lørdag den 2. august 2014

Godset lørdag d. 2. august

Jeg købte en ny gammel symaskine på guloggratis, da jeg troede min var stået af. Jeg ville sy velcro fast på vores fluenet. Jeg fik en aftale i stand om en ældre sag til 200 kr som skulle hentes på Kegnæs. Først hentede jeg dog kattemad ved "Land og Fritid" i Ullerup. 15 kg til 249 kr. Så kørte jeg til Kegnæs. Derefter servicere jeg en af Torbens cacher, og så i Bilka hvor jeg bl.a. købte en udendørs OG indendørs kost.

En "ny" port ind i laden
Imens var Torben kørt til Toftlund for at købe en brugt vippeport til 500 kr. som skulle side ude i laden på bagsiden inde i maskinhuset, hvor der blot var en gammel vind og skæv port der var smækket op og boltet fast. Den passede dog ikke helt da det kom til stykket, for de mål Torben havde fået var selve portlågens mål og ikke de yderste mål. Med med lidt snilde og sved på panden - samt et besøg i byggemarked i Sønderborg - fik han den sat fast uden på muren. Og sørme om den kom til at åbne fint alligevel :-)

Porten set lidt på afstand.
Jeg fik konstateret at min "nye" symaskine ikke virkede specielt godt :-( Jeg fik dog også konstateret at min gamle symaskine ikke fejlede noget som udgangspunkt, men at det var de velcrostykker jeg ville sy i, som maskinerne ikke kunne klare - de var klister på den ene side velcro, og det satte sig fast på nål og tråd :-( Så det endte med at jeg måtte sidde og sy dem fast med håndkraft. Derefter er det så heller ikke faldet ned af dørkarmen siden :)

Til venstre fra drivhuset.
Jeg fik gravet lidt have på venstre side af drivhuset i den runde have. Fik samlet 2 skraldesække med plastik og flamingo!! Og jeg er ikke færdig endnu.......

Inden vi afsluttede dagen, hjalp jeg Torben med at flytte 3 store tunge kasser ud i maskinhuset fra laden med palleløfteren. Den ene var der gammelt korn i (øv hvor det lugtede). De to andre var der bare gammelt træ og andet skrammel i. Så fik vi flyttet pallen med træpiller ind i laden, efter at have fejet den og flyttet en masse byggesten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar