Vi valgte at stå op, hoppe lidt i vandet, og derefter pakke sammen og køre videre. Vores næste mål var lidt nord for Brno. På vejen igennem Slovenien kom vi igennem flere små byer med bitte små kirker.
 |
Minikirke :-) |
Vi kørte gennem Wien hvor vi kom til at holde i kø.... Aftensmad spiste vi i en lille hyggelig by der hed Poysdorf lidt inden grænsen til Tjekkiet. Vi kørte lidt rundt for at finde et sted at spise og kørte lidt rundt i en gammel bydel, hvor alt dog var lukket. Vi endte ved en lille restaurant på et hjørne ved et lille torv. Her fik vi wienerschnitzel.
Mens vi sad her undrede vi os over at den ene store lastbil efter den anden kom kørende gennem byen og forbi os. Vi konkluderede at der nok var noget vejarbejde og dermed omkørsel gennem byen. Det var helt vildt! Efterfølgende fik jeg kigget på et kortet og måtte nok konstatere, at hovedvej 7 som vi var kommet af gik direkte gennem byen og nord på. Dvs det VAR hovedfærselsåren der gik lige fluks gennem byen og lige langs med den gamle bydel :-( Det må godt nok være træls!!
 |
Endnu en. |
Vi fortsatte nord på og kørte forbi Brno og til en fkk-plads mellem Letovice og Lazinov. Der var dog ikke meget fkk over den. Det var en gammel forfalden 3½ længet kæmpe bygning, som nok engang havde været ganske prægtig.
 |
Hovedbygningen - under (langsom) renovering |
Stedet var dog meget smukt. En fantastisk udsigt over søen "Vodní nádrz Letovice". Ud over ejeren og hans kone, boede der nogle ukrainere som hverken snakkede engelsk eller tysk. Ejeren bød på øl i meget store glas og vi fik os en hyggelig snak. Folkene der boede der hjalp med at renovere huset, når de havde fri fra arbejde - for at få lov at bo der. Jeg tror nu i bund og grund at det var flygtninge eller romaer som opholdt sig illegalt der, men det skulle vi jo ikke blande os i. De virkede lidt suspekte, og vi så dem hverken komme eller gå i forhold til et eventuelt arbejde....
Ejeren stammede fra New Zealand, men havde nu købt dette "landsted" og arbejdede for Siemens. Han rejste en del - bl.a. skulle han dagen efter til Ålborg!
 |
Badende folk - ingen fkk her - det var der så lidt længere henne af søbredden. |
 |
Så har vi fået slået vores lille telt op samt bord og stole. |
 |
Udsigten |
Vi spurgte efter fkk, og fik at vide at vi skulle gå igennem et stykke skov til en lille plads lidt længere henne af søbreden. Men vi måtte også gerne smide tøjet her.... Næ tak! Det havde jeg bestemt ikke lyst til...
 |
FKK |
Vi skulle dog lige se om vi kunne finde pladsen - det kunne vi, men den var MEGET primitiv, og man skulle slæbe alle sine ting derhen hvis man skulle bo der. Det var lige enkelt nok....
Da vi kom tilbage til teltet spiste vi lidt aftensmad fra køleboksen. Det kan ikke blive ved med at holde sig når vi ikke har køl på, så det var med at få det spist. Inden vi gik i seng, sad vi i halvmørket og hørte lidt radio. En mand stod nede ved søen og fiskede og to personer var ude og bade. Ejeren havde i øvrigt en rigtig sød hund, som meget gerne ville lege og løbe efter kæppe :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar