torsdag den 11. juli 2013

20. sommerferiedag: Hannover/Sonnensee (D) -> Nordborg (DK)

Vi kom op til et okay vejr og fik lidt morgenmad og gik en tur i søen.


Derefter i bad og så stod vi og snakkede lidt med det danske par om ørepropper, vind og vejr og naturistpladser rundt om i Europa :-) Så pakkede vi sammen og kørte nord på. Vi var efterhånden lidt trætte af at køre bil, men vi fandt da to rastepladscacher undervejs. Den første var Bummelskampe - Richtung Hamburg som var gemt i en oversavet træstub der så var udhulet og lagt på plads igen.


Den anden cache var TB - Schlosshotel Rasthof Stillhorn Ost som Torben tidligere havde fundet men han synes også at jeg skulle finde den. Det viste sig at den var flyttet siden Torben havde fundet den. Men den var helt igennem en fed cache! Et rør (lignede nærmest en torpedo) der skulle låses op. Inden i lå der flere lag/etager hvor der lå logbog og TB'er/coins i forskellige rum, når man trak røret fra hinanden.


Turen gik videre mod nord - igennem Hamborg - træls - men så undgik vi da køen i Elb-tunnelen.... Ved Flensborg kørte vi ind til Real og handlede lidt ind. Vi glædede os helt vildt til at komme hjem og GRILLE igen!! Så gik turen til Nordborg.
Her fik vi alle vores ting ind i Torbens køkken - det fyldte stort set hele køkkenet! Torben gik i gang med at varme grillen op, og jeg lavede salat. Så gad vi heller ikke ret meget andet. Vi sad ude bag ved, ved to havestole og campingbordet og nød det sidste sol sammen med vores grillmad. Bagefter skulle der logges cacher, men vi nåede ikke at blive helt færdige, for så kaldte dynerne godt nok voldsomt!

Kørt 391 km

onsdag den 10. juli 2013

19. sommerferiedag: Dresden/Volkersdorf (D) -> Hannover/Sonnensee (D)

Vi stod op og gik i bad, og derefter fik vi lidt morgenmad og pakkede sammen. Kl. 9.00 kom "pengeopkræveren" og vi afregnede med ham. Så kørte vi ud af pladsen og fandt cachen Niederer Waldteich/ Drive in på den anden side af søen.

Waldteich hvor campingpladsen på inde bag træerne i forgrunden.
Super gemt! Fandt den faktisk ret hurtigt selv om den var smart gemt :-)

Så kørte vi mod Hannover - men i første omgang mod Bundeslandet Brandenburg som går så langt ned i Tyskland at vi kun skulle køre ca 30 km mod nord for at nå op og ramme, og logge et par cacher, så jeg kunne få denne delstat på kortet :-) Det blev så først cachen Willkommen im Freistaat Sachsen - på vej til Brandenburg. Vi tog så Ortrand - Bahnhof - en lille soveby i Brandenburg. Petzold-Park Kroppen som var en fin lille park med bænke, å og sø.

Petzold-Park
Så kørte vi igen lidt sydpå og derefter vest på til vi ramte Thüringen, - her kom vi forbi Des Jägers Blick det var et "hoch-sitz" hvor cachen viste sig at være et filmhylster der var sat ind i en kikkert!! Den var godt og sjovt gemt :-)

Cachen nede fra og op....
 På vej tilbage til bilen blev jeg lige "væk" i kornmarken et øjeblik :0)

Tilføj billedtekst
Vi tog også en drive-by cache som hed Angerberg ved en rasteplads. Spielzeugbörse var en lidt træls cache...  Svær parkering og mange brændenælder ved en nedlagt bro (?) Desuden skulle den vist have været fyldt med byttelegetøj, men den var stort set tom.

I Thüringen lå også byen Altenburg, hvor vi så mange gamle huse. Her loggede vi Schlossblick Reloaded

Schloss Altenburg
Cachen ved Schloss Altenburg... Lidt lappet mur :0)
Hin, mit und weg NR. 7 var endnu en drive-by cache. Vi var nu retur i delstaten Sachsen og fandt cachen Neues Jahr - Neues Glück - Gute Vorsätze i byen Borna. Det var en nedlagt banegård - Lost Place vil jeg nok kalde den... Cachen var gemt i postkassen for enden af en stejl og tilgroet trappe.
Borna gamle banegård
Nord for Borna loggede vi cachen Dampfspeicher Lokomotive Cacher på gamle lokomotiver er altid et mareridt for de kan være gemt 1000 steder :-/ Men frem kom den til sidst :-) Lidt derfra lå Margarethenhain 2.0 som var en lille rundkørsel med en jernskulptur i midten.

Så nåede vi Leipzig som lå i Sachsen og ikke Sachsen-Anhalt som vi egentlig først troede.... Vi startede med at køre ind på Orthunweg for at se om Bernd og Gabi var hjemme. Det var det ikke :-( Jeg fik fat i mor som fortalte at de vist var på ferie i Østrig.. Hm.. vi lagde en seddel om at vi havde været der, og kørte så ud sydøst for byen, hvor  Joy Ride The Second lå. Det var en virtuel cache, hvor vi skulle finde en "streng" med 3 karakterer, og jeg startede med at misforstå cachen, og endte egentlig med at være lidt småirriteret over at jeg ikke havde ret i min formodning om hvad det var - men at Torben rendte af med "sejren" :0) Cachen lå ved en gammel grusgrav, der nu var udlagt som rekreativt område, hvor folk havde madkurven med og hyggede sig med badning og snak.

Vi fortsatte nord på og kom forbi Halle. Nord for byen lå først cachen Das Tor zum "TB Hotel Halle-Tornau" som var en stikdåse bag på et træ. Den næste cache som lå ret tæt på hed så TB Hotel Halle-Tornau  Den var lidt af et mesterstykke!!

TB Hotel Halle-Tornau
En flot og stor kasse gravet ned i jorden. Her var der "hotel-senge" med tracables på og i "receptionen" lå en plastikboks med logbog i. Fantastisk flot lavet! :-)


Der Parkplatz vom "TB Hotel Halle-Tornau" lå efterfølgende meget tæt på, og derefter gik turen videre ad motorvejen tilmod Magdeburg. På vejen loggede vi A 14 - Go West Den lå ved en elboks under en brosten - i en lille pose - ikke særlig lækker, ej heller stedet var noget at råbe hurra for :-/ Lidt længere nord på fandt vi Sülzegrund-Nord - også blot en rastepladscache. Lige inden Braunschweig fandt vi Rastplatz Uhry - Go West.

Så gik turen videre vest på mod Hannover. Her kørte vi efter Bffl Hannover e.V., som viste sig at være en større forening med mange aktiviteter. Men bl.a. naturisme. En kæmpe plads med 1000 pladser rundt om en større sø. Vi ville ankomme lidt sent, så jeg ringede til dem og fik aftalt at vi kunne komme ind kl. 20.00 ved at ringe til en af beboerne, for ellers lukkede de kl. 19.00. 

Vi kom igennem en stor jernport med en masse udskæringer i og derefter en bom. Manden der lukkede os ind cyklede foran os og anviste os plads på en grøn plæne med træer rundt om. På pladsen lå et andet dansk par - fra Åbenrå - et svensk par i et folkevognsrugbrød, og et ældre tysk par som vist var lokale. Vi snakkede lidt med det danske par. Konen til den tyske "vært" kom også og ville vise mig fasciliteterne, mens "værten" snakkede med Torben og den anden danske mand på pladsen. Det var et stort område med en ret stor fodboldbane hvor man både havde almindelig sport men der kom også naturister og solbadede. Søen var stor, og der var anlagt flere nedgange til den hvor der var tilført sand. Der var også baderutchebane ude i vandet og en wire hvor man kunne kure ud over vandet og hoppe i. Der var gjort noget ved det :-)

Så er teltet slået op :-)
Da jeg kom tilbage fra rundvisningen, hjalp jeg Torben med at få slået teltet op og vi fik varmet det sammenkogte dåsemad vi havde købt som vi fik sammen med nudler. Der var myg i området selv om det ikke var specielt varmt - så vi trak hurtigt indendørs og sloges med dem der var røget med ind, og gik tidligt i seng.

Jeg har desværre mistet trackloggen for denne dag, så har forsøgt at lave en ca. rute for hvor vi har kørt....

Kørt ca. 566 km
Vi overnattede på: N52 24.265 E009 52.214




tirsdag den 9. juli 2013

18. sommerferiedag: Hustopece (CZ) -> Dresden/Volkersdorf (D)

Vi stod op til høj solskin, men alt var vådt for duggen havde lagt sig om natten.


Vi tog et kort truckerbad (=tandbørstning), fik lidt morgenmad og derefter fik vi pakket sammen. Efter at have sagt godmorgen til et par harer på afstand, kørte vi ud mod motorvejen. Det skal lige siges at vi kunne høre motorvejen det meste af natten. Og den tjekkiske motorvej består af støbte betonelementer, så når man kører på vejen siger det "dum-da-dum-da-dum-da-dum" ... HELE tiden... og det kunne vi så også ligge og høre på.... :-/

Udsigt fra vores overnatning
Da vi nåede motorvejen, kunne vi se op på stedet hvor vi havde sovet. Lidt før stedet kom bondemanden nu kørende med sin traktor!! Hmmm... det var vist meget godt at vi var kommet ordentlig tid af sted :0)

Et blik fra overnatningen og ud over vinmarkerne.
Den første cache på dagens tur blev Splaviska lige syd for Brno. Her gik vi lidt ned ad en markvej, og så skulle der klatres! Et højt træ hvor cachen sad et stykke oppe.... Torben klatrede og fandt en svamp på siden af træet - der var flere (ægte) men en af dem var ikke helt ægte mere.... :-)

Torben i højden.
Nord for Brno fandt vi flere motorvejscacher. Den første var Traditional Cache D1 166,5 km (9 KRIZU) II Cachen lå inde i et stykke skov bag rastepladsen og var nogenlunde let fundet. Rastepladsen bød også på casino hvis det var det man havde interesse i - men vi kørte nu videre :-)

D1 122km - Kozlov (smer Praha) var en rasteplads med en skov bagved hvor cachen var en spand der var gravet lidt ned ved et træ et stykke inde i skoven.

D1 146 km - socha Matka Vysociny var også en rasteplads, hvor cachen lå bag ved et kæmpe reklameskilt. Torben skulle på toilettet, så jeg kunne jo finde den imens... Men jeg skulle forbi flere østeuropæiske lastbiler for at komme hen til skiltet, og jeg følte mig faktisk ret "billig" ved at rende rundt der som pige..... :0) Men masten som skiltet sad på var så bred så jeg kunne gemme mig bag den mens jeg loggede cachen, og så forsøgte jeg at gøre mig usynlig igen da jeg skulle retur....

D1 111km - Pavov (smer Praha) denne kan jeg ikke huske noget specifikt om. Jeg kan se på logbillederne fra andre geocachere, at der ligger en lille mindekirkegård over dem som er døde i trafikulykker på motorvej D1 igennem tiden... Hmmm...

D1: 96.km Mikulasov (Brno-Praha) På rastepladsen her måtte vi igennem et nedtrampet hegn, og over en græsmark. Vi havnede i kanten af en skov, hvor cachen så lå. 

Nu var vi kommet nord for Pragh, og den sidste cache langs med motorvejen mod Tyskland var Veprek Cache Vi skulle ned ad nogle små veje og endte nede ved en floden Moldau. Her parkerede vi og gik et stykke. Vi kom forbi en mand der sad og fiskede, og det så ud som om han boede der, da der var en lille barak, som så beboet ud... Torben gik det sidste stykke ad en skrænt, for at finde cachen.

Moldau
Så gik turen over grænsen til Tyskland og vi ville finde naturistcampingpladsen Waldteichfreunde Den lå en smule nord for Dresden, og den fandt vi da også efter lidt søgen. Vi blev vist lidt rundt af en ændre herre, og blev anvist et hjørne af pladsen hvor der kun var telte. Vi følte os dog ikke specielt velkomne da vi kom op til deres terrasse hvor man kunne købe lidt drikkelse. Men folk sad meget grupperet, og da vi spurgte om en adgangskode til deres wifi (som vi havde fået besked på at spørge om) blev der i første omgang svaret om det ikke kunne vente til dagen efter.... Øhhh nej! :-( Vi drak en øl på terrassen og gik tilbage til teltet. Her snakkede vi lidt med et hollandsk par som havde samme lidt lukket opfattelse af pladsen. Bad og toilet fejlede dog ikke noget, men en underlig ting var deres lille køkken med køleskab. Her skulle man have nøgle for at komme ind?! ... Ordning muss sein! :-)

Vi fik kørt ca. 404 km den dag.
Vi overnattede på: N51 08.770 E013 43.354