Aftenen før havde vi været meget plaget af larmen fra fårekyllinger. De må have siddet i træerne rundt omkring og "spillet" i kor, for hold da op hvor de larmede!! Tidligt om morgenen startede de så igen! Vi stod op og blev enige om at her gad vi ikke blive, og ville faktisk hellere tilbage til Bunculuka! Så vi pakkede sammen igen, fik betalt og kørte mod Baska....
Pladsen inden sammenpakningen. |
På vejen tilbage til Baska kom vi forbi en cache med en fantastisk flot udsigt. Den lå så man skulle pejle fra et punkt men var dog alligevel en traditionel cache:
BELVEDER - Pogled na Velebit

Fantastiske bjerge! |
På toppen stod en skulptur som vi i første omgang ikke viste hvad var. Men det viste sig at skulle vise A'et i det glagolitiske alfabet! Det blev opfundet af en byzantinsk kejser, siger en hjemmeside, mens en anden skriver at det ældste slaviske alfabet er det glagolitiske alfabet, der blev anvendt fra omkring år 800 til år 1200 e.kr. og opfundet af Sankt Kyrillos der var en græsk (byzantinsk) munk, født 827 i Thesseloniki (i Grækenland) og død i 869. Alfabetet består af 44 tegn. Der stod flere rundt omkring på Krk.
A'et på toppen af bakken. |
Tilbage på Bunculuka fandt vi os en plads for enden af en af de små veje, og vi fik atter stillet teltet op (hvor vi brugte et par træer også, da jorden ikke var til at slå ret mange pløkker i. Vi tog vores underlag, parasol mv. og lagde os ned til vandet. Dog blæste det en hel del så nogle timer senere gik vi op til teltet igen og slappede af der.
Kørt 24,4 km
Vi overnattede på : N44 58.134 E014 46.224
Ingen kommentarer:
Send en kommentar