tirsdag den 27. februar 2018

Budapest - dag 1 - studietur med kriminalforsorgen

En 4-dages tur til Budapest med Kriminalforsorgen havde jeg meldt mig på, og jeg havde aftalt med kollega Lonny, at køre op til hende i Vejen, stille min bil der og køre med hende (og hendes søn og svigerdatter) til Billund.

Jeg skulle køre hjemmefra kl. 8.00 for at være ved Lonny kl. 9.00, men kl. 7.30 ringede Torben og fortalte at der pga vejret var kø fra Haderslev og 20 min. ventetid. Jeg skyndte mig at gøre mig klar og kom afsted 7.40. Jeg stillede gps'en til Lonnys adresse i Vejen - troede jeg... Da jeg kom syd for Haderslev v. Vojens-afkørslen ville gps'en have mig af der.... Underligt tænkte jeg, men på den anden side så slap jeg for at hænge i kø på motorvejen som nu var på 40 min. ventetid. Der var ikke så meget trafik på hovedvejen, men til gengæld noget mere sne! Lige inden Vojens sagde gps'en at nu var jeg næsten fremme!! Så opdager jeg at jeg har bedt om Vojens istedet for Vejen.

På vej til Vejen.
Da jeg fik gps'en stillet til Vejen, bad den mig køre ud over små veje, og det blev lidt af en udfordring, for de var stort set ikke ryddet for sne!! Jeg mødte 2 sneploge undervejs, og en jeg også kom til at køre bagefter. Men da jeg nåede til vejen, var der så stort set ingen sne!!

Jeg stillede min bil hos Lonny, og så kørte vi ud efter hendes søn Jeff og hans kæreste, som skulle have bilen med tilbage fra lufthavnen.



I lufthavnen mødtes vi med de andre - og vi var 38 i det hele fra Fyn og Jylland. Da vi havde tjekket ind, fandt vi ud af at vores fly ikke var lettet fra Budapest endnu... Og det endte med at vi kom 2 timer forsinket afsted!


Det var dog i mellemtiden blevet snestorm i Billund, og vingerne på flyet skulle ises af inden afgang.


Vi landede kl. 17.00 i lufthavnen i Budapest. Her var der også sne og hundekoldt. I ankomsthallen stod en ungarsk guide og ventede på os. Hun viste os ud til en bus der skulle køre os til Hotel Griff i Buda.



Ankomsthallen med guiden i den hvide jakke - Suzanna
Hotel Griff var et 3 stjernet hotel og bar præg af slidtage og østeuropa. Men det var pænt og rent. Hotellet havde vist bare sat os sammen to og to selv om vi hjemmefra havde bestemt hvem der skulle bo med hvem. Så Lonny og jeg var også ude i noget bytten rundt inden vi fik et værelse sammen.


Vores hotelværelse
Da vi havde fået pakket ud fuldtes vi med Carsten Grønne (Enner Mark) og Henrik Carstensen (Esbjerg Arrest) ud for at finde et sted at få noget aftensmad.


Remiz Bistro
Et par hundrede meter henne ad vejen lå en lille Bistro. Remiz Bistro. Her gik vi ind og fik en lækker gullashsuppe og derefter rigtig gullash med nudler i noget fløde. Smagte super godt. Der var også en lille gratis og ret skarp apperitif (grappa?) inden maden ..

Gullashsuppe

Gullash med nudler (det lignede faktisk ris a la mande!!)

Jeg kom af med 100 kr. for to retter mad og en cola. Efter maden gik vi ind en lille kiosk der lå lige ved siden af bistroen. Her købte vi lidt vand mv.

Et selfie-forsøg....

Bagefter gik vi tilbage på hotellet og gik tidligt i seng. Vi skulle være klar til institutionsbesøg tidligt dagen efter.

En sneklædt gade i Buda(pest)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar