Sommerferie - Tyskland (Harzen)

Vi stod op kl. 8.45 og spiste morgenmad, som bestod af brød og havregryn. Så blev der tjekket mail samt kigget på kort. Og derefter gik turen til drypstenshulen Hermannshöhle i Rübeland. Her fandt vi en parkeringsplads, og fik købt billetter. Denne hule var meget mere spændende end den anden vi så. Den var større og det gjorde jo heller ikke tingene ringere, at guiden var meget mere obs på at der var udlændinge iblandt dem der skulle vises rundt. Hun forklarede mig tingene en ekstra gang hvis jeg ikke havde fået det hele med, så jeg kunne oversætte til Tobias og Cathrine.

Efter rundvisningen købte vi en is og kiggede lidt nærmere på det postkort som Tobias havde taget inde ved billetsalget. Det reklamerede med "Verdens største helårsåbne modeljernbane"! Det ville han enormt gerne se, så jeg tog en hurtig beslutning om at køre de ca. 100 km. længere ned i Tyskland - til Wiehe . 

Her er vi på vej til Wiehe. Vi kørte et godt stykke i det gamle Østtyskland, og jeg fortalte Tobias og Cathrine, at jeg havde kørte på disse landeveje en hel del gange da Østtyskland eksisterede, og da var disse veje brostensbelagte... og et par hundrede meter længere henne ad vejen, overgik vejen faktisk til brosten!!! Så det var der ikke ændret det store ved. Underligt at køre på disse gamle veje igen!

Jernbanemuseet var bestemt alle pengene værd! Det var utrolig flot og kæmpe stort. Der var 4-5 haller spækket med togbaner i alle mulige afskygninger.

Der var baner i forskellige størrelsesforhold, der var en hal udelukkende med amerikanske landskaber og dertil hørende tog, samt en hal med forskellige hovedbanegårde rundt om i Europa.

Billedet heroppe over er banegården "Drei-Annen-Hohne". Det var også her vi stod på da vi skulle til Bloksbjerg :-)

Et kig ud over Europas hovedbanegårde.

Kl. 17.30 kørte vi retur. Det var på de østtyske brosten, hvor vi kom igennem små byer der stadig "osede" af Østtyskland; Grå huse og  små jernbaneoverskæringer.

15 km før campingpladsen skulle vi lige finde en cache. Den var gemt ved et lille vandløb der løb under vejen. Imens Tobias og Cathrine ledte efter cachen kom politiet, holdt ind og kiggede lidt på vores foretagende. Tror bare de holdt pause, for de smilede blot og kørte igen inden Tobias havde fået pakket cachen helt væk igen :-)

Aftensmaden bestod af rugbrød, og derefter afslapning hvor vi så en film.