lørdag den 18. august 2012

Campingweekend - Svinø - lørdag

Da vi kom op var det overskyet. DMI havde ellers lovet rigtig fint vejr, så vi håbede på at skyerne fortrak i løbet af formiddagen. Det var lunt nok, så mens Torben lavede morgenmad, hoppede jeg kort i vandet. Udsigten som han havde snakket om dagen før, var der godt nok. For enden af campingpladsen gik man ned ad en trappe og så gik man direkte ud på en badebro med lidt sandstrand på hver side. Vandet var lækkert, men lidt koldt, og bunden ren. Lidt tang et par steder, og nogle krabber, men det kunne leves med :-) Så gik jeg tilbage til vognen og vi nød morgenmaden udenfor - jeg med et tæppe om mig, for var alligevel blevet lidt kold af dukkerten.

Lidt over middag hoppede vi i noget tøj og tog vores cykler og cyklede vest på over Svinø til Ronæs. Her startede en Natur og motionsstien, Vestfyns minitrail som bestod af 16 cacher + en slutcache på cykel- og trampestier fra Ronæs og til Nr. Åby. Det var en rigtig fin tur, selv om det var blevet rigtig varmt nu. Vi fik en is ved Ronæs Camping, og så gik turen til Nr. Åby. Her tankede vi vand og spiste et æble inden vi kørte retur af landevejen. Retur til den cache hvor vi startede ved, for her havde vi en idé om at slutcachen Natur og motionsstien, Vestfyns minitrail Finale skulle ligge. Vi havde lidt problemer med at få regnet den ud. Men ifølge tidligere logs, kunne vi se at vi ikke var ene om det. Vi måtte ringe til en livline, og så blev vi guidet det sidste stykke. Cachen lå faktisk for tæt på forrige cache - underligt nok....

Vi returnerede til Campingpladsen, efterhånden godt trætte. Så tog vi strandtæppe, et par øl og solcremen med ned til vandet, og fandt en plads mellem en masse andre. Vi fik os dyppet et par gange i vandet og lå ellers bare og flød.

Så skulle aftensmaden laves, og vi fik grillen frem. Det viste sig dog efterfølgende, at de havde en kæmpe grill oppe ved servicebygningen som de havde startet op, men hvor skulle vi vide det fra :-(
Så trak vi indendørs og hyggede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar