Tyrkiet/Lykien - Dalyen

Vi blev vækket 6.15 og spiste morgenmad godt 7.00.

På vej mod Dalyen.

Kl. 8.00 kørte vi mod Dalyan som tidligere var en mindre fiskerby med 4000 indbyggere. Idag er byen en ferieby. Den er omgivet af bjerge og en natur der er utrolig frodig og smuk, hvilket har medført, at området er et fredet naturreservat. Byen ligger ud til den 8 kilometer lange Dalyan flod, som snor sig langs byen og gennem sivskov for til slut at munde ud i Middelhavet. Først og fremmest takket være de truede Caretta Caretta havskildpadder, som ligger deres æg på stranden ved Dalyan, er byens strand ikke spoleret af store hotelbebyggeler, sådan som mange af de andre middelhavsbyer.

Så er vi gået ombord (N36 50.764 E028 37.963)

Vi blev vist ud i to både, og her fik vi hjulpet mor med ombord. Så sejlede vi ellers derud af.

Så er der afgang.

Det var rigtig dejligt vejr, så det var fantastisk at kunne nyde turen på floden. Vi kom bl.a. forbi Kaunos klippegrave. Byen Kaunos blev grundlagt 800 år f.kr. men er mest kendt for klippegravene fra det 4. århundrede f.kr., som er opført under den periode hvor byen var en vigtig karisk by. De lykiske naboer mod øst har i høj grad sat sit præg på gravenes udseende, hvilket forklarer ligheden med de lykiske grave i  Fetiye. Kaunos klippegrave anses for at være de bedst bevarede kaiske/lykiske gravmonumenter.

Gravene er udhugget i den lodrette bjergvæg og yder et smukt syn fra floden. De fleste af gravene er monumenter over rigets konger og dronninger. Disse er smukke  og rigt udsmykkede. Men andre grave er blot enkle hulrum i klippevæggen, og disse grave var skabt til specielt udvalgte personer, der fik den tvivlsomme ære, at følge konger og dronninger i døden og tjene dem hinsides.

Kaunos klippegrave.

De største af gravene blev aldrig færdiggjort. Visse af gravene har falske vægge for at beskytte gravenes skatte mod eventuelle plyndringer.

Kaunos klippegrave.

Det var utroligt at se, og vi undrede os over hvordan man havde fået de døde derop. Guiden Filiz fortalte, at der dengang var meget mere land omkring klipperne, så der havde ikke været så højt om som nu. Hmmm... ok

Forbi sivskove gik turen. Hejre og storke hilste vi også på, samt skarver.

Vi skulle også lige "slås" med en fotograf undervejs - dem var der godt nok mange af - og de håbede jo på at vi ville købe deres billeder efterfølgende...... Der kom også en lille båd hen til os undervejs. Han fiskede store blå krabber, og vi kunne bestille en som så ville blive grillet og gjort klar til når vi skulle hjem fra vores bådtur :-) Så det gjorde vi.

En blå krabbe!

Turen fra byen Dalyan sejles til stranden Iztuso. Den bliver også kaldt skildpaddestranden af de lokale. Det er en 4,5 km smuk og fredelig strand med blødt sand.

N36 48.073 E028 36.472

Ud over at være en fremragende badestrand (jeg var dog ikke i denne gang, da jeg synes luften var for kold), er den samtidig en af de sidste strande ved middelhavsområdet, hvor havskildpadden Caretta caretta ligger sine æg. Af samme årsag er stranden fredet af regeringen, og fri for de voldsomme hotelbebyggelser, der ellers præger de fleste af middelhavskystens turistbyer.

På vej fra båden og op til stranden.

I perioden maj til september kravler hunskildpadderne op af vandet og ligger 70-120 skrøbelige æg i en fordybning i sandet. Forstyrres hunnen i dette stadie, vil hun sandsynligvis efterlade æggene og ikke vende tilbage for at se til dem, sådan som hun ellers ville have gjort daglig. Efter 50-65 dage udklækkes æggene. Hvis temperaturen i denne periode har været under 30 grader, vil skildpaddekuldet blive hanner, hvorimod en temperatur på over 30 grader giver unger af hunkøn. En stabil temperatur på omkring 30 grader i hele perioden giver et blandet kuld af hanner og hunner. 

Bådebroen på tangen.

Skildpaddeungerne udklækkes om natten, hvorefter de løber mod havet. Og det er i disse kritiske timer af ungernes liv, at hotelbebyggelse tæt ved havet ville betyde døden for mange unger. De bevæger sig nemlig instinktivt mod det månelys som havet reflekterer, og lys fra hoteller ville forstyrre de nyudklækkede skildpaddeunger, og forvilde dem op mod land i stedet for ud mod havet. Fra maj til september er stranden derfor lukket for offentligheder om natten, ligesom dele af stranden er afspærret døgnet rundt. 

Bar og bademuligheder.

På tangen havde man bygget et cafeteria, hvor man også kunne skifte til/fra badetøj. Her var masser af mennesker, men der lå jo også en del både ved kajen.

Jeg havde opdaget - havde overset at vi skulle hertil - at der lå to cacher der burde kunne nåes. Den første var  Kara n Kierons Turtle Beach Turtle Tower .Det var ved et gammelt udkikstårn. Der var dog sat en spærresnor over trappen, da nogle af trinene var gået i stykker, samt nogle brædder på den øverste platform. Der sad et par ved tårnet, men jeg kunne ikke kommunikere med dem, da de kun kunne tyrkisk, De rystede blot på hovedet for at vise at der var spærret af. 

Udkigstårnet hvor cachen også var.

Jeg fortsatte i første omgang hen til stedet hvor  A Coastal Spit Iztuzu Beach lå. Her skulle der svares på nogle spørgsmål, og imens jeg stod og grublede over det, kom Poul gående. Det passede jo fint, for så kunne jeg få ham til at tage et billede af mig til upload på cachebeskrivelsen :-)

Mig på Iztuso :-)

Da billedet var taget, fulgtes jeg lidt med Poul, og jeg fik ham til at gå med hen til tårnet igen. Så kunne han stå og "holde øje" med mig, mens jeg hoppede over spærresnoren, og op af trappen. Jeg blev stående øverst på trappen, da jeg kunne se at platformen var ustabil. Jeg kiggede rundt, men kunne ikke få øje på noget. Så opgav jeg og gik nedad igen. Men da jeg kom til at kigge nærmere på undersiden af platformen ved trappen, sad der sørme en micro/nano der!!! Fedt!! :-)

Et view hen ad stranden.

Lidt ude fra tangen, lå en lille klippeø med et fyrtårn på

Mor havde siddet ved cafeteriet, men var nu gået en tur ned til vandet, og mødtes her med Poul og Astrid. Jeg snusede lidt videre rundt, og var tilbage ved bådene lidt før vi skulle sejle tilbage - 1½ time efter ankomst.

Et kig ved enden af tangen.

Da vi kom ombord, havde fiskeren leveret krabber på paptallerken indpakket i staniol. Dem sad vi og guffede og smed resterne i floden, for dem kunne skildpadderne og andre dyr nyde godt af. Da vi sejlede fra tangen var der vildt mange hvepse, der var interesseret i vores krabber, men det aftog heldigvis jo længere vi kom ud på floden/ind mod land.

Blå krabber blev orange efter at være blevet grillet.

View fra turen retur.

Tilbage på kajen, steg vi i land og gik i bussen. Vi kørte til en nærliggende restaurant ikke langt fra floden (N36 50.441 E028 42.068) Stedet blev kaldt storkerestauranten, da der var mange storke i området. Her lå der også en cache, men det opdagede jeg for sent!!! ... Dumme mig!

Der spises :-)

Men maden var ok. Vegetar til forret, fisk til hovedret, og disse klistede sukkerkager, som man får overalt i Tyrkiet, til dessert.

På vej videre (det er havet man ser længst til højre) 

Så kørte vi mod Kusadasi, hvor vi skulle overnatte. Undervejs holdt vi nogle tissepauser, og en enkelt kort pause, hvor vi kunne tage billeder af en fantastisk udsigt fra bjergene i et hårnålesving (N37 04.094 E028 21.812) Kl. 18.30 landede vi på Sealight Ressort Hotel i Kusadasi. Det var et fint hotel, og alt var i orden. Mor og jeg fik endda et handicap værelse i stueplan med bruser og sæde i bruseren! Tak for det! Aftensmaden var stor buffet og derefter sagde vi godnat til Astrid og Poul kl, 21.15

Kørt 300 km + noget mere, men gps'en slog fra på noget af ruten og det opdagede jeg ikke i tide :-(

Boede på N37 47.957 E027 14.402 - Sealight Resort Hotel i to nætter!