10. sept. 26 - Studietur til Bukarest/Rumænien - dag 4

I dag skulle vi ud og se fængsel - det som turen jo rent faktisk gik ud på😉 Vi var ved at komme for sent op, for i sidste øjeblik opdager jeg at der er en opdatering inde på vores FB-side, at vi mødes 9.30 og ikke 10.30 foran hotellet.... Men vi nåede det - med en klapsammen toast i hånden 😁

Rahova-fængslet (București-Rahova Penitentiary) er et større fængsel i Bukarest

• Beliggenhed: Adressen er Șoseaua Alexandria nr. 154 i Bukarests udkant.
Kapacitet og typer: Det er et åbent, halvåbent og højtsikkerhedsfængsel, der huser mænd både varetægtsfanger og dømte. Der sidder pt ca. 1.700 indsatte!! 
Kendt i medierne: Fængslet er blandt andet kendt fra dokumentarserien Verdens hårdeste Fængsler (Behind Bars: The World's Toughest Prisons) på Netflix/TV og har huset flere kendte rumænske politikere og personer i korruptionssager, herunder den tidligere premierminister Adrian Năstase

Vi startede med at gå ind i deres auditorium og få et foredrag om fængslet, dets byggeri og opbygning, og hvad de kunne tilbyde. 

Der lå et gammelt fængsel i forvejen - fra kommunisttiden, og det blev revet ned, og der blev bygget nyt. Det oprindelige fængsel var fra 1973 med en kapacitet på 2.250 indsatte. Det fungerede i 15 år under Ceausescu-regimet indtil det i 1988 blev revet fuldstændig ned. 

I 1991 begyndte man at opføre det helt nye, nuværende fængsel på samme sted. I 1997 blev det officielt åbnet men så sent som i 2023 blev en ny stor afdeling færdiggjort med 196 ekstra sengeplader efter europæisk standard. 

Man ville gerne vise, at man forsøgte at følge de europæiske "standarder"....

 

Vi måtte selvfølgelig ikke tage billeder inde i fængslet, men ydermuren, ind mod det lukkede og særligt sikrede afsnit, var da også i sig selv flot at se på!

Jeg "kom til" at zoome ind på et af billederne, ind mod cellevinduerne, og det blev også kommenteret - at det måtte man altså ikke 😇😀Jeg undskyldte mange gange (men nu havde jeg jo taget det....)

Vi blev delt ind i to hold, og blev derefter vist rundt. Vi gik først over i en halvåben afdeling (uden for den maleriske mur) Her sad der indsatte med max et år tilbage af deres dom. Det var en slags udslusning, hvor nogle af fangerne arbejdede et par dage om ugen ude i samfundet, og byttede så med et par andre fanger nogle andre dage.

De boede 16-20 indsatte på store celler. Der var køjesenge. men det virkede ikke pakket, for der var højt til loftet og lyst i lokalerne. De havde til hver celle et køkken, og et bad- og toilet. Dog var det i samme rum hvor bad og toilet blot var i den ene ende og køkken i den anden.... 

Der var pænt og ordentligt og de virkede alle meget rolige, men de har sikkert også fået at vide at der kom gæster 😂

Der var et par stykker der kunne lidt engelsk, og de ville gerne snakke og fortælle om afdelingen.

Vi så også en helt lukket afdeling, hvor den ene del var en behandlingsafdeling. Her sad der 4-6 indsatte pr. celle med køjesenge. De sad for åben tremmedør, og fulgte et ret striks program der startede kl. 6 om morgenen og sluttede kl. 23 om aftenen. Deres koncept var noget i retning af NA (Narcotics Anonymous)

Den anden ende af afdelingen var en tro kopi, bortset fra at der ingen behandling var, og at tremmedørene var lukkede ind til cellerne.

Vi fik også vist et værksted/kreativitetsrum, hvor de indsatte lavede alt fra malerier, ler, skulpturer og mange andre ret flotte ting. En kirke har de også, og deres egen præst. Kirken var utrolig flot udsmykket, og den var også meget besøgt af de indsatte.

Efter rundvisningen fik vi frokost, og vi afsluttede i auditoriet, hvor vi kunne stille spørgsmål. Derefter kørte vi med bus retur til hotellet.

Derefter besluttede vi os for at tage ud og se Ceausescu-huset. Vi bestilte billetter på nettet, og vi fulgtes nogle stykker sammen derud. Vi tog en Bolt derud, og ventede lidt på hovedtrappen inden det blev vores tur. Det var en guidet tur med en høj og benet mand der kunne ligne Draculas bror 😳😂 Vi skulle lige have fine plastikposer om fødderne inden vi gik ind 😋

Ceaușescu-huset (officielt Casa Ceaușescu og oprindeligt kendt som Palatul Primăverii eller Forårspaladset) i Bukarest var fra 1965 til 1989 den private og tophemmelige residens for den rumænske kommunistiske diktator Nicolae Ceaușescu, hans hustru Elena og deres tre børn. I dag fungerer bygningen som et museum, der giver besøgende et fascinerende og sobert indblik i den ekstreme luksus, som landets ledelse omgav sig med.

Bygningen blev opført i midten af 1960'erne og udvidet i 1970–1972 under ledelse af arkitekterne Aron Grimberg-Solari og Robert Woll. Bag den ellers diskrete facade gemmer der sig en overvældende overdådighed:

• 80 elegante værelser udsmykket med silketapet, træpaneler af både lokale og eksotiske træsorter, mosaikker samt lysekroner og spejle af Murano-glas.
• Det famøse "gyldne badeværelse" og en stor, overdækket vinterhave med tropiske planter.
• En kæmpe indendørs swimmingpool, hvor væggene er dækket af et enormt, komplekst puslespil af mosaikfliser, som det tog kunstnere to år at færdiggøre.
• En fuldt udstyret underjordisk atombunker fra Den Kolde Krigs tid, som blandt andet rummer diktatorens private biograf, hvor han så importerede film.
• En tilhørende eksotisk have i gårdhaven, hvor efterkommere af Ceaușescu-familiens elskede påfugle den dag i dag stadig går frit rundt.

Vi så selvfølgelig ikke alle 80 værelser, men en del af dem, og de var meget imponerende. Flotte, men "tunge" i deres udsmykning og møbler.

Selv om man ikke måtte tage billeder, fik jeg sneget mig til et par stykker alligevel, for guiden gik så hurtigt igennem lokalerne, så man hurtigt faldt bagud.

Vinterhaven var imponerende og klæde- walk-in- rummet, var mindst lige så imponerende.

Kendte folk som USA's præsident Richard Nixon, Frankrigs præsident Chales de Gaulle og Cubas leder Fidel Castro var nogle af dem der har været på besøg i huset.

Pool-rummet var meget imponerende med dens tusindvis af mosaikfliser. Der skulle være brugt omkring 1 million fliser. Nogle kilder anslår op mod 2 millioner individuelle stykker.

Hele den spektakulære vægmosaik omkranser den 70 kvadratmeter store indendørs swimmingpool. Kunstværket blev skabt af de to rumænske kunstnere Olga Porumbaru og Florin Pârvulescu, som brugte to år på at sætte de mange tusinde farverige fliser op i hånden, stykke for stykke.

Mosaikken forestiller et astrologisk og kosmisk tema, der afbilleder elementer som vandet, solen, månen samt de 12 stjernetegn i zodiaken. Selvom rummet udstråler ekstrem luksus, forlyder det fra museets historiske beretninger, at Ceaușescu-familien sjældent brugte poolen, da de angiveligt led af en vis berøringsangst eller frygt for vand.

Gangene og korridorerne i Ceaușescu-huset (Palatul Primăverii) afspejler diktatorens store forkærlighed for kunst, men i høj grad også hans kaotiske smag, hvor marmorsøjler, fine statuer og tunge træpaneler blandes i det, historikere ofte kalder en overflod af ren kitsch.

Her er lidt af kunsten - der var mange flere skulpturer rundt omkring, men disse var ret fine eller specielle synes jeg.

Hygge 😁😁😁

Efter rundturen satte vi os på den lille Utopia Coffee Bar og fik en øl. Derefter tog vi en Bolt retur til hotellet. Det var aftalt at vi alle skulle mødes på Hanu' lui Manuc - den gamle købmandsgård om aftenen for at spise sammen.

Et øjebliks-aften-billede i Bukarest

Men vi havde stadig nogle timer til rådighed inden, så Tina og jeg tog en Bolt ind til bymidten for at nå at se et par ting mere inden vi skulle spise.

Strada cu Umbrele skulle vi da lige se - meget dekorativt når man kiggede op. Selve gaden var der ikke så meget ved. Et andet sted - nær Rumæniens Nationalbank, var der et flot maleri på en gavl.

Vi nåede også forbi Carturesti Carusel - Lysets Karrusel. som er en af verdens mest spektakulære og fotogene boghandler. Det er en af verdens mest spektakulære og fotogene boghandler.

Den ligger i hjertet af Bukarests historiske gamle bydel gågaden Lipscani. Den imponerende seks-etagers bygning stammer oprindeligt fra det 19. århundrede, hvor den husede Chrissoveloni-familiens bankhovedsæde. Efter årtiers forfald i den kommunistiske æra gennemgik bygningen en omfattende, femårig restaurering og genåbnede i 2015 som dette imponerende kulturelle midtpunkt.

Derefter gik vi hen til restauranten hvor vi skulle mødes med de andre. Jeg fik lam og kartoffelmos. Det var okay, men ikke super godt....

Efter maden, hvor der også var musik og rumænsk dans, ville nogen videre i byen, men jeg trængte bare til at komme retur til hotellet og i seng.