lørdag den 22. maj 2010

T@B-træf i Pinsen - lørdag

Efter at være kommet ud af fjerene, og fået et iskoldt brusebad!! (kunne ikke få noget varme ud af bruseren) var man jo morgenfrisk!! Så fik vi rundstykker da Tobias og Cathrine var stået op, og bagefter snakkede vi lidt med de andre.
Jette og Tommys T@B 320 offroad
Vi skulle jo se hvad de andre havde lavet af finurlige ting på deres vogne. Kenny rendte rundt og tog billeder af de forskellige idéer, som så skulle på hjemmesiden.

Matthias og Angela fra Celle/Hannover
Vi kørte efterfølgende en tur til Svendborg for at handle lidt samt spise en fransk hotdog. Vi loggede også lige en cache. Da vi kom tilbage var der kommet to vogne mere. Matthias fra Tyskland med sin veninde Angela, og Preben og Anni fra Gerlev/Slagelse.
Preben og Annis T@B
Så fik vi kigget endnu flere finesser ud og fik mange gode idéer til ændringer i vognene. Senere på eftermiddagen kom der sørme endnu en vogn. Gerd fra Svendborg. Hun (!) kom i med en T@B 320 rs med sorte kanter og hun var kørende i en lille citroen i samme farver! Det så ret smart ud.
Gerds T@B med matchene bil :-)
Da det blev hen mod aften stillede vi borde op i forlængelse af hinanden og lånte en stor gril af campingfatter. Derudover havde vi et par mindre grills igen også.

Så grilles der: Jesper, Prebe, Anni, Gerd, Kenny, Tommy, Jette

Borddækning

Vores Cobb-grill
View fra havestolene
Så blev der grillet og hygget og spist. Det var superhyggeligt at sidde alle sammen samlet. Da vi havde spist trak vi ind i de to sammenstødende telte fra Claus og Lailas vogn og Bjarne og Jettes vogn som var blevet vendt mod hinanden.

Jette og Tommy (Claus i baggrunden)
Her kunne vi sidde i læ for vinden og kulden som hurtigt sneg sig ind da solen først var væk. Her blev der hygget og snakket og skålet i forskellige ting til folk synes det var sengetid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar