søndag den 4. september 2011

Campingweekend Vestfyn 2. - 4. september

Fredag d. 2. sept. 2011

Denne weekend skulle foregå på Vestfyn. Nærmere betegnet Strib og Middelfart. Jeg kørte tidligt fra Nyborg og var i alt for god tid i Middelfart, hvor vi aftalte at mødes. Men så kunne jeg jo passende finde en campingplads som vi kunne overnatte på. Efter lidt søgen på nettet valgte jeg Røjle Klint Camping. En fin lille plads op toppen af klinten med en rigtig flot udsigt over Lillebælt.
Torben ankom til Middelfart og vi fulgtes ud til pladsen. Der var ikke mange vogne, så vi kunne næsten selv bestemme hvor vi ville ligge. Campingmutter foreslog vi lå ude i det yderste hvor der var den fantastiske udsigt, så det gjorde vi. Her var der også sti ned til stranden.


Vi fik sat vognen op og solsejl, stole og bord op, og så var der dømt kaffe :-) Her sad vi også og fik lidt dybere samtaler, og "besluttede" også at det fremover skulle prøves på "kæreste-vis" :o)) Vi vil begge to gerne afsted i weekenderne og nyde naturen og tosomheden, - men jeg synes jo det ville være hyggeligere hvis det var ens kæreste man gjorde det med. Som sagt så gjort :-) Nu havde vi jo også ligesom prøvet hinanden af i 4 uger på Nordkap-turen, og det var jo gået over al forventning ;-)
Vi fik undersøgt fasciliteterne og vekslet penge til bad samt hentet vand. Og så blev der hyggesnakket og surfet på net.

Lørdag d. 3. sept. 2011

Efter vi var kommet op hyggede vi med morgenmad og nød vejret. Så kørte vi til Vejlbyskov, hvor der lå en multicache. Det var en utrolig flot skov, med rigtig meget terræn, og gamle krogede træer der nogle steder var ved, eller allerede var faldet i vandet fra klinterne af. Vi mødte et andet geocacherpar der var afsted med deres to børn. Et sted kom vi helt ned til vandet, og da det var temmelig varmt, besluttede vi os for at hoppe i vandet. Af med tøjet og i vi kom. Dog var det en stenstrand - så man skulle et stykke ud før det blev sandbund. Lidt træls, men vandet var dejlig koldt. Da nogle kajakroere viste sig i det fjerne trak vi op igen, blev tørre og listede så igen ind i skoven :-)
Der blev fundet flere cacher i området efter denne dejlige multi, og sidst på eftermiddagen kørte vi retur til campingpladsen. Her grillede vi og hyggede indtil sengetid.

Søndag d. 4. sept. 2011

Efter at være kommet op og fået morgenmad, pakkede vi sammen, hægtede campingvognen bagpå og kørte - blot for at opdage at receptionen var lukket :-( Så vi måtte ringe til campingmutter og undskylde, og så kom hun styrtende :-) Vi fik betalt og begav os til Strib. Her satte vi campingvognen på en lille parkering ind til et lille grønt område hvor der lå en cache. Så kørte vi videre derfra blot i bil, og fandt flere cacher. Vi endte i Middelfart, havnepromenade/kulturøen, hvor vi fik en is.
Så var klokken efterhånden blevet så mange, at vi skulle til at vende næsen hjemad, så vi fandt tilbage til campingvognen, tog afsked og vente snuden hver sin vej hjemad.
En dejlig weekend var slut, men mon ikke der kommer flere ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar