Indlagt akut...

Pyha! Det kan gå stærkt... Jeg var på dobbeltvagt i Renbæk mandag d. 09. februar, skulle overnatte til næste dag, og sad på Arken da jeg fik fri. Her sad jeg og fik ondt hen over brystkassen. Jeg strakte mig lidt og undrede mig, men det gik over igen, og jeg tænkte ikke nærmere over det. 

Jeg kørte over i overnatningen, snakkede lidt med Torben på Skype, og lagde mig derefter til at sove. Ved 01.00 tiden vågner jeg ved at jeg har ondt i ryggen. Jeg undrer mig, for normalt får jeg kun ondt i ryggen hvis jeg har ligget for længe i min seng, men dette her var også øverst i ryggen, og det føltes bare underligt. Jeg vendte og drejede mig lidt, og så kom smerten hen over brystkassen igen. Nu var både ryg og brystkasse meget smertefuld. Igen vendte og drejede jeg mig, for måske på den måde at få smerten til at holde op. Men det blev bare værre. 

Efter 3 timer, hvor der havde været konstant smerte, turde jeg ikke trække den længere. Jeg ringede til lægevagten, og efter at have fortalt om mine symptomer, mente hun at det måske var noget med hjertet, og at hun straks ville sende en ambulance.

Jeg ringede til teknikken, og sagde at jeg havde bestilt en ambulance, og om Arken ville være behjælpelig med at vise den vej ned til personalehuset. Det skulle de selvfølgelig nok.

Ambulancen kom, Grith var med til at vise vej, og jeg gik selv ud i ambulancen. Her fik jeg lavet et EKG, men det så umiddelbart pænt ud. Så fik jeg sprøjtet nitroglycerin under tungen for at udvide blodårene, men det hjalp ikke rigtig noget. Paramedicineren ville også tage en blodprøve på mig, men måtte opgive, da mine blodårer var for svage....

Så kørte de som "kørsel 1" til Åbenrå Sygehus, hvor jeg blev kørt op på afdeling FAM. Her blev der igen lagt EKG, og en læge spurgte ind til en masse ting. Der blev også taget blodprøver, samt givet blodfortyndende medicin.

Jeg havde stadig meget ondt, og hyperventilerede noget, men måske også lige så meget fordi jeg nok var gået lidt i chock. Jeg var på det tidspunkt stadig ret bange. Lægen sagde at de ikke kunne se noget på EKG'en, ej heller på de første blodprøver. Men der skulle tages flere blodprøver. Jeg fik lidt smertestillende, og lå så ellers bare og forsøgte at slappe af selv om det var svært. 

Jeg besluttede mig for ikke at ringe til Torben, for ikke at gøre ham nervøs. Han skulle jo også på arbejde, og hvad kunne han gøre ved at køre til Åbenrå? Så kunne han køre på arbejde og så tænke på om jeg var ok? Nej, måtte hellere lade være, og så kun ringe hvis jeg skulle blive i Åbenrå. 

Ved 7.30 tiden blev jeg tilbudt morgenmad. Jeg var ikke ret sulten, så bad om lidt yogurt og en kop te. Så blev der igen taget blodprøver. Jeg kom derefter på benene, og på toilettet hvor jeg fik lavet en urinprøve som de også skulle bruge til at tage prøver på. Heller ikke her viste der sig noget.

Inden frokost kom der en sygeplejerske med menukort og jeg kunne bestille en lækker tunmousse. Det var umiddelbart lækkert mad de kunne diske op med. Lidt over middag kom stuegangen. Det var en hjertelæge (meget ung!?) som havde en hjertescanner med. Så blev jeg hjertescannet, med sådan en scanner som man også bruger til gravide (tror jeg nok). Så efter at have konstateret at jeg ikke fejlede noget (!) og at jeg ihvertfald ikke havde haft en blodprob, kunne jeg smørre en masse ulækkert gele af kroppen, som han havde brugt til at køre scanneren rundt på. 

Så altså: Jeg fejlede ikke noget, men hvad var det så?? Det kunne de ikke sige.... måske en virus der kortvarigt havde sat sig på hjertet, og så forsvundet igen - ikke noget der var alvorligt (?!)

Hm... Nå, men jeg havde haft kontakt med Renbæk, og Morten P. havde lovet at hente mig lidt over kl. 13, så jeg lige kunne få lidt tøj på. 

Jeg blev udskrevet, og mødtes med ham uden for sygehuset. Vi kørte til Renbæk, hvor han kørte mig om til personalehuset så jeg kunne pakke mine ting sammen, så jeg jo bare havde efterladt. Derefter tog jeg min bil - som jo også holdt ved personalehuset, og kørte hjem. Jesper, som jeg havde haft med dagen før, og som skulle have kørt med hjem, kørte istedet med Morten P. 

Jeg var hjemme kl. 14.45 og lagde ind under min dyne for at slappe lidt af og måske sove lidt. Men Torben kom tidligt hjem - allerede kl. 15.00 og kom forundret ind og spurgte hvorfor jeg allerede var hjemme, og hvorfor Jespers bil stadig holdt ude på gårdspladsen.

Da jeg forklarede ham det skete, blev han vist både nervøs men også lidt vred på mig, idet jeg ikke havde ringet til ham om natten/morgenen. For selvfølgelig kunne han da tage fri og komme ind til mig :0)

Pyha... uanset får man lidt at tænke over... Måske jeg er lidt hurtigere med at reagere hvis det skulle ske igen (forhåbentlig ikke!!)