tirsdag den 31. marts 2015

Påskeferie - Harzen-->Mariental - dag 3

I nat havde det været ret stille - men det viste sig at det havde sneet temmelig meget.... Da vi kom op gik det over i regn og igen temmelig voldsom blæst/storm. Vi kom i bad - måtte igennem det mest smattede smat på vejen frem og tilbage - fik spist morgenmad, og derefter pakket sammen. Vi skulle ud af Harzen - ville køre lidt mod nord, til byen Halberstadt, hvor der skulle ligge en camping med FKK-del.

Vi fik betalt 36 Euro for to nætter med strøm. Så kørte vi afsted. Vejene var rydede, men der lå sne i siderne og på bjergene. Vi kørte via Okerstausee, og fandt en cache der. Så havde Torben da også fået logget en i Harzen ;-) 

Udsigt ud over Okerstausee.
Vores "spand" ved Okerstausee.
Oversigten over Okerstausperre
Da vi nåede lidt ud af selve bjergområdet var sneen pist væk - men det stormede helt vildt! Det var ikke særlig fedt eller smart med campingvognen. Lidt uden for Halberstadt fandt vi campingpladsen. Klokken var kun lige godt 12, og det viste sig at de havde middagslukket til kl. 15 ..... det gad vi ikke vente på så vi fortsatte nord på. På fladt land, via mindre men fine veje, men her kunne vinden rigtig tage fat!! :-( Vi fortsatte forsigtigt nordpå, men besluttede at finde en campingplads midt på eftermiddagen, da vi ikke turde køre mere. Tyskerne havde døbt stormen Niklas, og den susede faretruende rundt i hele Nordtyskland. 

Campingplatz Loosteich.
Vi fandt en campingplads i nærheden ved byen Mariental-Horst. Campingplatz Loosteich. En mindre plads fuld af fastliggere, som så var lukket en times tid endnu da vi ankom. Vi kørte hen på en nærliggende rasteplads og spiste frokost. Der holdt en pige i autocamper, med "open" skilt i vinduet.... gad vide hvad hun solgte..... :-p

Campingplatz Loosteich.
Mens vi spiste blev vi næsten helt søsyge... det blæste lige på siden af vognen, og vindstødene var vildt voldsomme! Da klokken var 15 kørte vi tilbage til campingpladsen. Vi ringede på og lidt efter dukkede der en mand op, der viste os til en plads vi kunne overnatte på. Vi fik en nøgle til toilet og bad. Der var ikke meget liv, og han sagde da også at den mest blev brugt af hollændere for en enkelt overnatning der var på vej øst på. Pladsen var med meget høje træer, der vibrerede faretruende i det voldsomme vejr. Om aftenen gik vi en tur, og opdagede nogle store gamle - og ikke særlig hyggelige bygninger. Det viste sig at være fra 2. verdenskrig. Mariental ligger meget tæt på den gamle grænse til Østtyskland, og bygningerne blev brugt af Hitler til at uddanne personale til luftvåben og andre ting. Efter krigen blev bygningerne lavet om til beboelse, men der er ikke beboere i alle, og de bliver ikke vedligeholdt, så de står desværre og forfalder.

Der var stort set kun fastliggere på denne plads...
Så gik vi retur til campingpladsen, og fandt læ i campingvognen :-)


Kørt 137 km - i den vildeste storm!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar