Min far er død efter kort tids alvorlig sygdom. Han har dog været syg i flere år, men her til sidst gik det stærkt. Han har på det sidste også været plaget af demens. Hans knogler har givet ham problemer, og han har haft rygerlunger og led af Kol. Der var dog også her på det sidste røget en lungebetændelse ind over samt betændelse i urinvejene. Det endte med stomi. for ½1 uge siden - d. 15. marts 2013 kom han så af egen fri vilje til aflastning på Haversdal plejehjem i Haverslev. Karna kunne ikke magte at have ham hjemme mere. Han ringede til mig d. 18. og fortalte det, var let at forstå i sin tale (han havde været meget utydelig i lang tid) og var glad for stedet. Han havde dog efterfølgende ringet til Karna af flere gange og skældt hende ud, truet med at gå til Ekstra Bladet over dårlige forhold og mad, samt melde plejehjemmet til politiet for dårlig pasning.... For nogle dage siden faldt han så på plejehjemmet, blev kørt på Hobro Hospital og efterfølgende scannet. Dog mente man umiddelbart ikke at hovedet fejlede noget. Mandag scannede man lever og nyrer, og her viste der sig rigtig grimme tal. Leveren skal normalt hedde 10-50 men lå på godt 600! Nyrertallene var også forhøje.
Torben og jeg kørte op til mor i Rold mandag aften d. 25. marts. Tirsdag morgen ringede Karna og sagde at hvis vi skulle forbi min far, skulle vi køre på Hobro sygehus, og lægerne havde sagt at de ikke kunne sige hvor længe han endnu ville leve. Vi var på sygehuset ved 11-tiden og her var der ingen kontakt med min far. Rikke, Natasha og Karna var der. Min far havde ondt, lå som en flitsbue, men vi kunne ikke komme i kontakt med ham. I dag var levertallene steget til næsten 2700!!! Lægen kom og fortalte at de ikke kunne gøre mere for ham end give ham morfin så han ingen smerter havde. Det godkendte vi. Så kom sygeplejersen og lavde morfin drop på ham, og derefter kunne han slappe af. Ved 15-tiden kom Jacob og Jørn - begge fra Sjælland af, for at nå at sige farvel. Ved 17-tiden kørte Torben og jeg retur til mor, og vi aftalte at var der nyt så skulle de ringe fra sygehuset. Vi fik spist dejlig aftensmad i Rold, og ville så køre en tur til Ålborg fordi min mor skulle have nyt tv. Da vi er på vej ved 19-tiden d. 26. marts 2013 ringer Jørn og fortæller, at min far nu er død.
Onsdag d. 27. marts kører vi til kapellet i Hobro, hvor vi alle får sagt farvel til min far. Han lå meget fredfyldt i sengen. Bagefter tog vi til Haverslev hvor vi fik frokost allesammen. Her fik vi også sat en nekrolog sammen. Derefter kørte Torben og jeg til Rold, hvor vi fik sat mors TV op og så fik vi pakket og kørte sydpå. Vi skulle spise aftensmad hos Vivi i Åbenrå og hilse på hendes nye kæreste Oluf. Her fik vi rigtig dejlig aftensmad og vi kom først derfra igen ved 01-tiden efter en rigtig hyggelig aften.
Der er bisættelse i Haverslev kirke tirsdag d. 2. april kl. 13.00.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar