søndag den 5. februar 2012

Så blev man et år ældre....

D. 5. februar fyldte jeg 42. Pyha hvor tiden den går! Men man er jo selvfølgelig ikke ældre end det man gør sig til :-))

-23 grader, målt i Beldringe lufthavn ved Odense, natten mellem lørdag og søndag. Fy føj da siger jeg bare!! Men det skulle jo ikke forhindre mig i at holde min 42 års fødselsdag :-) Tobias og jeg tog til Als torsdag eftermiddag.Tobias havde fået fri fredag, og Torben havde sørme taget en feriedag fredag! Dejligt :-)

Vi blev hentet ved færgen kl. 16.00, og var derefter en tur i Bilka. Fredag sov vi længe, og om eftermiddagen var vi nede ved Dyvig og finde en mystery-cache som vi har knolket med længe og som der endelig var gået "hul" på. Højvandet gjorde, at vi måtte tage den over marken istedet for, og ned ad en skrænt.

Lørdag middag kom min mor, og hun havde både lagkage og småkager med :-) Tobias havde bagt boller, så der var nok at gå i lag med da Torbens forældre ankom om eftermiddagen.

Men der skulle jo også pakkes gaver op, og det var jo nogle super dejlige ting jeg fik:

Tobias: digital køkkenvægt (min gamle var mere eller mindre stået af)
Mor og Mads/Janna/Levi: NAS-box (som jeg havde ønsket mig)
Svigerforældre: Nogle fine klippede kort med kuverter, 200 kr. og en stak hæklede karklude :-)
Mike: Et glas-smykke
Torben: 10 bøjler, ostehøvl, gps-holder til bilen (den gamle var brækket), specielt velcro-bælte som politiet bruger (også smart til mit job), en super fed pande. Alt sammen noget jeg havde ønsket mig :-)) Nå ja måske ikke bøjlerne, men de kunne bestemt godt bruges!

Da det hele var blevet pakket op, skulle der smages på bollerne og kagen. Super hyggeligt! Derefter satte Torbens forældre sig til at se håndbold, Tobias spillede lidt computer, og mor, Torben og jeg gik en tur for at finde en cache der lå ved Gammeldam. Super dejlig tur i knitrende frostvejr.
Da vi kom tilbage var det tid til aftensmad. Vi havde bestilt stegt vildsvin med kartofler, sovs og salat udefra, og det smagte super godt. Så kom Mike hjem fra arbejde - han var taget på arbejde kl. 14.00. Så fik han også lidt at spise, og der var så kaffe til sidst.
Min mor blev til søndag formiddag, hvor hun kørte hjem. Torben skulle til generalforsamling, så jeg smed ham af dér og kørte så til kaffeslaberas hos hans søster i Langesø. Over middag ringede Torben at nu ville han godt hentes, så det gjorde jeg og vi kørte hjem til ham.
Det var jo faktisk idag jeg havde fødselsdag, men det blev altså holdt lørdag, da det hele bedre passede der :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar