mandag den 14. juli 2014

Godset søndag d. 13. juli

I dag var det lidt bedre vejr, dog overskyet og alt var vådt. 

Gråsten Slotshave.
Vi ville dog køre ind til Gråsten og gå en tur i parken ved Gråsten Slot. Der havde Mads og Janna aldrig været - og jeg havde kun været der kort en enkelt gang ifb. med geocaching.

Hele flokken i haven - sammen med en plæneklipperrobot.
Jeg skulle hente Tobias, Jessi og Miklas (der skulle på julemærkehjem ved Kollund) ved færgen i Fynshav, og vi skulle så alle (undtagen Torben der lige ville lave noget derhjemme) mødes ved parkeringspladsen ved slottet.

Utrolig flotte Astilber.
En fræk Kaja med sin far :-)
Der var mange flotte blomster - men synes man manglede en del roser - regnede med at der var mange flere roser da det jo havde været dronning Ingrids slot, og hun havde gået meget op i roser.

Jessi, Tobias og Miklas
Jeg fandt senere ud af, at man efter Dronning Ingrids død, havde skåret MEGET ned på havens planter - og specielt roserne.

Et kig ud over slotssøen.
Kaja og Mads
Kaja som skillevagt ;-)
Flot "port"!
Tobias og Jessi :-)
Slotshaven med Mads, Janna, Kaja og Levi :-)
Smukke liljer.

Fantastiske blomster i haven!

Bagefter kørte vi hjem og jeg gjorde klar til kaffebord :-) Jeg havde bl.a. lavet to forskellige slags muffins - den ene med hjerter, samt hjertevingummier :-) Der skulle nemlig en overraskelse på bordet ;-) Vi havde overtalt mor til at komme, samt Mike, Rita og Hans. Efter at have fået lidt at spise, gik Torben ud i haven og kom tilbage med en buket krydderier og faldt på knæ foran mig - og spurgte om jeg ville giftes med ham! 

Byllups-kagebordet
Hehe - kunne fornemme at folk måbede, og jeg kiggede på ham, trak tiden lidt og svarede "Nææeee" - og alle måbede endnu mere.... Jeg forklarede at mit motto jo var, at gift var noget man tog for ikke at blive det, men når det så var sagt, så kunne jeg jo blot konstatere, at giften ikke virkede.... for vi havde jo faktisk været gift siden d. 18. juni.... Så nej, jeg ville ikke giftes (igen) .... :-))) Så vågnede folk op! Men de var stadig ret målløse. Tobias havde kigget over på Mike, og begge havde de rystet på hovedet :-p

Festbordet, efter overraskelsen :-)
Inden aftensmaden kørte Tobias og Jessi Miklas til Kollund hvor han skulle på Julemærkehjem. Tobias og Jessi skulle sove i campingvognen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar