18.12.22
Op og i bad. Efter lidt morgenmad kørte vi til Teguise hvor der hver søndag var marked.
![]() |
| Teguise |
Hyggelig by med en masse skrammelboder. Men vi fandt da et par småting at tage med hjem. Vi var forbi en kirke og se den indeni.
Vi fandt også en café og fik en cola :-)
![]() |
| En gade i Teguise |
![]() |
| Skulptur i Teguise (dem var der i øvrigt nogle stykker af) |
Derefter kørte vi ud og fandt cachen
Hornito de Cal - Reloaded

Cachen lå inde i denne "hule" som var en gammel kalkovn.
Så kørte vi til Playa de Famera. En meget lang strand, hvor der var massevis af turister, specielt surfere var der vildt mange af!
Det var ikke lige der vi synes at vi ville slikke lidt sol og evt bade, så vi kørte lidt mod venstre, igennem den lille by Caleta de Famera, og endte på en blind vej - også med en del biler, men noget mindre end det første sted.
Her fandt vi en plads i en "gryde", men speciel naturiststrand var det ikke. Der gik også folk i tøj forbi, så det var ikke så behageligt som vi ønskede.
Så kørte vi hen på den anden side af alle surferne, forbi Urb. Famera, som var en lille by, der så meget privat og afspærret ud. På den anden side kørte vi ad markvej, langs kysten et stykke, og på skrænt. Her kunne man komme ned til vandet og være nogenlunde for sig selv. Der lå faktisk et par solbadere som vi så lagde os et stykke fra.
Der var ret store bølger, så jeg skulle ikke nyde noget, men Torben hoppede i og nød det :-)
Tilbage i lejligheden lavede Torben bøf med salat til os.












Ingen kommentarer:
Send en kommentar