torsdag den 14. maj 2015

Teknikrum ver. 1 - Nedbrydning af væg fra teknikrum til fyrrum.

Vi har længe snakket om at vi skulle have lavet et hul fra teknikrummet og ud i fyrrummet, så vi ikke skulle hele vejen igennem laden - eller udenfor og ind igen, for at komme i fyrrummet. Men fyret skulle først lukkes, og rørene afmonteres, før vi kunne begynde på det.

Mike med støvmaske ;-)
Nu kom tiden, og Mike havde sagt ja til at hjælpe Torben med at nedbryde væggen, så vi havde fundet ud af var 43 cm tyk!! Desuden havde naboen Peter Bertelsen fortalt, at der i gamle dage havde stået arbejdsheste derinde hvor der nu var fyrrum, og at man havde sat kampesten op for at forstærke muren i forhold til hestene!!
Så er der hul igennem....
Mike og Torben havde de helt store mure-nedbrydningsværk igang og fik langsomt hul igennem og og også udvidet hullet.

Hold da op hvor det støvede og svinede! - den gamle krybbe fra da der havde stået heste, kom også frem!!
I løbet af 2 dage fik de lavet en rigtig fin døråbning. Det viste sig at der ingen store kampesten var hvor de skulle bore igennem, men det gamle ædetrug var der stadig, og det fik de boret ud. Desuden fik de pudset en lille smule op også.

Væggen gemte på mange udfordringer...
Det er allerede dejligt at man kan komme til fyrrummet nu uden at skulle ud på en længere vandring :0)
Der er lys forude..... :-)
Så er vi snart i gulvhøjde :-)
Næste skridt er, at vi skal have sat en branddør i. Der skal desuden laves hul ud til haven fra teknikrummet, hvor der skal en yderdør i, og så skal gulvet i teknikrummet brækkes op, der skal lægges varme i, samt fliser på gulvet.

Murbrokkerne bliver fyldt på traileren.

Torben gik igang med at støbe dørtrin/bunden så hullet kunne blive gjort klar til en dør.


Derefter blev siderne pudset op.


D. 15. juni blev der så sat ny branddør i hullet i væggen.

Døren set fra teknikrummet.
Samme - blot åben.
Døren set fra værkstedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar