mandag den 24. maj 2010

T@B-træf i Pinsen - mandag

I dag stod vi op til regnvejr :-( Det skulle lige passe når vi nu skulle pakke telt sammen – så var det vådt :-( Vi tog formiddagen stille og roligt. Fik et varmt!! Bad :-) og fik afregnet. Det var billigt! Vi havde pruttet os til en pris på 10 kr. for strøm pr. overnatning, og så skulle vi ikke betale for Tobias og Cathrine! :-)
Så sagde vi farvel til Bjarne og Jette og lidt senere også til Matthias og Angela.
Udsigt fra vores vogne ud over Skårupøre, over mod Thurø.
Ved 14-tiden var der nogenlunde ophold i vejret, så der fik vi vores pakket sammen og så gik turen hjemad igen. Derhjemme fik vi tømt vognen, og derefter sat forteltet op igen så det kunne tørre. Tobias stod med Doranns videokamera og filmede hele opsætningen, da vi havde lovet at lægge en sådan ud på det engelske forum :-)
Det var pinsen 2010 :-)

søndag den 23. maj 2010

T@B-træf i Pinsen - søndag

Vi stod op til en meget blæsende dag. Vi snakkede lidt i de forskellige telte, og ved middagstid kom Karin og hentede Cathrine. Tobias tog dog med for så ville de ind og kigge på Tivoli der var stillet op i Christiansminde. Da de var draget af sted kørte Jesper og jeg til Svendborg og fandt 5 cacher. Derefter spiste vi på ”Jettes Diner”. Det tog lidt tid inden maden kom, men til gengæld var den anbefalelsesværdig. Da vi kunne trille ud på fortorvet igen fandt vi lige en cache mere, og så kørte vi tilbage til campingpladsen.

Bjarne og Jettes T@B 400
Tobias var kommet retur, og havde med lidt snilde ”brudt ind” i campingvognen da vi jo havde låst og han ikke havde nøgler…. Vinduet havde stået på klem så han var kravlet ind af det :-) Han fortalte at vores vimpel var fløjet af vores "flagstang", imens vi havde været væk, men at en af nabovognene var styrtet efter den og fanget den igen :-D. Vi takkede :-) Så grillede vi resten af pølserne fra om fredagen, og så var der mad nok til os.
Vimplen ses til højre for oven i billedet.
Vi havde lagt en ny cache ud for at fejre det første danske T@B-træf, og den blev sørme godkendt og frigivet 5 min. efter den var sendt af sted. 10 min. senere stod det første par og søgte efter cachen. Det var Lilian og Niels Chr. fra Svendborg. De kom bagefter over i teltet og fik deres First Finder Certificate: En pose lakridser :-D

Nøøøj en cache!

    
Jamen er det ikke.....?
Efter de havde fået kaffe og te og gået igen, og endnu et hold havde været forbi cachen, gik vi ind i T@B 400’en til Bjarne og Jette, hvor Matthias og Angela også sad. Her fik vi kaffe og så gik snakken lystigt til det var sengetid. De øvrige vogne var kørt hjem igen – vi var nu kun 3 tilbage.
Kenny og Birthes T@B 320 med Herzog fortelt.

lørdag den 22. maj 2010

T@B-træf i Pinsen - lørdag

Efter at være kommet ud af fjerene, og fået et iskoldt brusebad!! (kunne ikke få noget varme ud af bruseren) var man jo morgenfrisk!! Så fik vi rundstykker da Tobias og Cathrine var stået op, og bagefter snakkede vi lidt med de andre.
Jette og Tommys T@B 320 offroad
Vi skulle jo se hvad de andre havde lavet af finurlige ting på deres vogne. Kenny rendte rundt og tog billeder af de forskellige idéer, som så skulle på hjemmesiden.

Matthias og Angela fra Celle/Hannover
Vi kørte efterfølgende en tur til Svendborg for at handle lidt samt spise en fransk hotdog. Vi loggede også lige en cache. Da vi kom tilbage var der kommet to vogne mere. Matthias fra Tyskland med sin veninde Angela, og Preben og Anni fra Gerlev/Slagelse.
Preben og Annis T@B
Så fik vi kigget endnu flere finesser ud og fik mange gode idéer til ændringer i vognene. Senere på eftermiddagen kom der sørme endnu en vogn. Gerd fra Svendborg. Hun (!) kom i med en T@B 320 rs med sorte kanter og hun var kørende i en lille citroen i samme farver! Det så ret smart ud.
Gerds T@B med matchene bil :-)
Da det blev hen mod aften stillede vi borde op i forlængelse af hinanden og lånte en stor gril af campingfatter. Derudover havde vi et par mindre grills igen også.

Så grilles der: Jesper, Prebe, Anni, Gerd, Kenny, Tommy, Jette

Borddækning

Vores Cobb-grill
View fra havestolene
Så blev der grillet og hygget og spist. Det var superhyggeligt at sidde alle sammen samlet. Da vi havde spist trak vi ind i de to sammenstødende telte fra Claus og Lailas vogn og Bjarne og Jettes vogn som var blevet vendt mod hinanden.

Jette og Tommy (Claus i baggrunden)
Her kunne vi sidde i læ for vinden og kulden som hurtigt sneg sig ind da solen først var væk. Her blev der hygget og snakket og skålet i forskellige ting til folk synes det var sengetid.

fredag den 21. maj 2010

T@B-træf i Pinsen - fredag

Efter lidt formiddagsarbejde, pakkede jeg resten af T@B’en og hentede også lige Emil, da Doriann og Arne ikke kunne få tiden til at passe sammen. Lidt i 16.00 hentede Arne Emil hos os, og så kørte jeg ned efter Jesper på banegården.
Vi fik hevet T@B’en ud på vejen og sat på krogen, og så gik det mod Skårupøre Camping. Vi havde sammen med Kenny Poulsen fra Juelsminde arrangeret et T@B-træf. Der ville nok komme en 6-7 vogne og vi var jo spændt på om der kom flere.
Da vi kom derned var der allerede kommet 3 vogne. Tommy og Jette fra vestsjælland (T@B 320 offroad), Bjarne og Jette fra Århus (T@B 400) og Claus og Laila fra Nordsjælland (T@B 320 rs). Sidstnævnte var ikke meldt til.
Vores T@B
Vi fik stillet vogn og telt op, og mens vi gjorde det kom Kenny og Birthe. Så holdt vi i en fin række og alle fik hilst på alle. Vi havde fået tildelt 1. række ud mod vandet, så det var jo helt perfekt.
Karin, Lars og Steffen kørte Cathrine over til os, da hun gerne ville være et par dage sammen med os. Cathrine og Tobias skulle sove i telt, så det gik de i gang med at slå op, samt puste luftmadres op. Hun havde spist, men det havde vi ikke, så vi varmede grillen op og smed nogle pølser på og så var der kartoffelsalat i køleskabet. Vi sad noget af aftenen på den lille vold der var mellem os og vandet og nød en fantastisk dejlig aften.
Hygge på volden: Jette, Claus, Kenny, Tommy, Jesper

lørdag den 1. maj 2010

Tobias' konfirmationsfest

Så kom dagen hvor festen skulle holdes! Vi skulle starte kl. 13.00 på Skærven, Hjejlevej 101, Nyborg. Men inden skulle jeg lige til frisør og have sat hår :-)
Steffen kom hjem fra USA, og jeg havde lovet at vi hentede ham på stationen, så det skulle jo også klares. Jesper og Tobias kom i tøjet derhjemme, og da Steffen dukkede op fik han sig også et bad og kom i noget andet tøj.
Min mor kom ved 10.30-tiden. Hun havde lavet kransekage(r) og skulle lige have dem lagt sammen, så de var klar til at tage med på restauranten.
Kl. 12.00 kørte vi derud, for at være der i lidt god tid, og for at lægge Tobias' gaver frem fra konfirmationsdagen.


Vejret var overskyet, men ellers rimeligt. Da vi kom derud, var alt dækket op og klar.

Lidt før 13.00 begyndte de første at dukke op, og efterhånden som alle kom, blev der skænket velkomstdrink.

Imens stod Tobias og tog imod gaver, som derefter blev pakket op.

Af gaver fik han:
Bodil og Palle: kr. 500,-
Karen, Jonathan, Jan / Anders, Mette, Christian, Katrine, Frederik: kr. 200,- (var ikke med til festen)
Karin, Lars, Steffen, Cathrine: kr. 500,-
Tonni og Gulmai: USD 80,-
Pia, Morten, Hanna, Emma: kr. 500,-
Ingrid og Jørn: kr. 500,-
Morfar og Karna: kr. 1.000,-
Lykke, Karsten, Anne Dorthe (Brian, Tommy - var ikke med): kr. 500,-
Farmor: kr. 1.000,-
Rikke, Jasmin, Bent: kr. 300,-
Charlotte, Nadine, Ken: kr. 400,-
Anneli: kr. 200,-
Lotte, Søren, Gustav, Ingeborg / Lene, Christian, Ida: Gavekort til Expert kr. 200,- (var ikke med til festen)
Anne og Sofie (Sofie var ikke med): kr. 300,-
Anders og Lone: kr. 200,-
Jan og Birte: kr. 500,- + en blå rose.
Anja, Dan, Stefani, Sandra / Ole, Sus, Kevin: kr. 500,- skjult i et "tastatur" m. "mus"

Der var også kommet flere blomster til mig. Rigtig flotte buketter!
Så blev der sagt "vær'sgo" og alle satte sig. Den første sang kom ind; Det var for at byde alle velkommen og derfor var alle også nævnt, og havde et par linier hver :-) Jeg havde skrevet den på "Jeg er havren.." og var på 11 vers.
Da der i restauranten var et flygel, satte min mor sig ved det og spillede derfor til alle sangene :-)
Så blev forretten serveret. Det var "Storebæltscocktail m. rejer, krebsehaler og laks".
Det smagte rigtig godt, og så super flot ud!
Så skulle der synges igen. Denne gang var det en sang fra mig til Tobias, skrevet på "Det er idag et vejr...." og med 9 vers. Sangskjuleren var et fotoalbum. Det var fyldt med forskellige billeder af Tobias, og under hvert billede sad en sammenfoldet sang. Så kunne folk se billeder og tage en sang :-) Efter sangen rejste vi os og ønskede Tobias længe leve med 3 korte og et langt hurra :-)
Så var der hovedretten: Den bestod af "Helstegt oksefilét med grøntsags-sauté, kartoffel-soufflé samt grill-tomat. Hertil sauce Bordelaise". Rigtig dejlig kød, og kartoffel-souffléen smagte vildt skønt!
Efter hovedretten kom endnu en sang. Den havde min mor lavet og gik på "Jeg en gård mig bygge vil". Der var 6 vers. Her skulle der skåles efter 1. vers, og SÅ kunne vi synge de resterende 5 vers :-)
Efter den kom der endnu en sang, nemlig fra Karin, Lars, Steffen og Cathrine. Den gik på "I en kælder sort som kul" og havde 5 vers.
Da sangen var færdig rejste Lars sig op og begyndte at tale. Det blev en dejlig tale, hvor han kom ind på mange gode emner (hele talen er optaget på video).
Efter talen kom næste sang! Det var fra Arne og Doriann. Den gik på "Det er idag et vejr", og var en sjov sang, hvor mænd og kvinder skulle skiftes til at synge et vers. Bagefter rejste Doriann sig op og holdt en lidt kortere tale for Tobias :-) (den er også på video)
Så stod den på dessert. Det var "Crepés m. rørt is og skovbær sauce." En meget lækker dessert!
Efter desserten kom den sidste sang. Det var en sang fra Tobias (som Lars havde stået for). 5 vers hvor Tobias takkede mig :-) og gæsterne fordi de kom og for gaverne. En rigtig sød sang!
Så kunne folk strække benene lidt, mens der blev stillet kage ind samt kaffe rundt på bordene.

Det havde regnet lidt men solen havde vi da også set, og Arne fik taget nogle billeder udenfor, så det også blev foreviget :o)
Der blev også taget billeder indenfor - bl.a. et fætter/kusine billede.
Så blev der snakket og hygget indtil klokken var så mange så der skulle serveres natmad.
Det var dog begrænset hvor sultne folk var :-/ Maden bestod af frikadeller og kold kartoffelsalat. Og det var jo ikke så tosset :-)
Så sagde folk tak for idag, og begyndte så småt at bryde op. Tilbage var Arne og Doriann samt Karin, Lars, Steffen og Cathrine samt farmor Ruth. De kørte med os hjem og fik en kop kaffe og en snak inden de kørte hver til sit.
Det havde været en super dejlig dag med masser af glæde, god mad og oplevelser :-))

Borddekorationen
Udsigt fra lokalet