange bakker. Der blev trampet godt i pedalerne! Lone og vi andre holder pause mens Birgit finder og logger cachen.
Her er et blik den anden vej. Det er lidt svært at se på et billede men det gik virkelig ned ad bakke!
Ved Grenå havn lå der også cacher. Det er et stort havneområde med mange moler. Her er Keld på vej retur fra et cachefund.

Lone og Birgit på vej ind fra et cachefund.
Kl. 18.00 var der aftensmad på skolen, og efterfølgende blev der udgivet 15 natcacher. Jesper blev på skolen, men jeg gik med, og fandt 6 af dem. Ialt fandt vi på hele dagen 81 cacher! Personlig rekord! Jesper kørte mig i møde da vi var på vej retur fra natcacherne, for vi skulle være tilbage på campingpladsen inden 22.00 hvis vi ville have bilen med ind. Men det var også fint nok, for mine fødder og ryg ville heller ikke gå mere den dag.

Søndag formiddag tog vi cyklerne og cyklede ned til vandet og fandt 4 cacher der lå langs stranden. Der blæste en frisk vind, og med meget ømme baller fra dagen før var det ikke meget vi fik siddet på cyklerne :o) Et sted stod et par gamle fiskehytter helt nede ved strandkanten, men ingen fiskere var at se.

Kiggede man mod syd kunne man se Fornæs fyr.

Den sidste cache lå ved et gammelt skur, hvor et par luftede 3 hunde.
Tilbage på pladsen fik vi pakket sammen, sagt på gensyn til Carsten og Marchen der skulle blive der hele ugen, og fik spændt vognen for bilen.

Udsigt fra hvor vi holdt (ind til venstre) og ud over vandet.

Ved Fornæs fyr lå der også en cache, så vi kørte ned til fyret og fandt denne også.

Udsigt fra cachen og nordpå mod Fornæs Camping.

Og mod syd med fyret til højre og vores lille camper til venstre :-)

På vej hjem fandt vi en cache i Drammelstrup som hed "Hvide Kok". Lidt derfra stod denne sten. Jeg troede vi var i Jylland ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar