Det' her det sker :-): 14. oktober 2025

Kl. 7.50 kørte vi fra lejligheden med vand og madpakker. Kl. 8.45 havde vi en parkering i La Linea, og den fandt vi nogenlunde til tiden. Vi havde taget betalingsmotorvejen derned.

Fra parkeringen (i kælderniveau) gik vi først forbi dette flotte træ og derefter over startbanen til Gibraltar.

Det var en ret vild fornemmelse at gå tværs over en startbane!! Der stod vagter og der var afspærringer, så der var styr på hvornår folk måtte gå/køre/cykle/løbehjule over banen.

På Gibraltar gik vi ind i den gamle bydel.

Kl 10.00 startede vi opstigningen på Gibraltar bjerget. Og allerede inden opstigningen, havde der gennem den gamle bydel været en del trapper.

Det var heldigvis i skyggesiden og vi var jo startet tidligt men alligevel var det vildt hårdt!

Jeg er helt klart bedre til at gå ned end op. Torben havde det modsat.

Noget af vejen op var fin og nogenlunde lige. Men det var temmelig varmt så her ser jeg allerede lidt kogt ud 😯😁

Vi kom forbi Devil's Gap Battery. Her var en stor kanon og en fin udsigt.

Vi fortsatte op ad bjerget. Der lå del del skibe ude i (middel)havet.

Så begyndte vi at møde aber! Det var Berberaben. De stammer muligvis fra en transport af afrikanske dyr til Spanien, hvorunder de kan være undsluppet. Alternativt kan de være de sidste individer af en population, der vides at have eksisteret over større dele af Sydeuropa under pliocæn (tilbage til for omkring 5,5 mill. år siden.

Man skulle holde sig fra aberne for de var vilde, og man skulle passe på løse ting og sager, for de kunne sagtens finde på at stjæle. Man skulle heller ikke komme imellem en abemor og hendes unge.... Vi mødte et par der kom ned ad alle trapperne, hvor manden fortalte at han var blevet angrebet af en af aberne. Han viste os at han var blevet revet på armen. De skulle ikke nyde at gå længere op!

Så skulle vi op af de stejle og smalle trapper. Og her sad der også aber et par steder, som vi forsøgte at liste forbi uden at genere dem. Det gik nogenlunde.

Trapperne var dog ved at tage livet af mig et par gange, og følte mig flere gange dehydreret! Føj det var hårdt, - havde totalt meget syre i benene 😰 For enden af trapperne var et bord-bænke-set, og vi satte os for lige at hvile et øjeblik, og drikke lidt vand og spise lidt madpakke. Og FLUKS! - var der en abe tæt på! Puha vi fik pakket hurtigt sammen igen og kom videre!

Vi fortsatte og kom forbi taxaer der kørte folk op på toppen og ned igen..... Men vi synes vi var seje - vi gik og og ned 😀

Der var også en Skywalk. Her gik man ud over noget af klippen og kunne kigge dybt ned.

Et fantastisk bjerg!

Vi kom forbi forskellige fæstningsbyggerier, og kom også forbi og ind i underjordiske tunneller fra 2. verdenskrig.

Så gik vi lidt tilbage og forbi seglbanen som også var en måde at komme op på bjerget på, fik en kold cola og gik videre hen over toppen.

Måske en Belladonnalilje? også kendt som haveamaryllis... (Google Lens og AI søgning)

Flere flotte udsigter!

Og flere militær batterier.

Et sted stod et par mænd med en abeunge på hånden. De var dyrepassere, og fodrede aberne med frugt og grønt. Den ene tilbød folk at man kunne få lov at prøve at have abeungen på armen. DET skulle jeg da også prøve! Det var sjovt, den gjorde mig ikke noget, men var nok også vandt til det - og så fik den en jordnød af dyrepasseren samtidig 😀

Udsigter ud over havnen og havet ved Gibraltar.

Ved nogle bygninger mødte vi en kat 😃😂

Fin udsigt!

Så begyndte vi nedstigningen. Vi var ved at være en smule træt i benene, men jeg havde det jo bedst med at gå ned ad, så det var rigtig rart at kunne slappe lidt af i benene.

Gik nedad og besøgte en anden tunnel: "Great Siege Tunnels".

Taget fra nettet: Labyrinten af tunneler, kendt som Den Store Belejringstunnel, er måske det mest imponerende forsvarssystem, mennesket har udtænkt.

Ved afslutningen af Den Store Belejring i 1783 kommenterede den besejrede kommandør for de franske og spanske tropper, hertugen af Crillon, da han blev vist de befæstninger, der havde ført til hans troppers nederlag: "Disse værker er romerne værdige". Denne kommentar fremhæver opfindsomheden hos de mænd, der mod alle odds udholdt de fremrykkende styrkers angreb og stadig var i stand til at udtænke et unikt forsvarssystem, der gav dem sejr.

Det var under den amerikanske uafhængighedskrig, da Frankrig og Spanien gjorde et altomfattende forsøg på at generobre klippen fra briterne under Gibraltars 14. belejring, altid kaldet Den Store Belejring, som varede fra juli 1779 til februar 1783, at den daværende generalguvernør Eliott (senere kaldet Baron Heathfield af Gibraltar) siges at have tilbudt en belønning til enhver, der kunne fortælle ham, hvordan man fik kanoner på en fremspring fra den stejle nordside af klippen, kendt som Hakket.

Sergeantmajor Ince, et medlem af Kompagniet af Militære Kunsthåndværkere, forløbere for Royal Engineers, foreslog, at dette kunne gøres ved tunnelering. Tilladelse blev givet, og sergeantmajor Ince begyndte arbejdet under ledelse af løjtnant J. Evelegh, en kongelig ingeniør, adjudant for guvernøren, den 25. maj 1782.

Tunnelgraverne stolede på deres arme, på deres færdigheder med en forhammer og et koben, og de fik også hjælp af krudt til sprængning. På fem uger havde 18 mænd drevet en tunnel på 2,40 kvadratmeter og 25 meter lang ind i klippen. Det er interessant at sammenligne dette med resultaterne for et fuldt mekaniseret tunnelgravningsfirma i Gibraltar under Anden Verdenskrig, som på en uge rykkede 55 meter frem.

Oprindeligt var det ikke hensigten at montere kanoner i dette galleri, men efterhånden som arbejdet skred frem, kvalte dampene fra gentagne sprængninger næsten minearbejderne, så det blev besluttet at åbne en udluftningsåbning for at lade luft komme ind i tunnelen. Næsten med det samme blev det indset, hvilken fremragende åbning dette ville være for en kanon, så man monterede en uden at vente på at nå 'Hakket'. Andre åbninger blev skåret over, og kanoner blev monteret, og da belejringen sluttede i februar 1783, var tunnelen 113 meter lang og havde fire kanoner monteret i den. Dette første galleri blev kaldt 'Windsor Gallery'. Sergeantmajor Ince stoppede ikke der - han fortsatte med at tunnelere to andre gallerier kaldet "Kings and Queens Lines" længere nede ad den nordlige side af klippen.

Arbejdet stoppede ikke med afslutningen af belejringen, men i stedet for at fortsætte direkte mod 'Hakket' blev en tunnel gravet nedad, og et stort kammer åbnede sig under 'Hakket' kaldet St. George's Hall, hvor et batteri med syv kanoner blev installeret. Cornwallis-kammeret blev også udgravet på dette tidspunkt. Det var i St. George's Hall, at Lord Napier af Magdala - guvernør af Gibraltar - siges at have holdt en banket til ære for general Grant, tidligere præsident for Amerikas Forenede Stater.

I taknemmelighed til sergentmajor Ince fik han en kommission og tildelt et stykke jord på Upper Rock, stadig kendt i dag som Ince's Farm. Derudover gav hertugen af Kent - Gibraltars kongelige guvernør og far til dronning Victoria - ham en værdifuld hest i 1802.

Indgangen til Upper Galleries er domineret af en victoriansk 64-punds kanon. Der er andre victorianske kanoner i Galleries, der stammer fra 1850, samt en original kanon fra det 18. århundrede.

Under Anden Verdenskrig opnåede Royal Engineers (oprindeligt Artificer Company under den store belejring), inklusive en canadisk kontingent, fantastiske ingeniørbedrifter og tilføjede omkring 52 km tunneler.

Henry Ince, født i Cornwall, var et af de første medlemmer af Greens kompagni og blev udnævnt til sergent på dannelsesdatoen. Han blev forfremmet til sergentmajor i september 1781 og tjente ikke kun under hele belejringen, men også længe efter. Han satte bestemt et uudsletteligt præg på Gibraltars historie, hvor han først havde tjent som menig i 2. fodregiment. Han fik tildelt en særlig løn, udover de 2 shilling og 10 pence om dagen som formand.

Hans ansvar omfattede den konstante udvikling af gallerierne. Han trak sig tilbage i 1791 efter 30 års tjeneste, men fortsatte på værket som opsynsmand. Han boede på en gård på toppen af klippen, som stadig bærer hans navn, og blev en bemærkelsesværdig figur i Gibraltar. Hans bidrag til Gibraltars succesfulde forsvar var betydeligt. Sergeantmajor Ince døde den 9. oktober 1808 i Gittisham og blev også begravet der den 14. oktober 1808. Han døde i en alder af 72 år.

Ude af tunnelerne var der lige en virtuel cache ved denne kanon 😀

Vi fortsatte efter tunnelerne ned til et flyspottested hvor vi spiste en is. Der var dog ingen fly (Vi kunne jo se ud over lufthavnen, som vi var gået hen over)

Vi fortsatte ned af bjerget. På vejen kom vi forbi et flot maleri. "Montis Insignia Calpe" er det officielle latinske navn for Gibraltar, der betyder "Kendetegn for bjerget Calpe". Det refererer til Gibraltarklippens antikke navn Mons Calpe og indgår i Gibraltars våbenskjold, som blev tildelt i 1502 og er kendetegnet ved et rødt slot og en gylden nøgle.

Vi kom forbi The Almond Tower der stammer fra det 14./15. århundrede. Vi kom også forbi en rullende trappe som førte fra et gadeniveau til et andet!! En fin engelsk telefonboks kom vi også forbi (Gibraltar er jo en britisk koloni)

Helt nede gik vi mod startbanen og her lukkede de nu banen. Der skulle et privatfly i luften. Speciel oplevelse, også at gå tilbage over startbanen - det var en hel folkevandring.

En cache på den anden side efter paskontrol blev fundet.

Det blev til 7 timer og 17,3 km fra parkeringen og til vi var tilbage ved parkeringen. Højdemeter gået: 426.

Så fandt bilen og kørte til Tarifa for at komme på Europas sydligste punkt. Vi ledte efter parkering, og en lidt laset mand, vinkede og viste hvor vi kunne holde.... Mod betaling selvfølgelig.... 😏

Der var en blæst fra Middelhavet. Det var dog stadig fint vejr, og varmt, men vi var det lige ved at blæse væk!

Det yderste stykke land hed Punta de Tarifa. En odde der ligger på Andalusiens sydkyst, hvor Costa de la Luz mødes med Costa del Sol. Ca. 25 km sydvest for Gibraltar og 15 km nord for Marokko. Det er en ø der er militært afspærret område, og forbundet med fastlandet af en kunstig vej. På øen er der også et 40 m højt fyrtårn. Øen er forbudt område, - man kan dog bestille rundvisning hvis man gør det inden man møder op... Der var i øvrigt også en fysisk cache her som vi fandt.