lørdag den 7. april 2012

Påskeferie i BeNeLux landene - 7. april


Vi stod op kl. 8.15 og gik i bad og lavede morgenmad. Så gjorde vi klar til den 4. virtuelle cache, som vi nok skulle bruge hele dagen ,da vi skulle rundt til 5 forskellige steder i Luxembourg. Det var Grand Luxembourg Quest I (virtual part). Vi skulle besøge "5 verdenshjørner" i landet og fik udstukket nogle koordinater, hvoromkring vi skulle finde en bestemt ting. Vi startede i Schengen hvor vi skulle finde et gammelt grænsetårn hvor der skulle tages et billede som dokumentation.
Her er grænsetårnet i baggrundet - set fra den tyske side af.
Da vi nu var i Schengen, var vi jo samtidig tæt på både tyskland og Frankrig, så der skulle da lige findes cacher i de lande også (på samme dato) Så der blev fundet to cacher i Frankrig og en i Tyskand.

Ved grænsen mellem Luxembourg, Frankrig og Tyskland
Der var masser af flotte vinmarker langs med Mosel-floden på temmelig stejle skrænter - mærkede vi, da vi måtte lidt op og lidt ned før vi nåede earthcacherne Quellen und Grundwasser am Strombierg og 170 Millionen Jahre in 170 Metern
På vej til to earthcacher.

Smuk sti på vej til den tyske cache Katzenhäuschen Perl (Lost Place)

Fra Schengen kørte vi til Rodange. Her skulle vi finde en smalsporsbane. Vi havde fra andre uploadede billeder fra cachesiden fundet ud af at det måtte være ved en gammel banegård.
Den gamle banegård hvor smalsporene går lidt højere oppe i terrænet.

Det var denne klokke/lampe (?) vi skulle finde og tage et billede af :-)
 Ved banegården fandt vi også et par andre cacher. Så skulle vi til Perlé hvor vi skulle finde et vandtårn. Bil-gps'en besluttede at vejen dertil skulle gå igennem Belgien (!) så det fik den da lov til at bestemme, for så kunne vi også logge cacher i det land dén dag :-) - og efterfølgende logge en cache i Danmark hvor man skal have fundet cacher i mindst 3 lande på en dag :-)
Torben og jeg ved vandtårnet i Perlé.
Så gik turen til Weiswampach. Her skulle vi finde en Kirke hvor der stod en engel på kirkegården. Den var rimelig let fundet :-)
Torben og jeg ved englen.

Flotte gravsteder.
Den sidste destination var Echternach. Her skulle vi finde en engel på vejen/jorden! Det var straks sværere! Vi måtte ind på en café for at få hjælp, og det viste sig at det var engle der var lagt ned som fliser rundt omkring i indre by. Det var som en slags byvandring så man kunne se seværdigheder undervejs når man fulgte dem. De havde numre, og vi skulle finde nr. 5. Det tog sin tid for fliserne var for os lagt lidt ulogisk, men til sidst lykkedes det :-)
Endelig fandt vi engel nr. 5

Englen viste vej til dette fine slot og slotspark.
Så var den virtuelle cache løst, og vi kunne tage tilbage til campingpladsen, uploade billeder og logge cachen som fundet. Kl. 20.00 var vi retur. Vi havde brug 9½ time på turen og kørt ca 350 km!! Undervejs fandt vi også en bager hvor vi købte to forskellige brød så vi havde lidt til de næste par dage.
Kørt 372 km
Fundet 14 cacher

Ingen kommentarer:

Send en kommentar