Viser opslag med etiketten Anza Borego. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anza Borego. Vis alle opslag

onsdag den 10. april 2024

USA 10.04.2024

Jeg havde sat vækkeuret til kl 6 for jeg havde en plan der skulle nåes. Kl. 6 betød også at der “kun” var 13 grader, og det var faktisk lidt køligt at hoppe ud i. Jeg har faktisk haft vinduerne åbnet på klem i nat, for det var aaalt for varmt at ligge i bilen ellers….

Men nu var jeg tidligt oppe, og så fik jeg jo en smuk solopgang med. Jeg var i øvrigt lige oppe i nat, og fik her knipset et par stjernebilleder


Nå, men truckervasken blev overstået, og jeg fik lavet lidt morgenmad og kaffe.



Så fik jeg pakket sammen og vinkede farvel til min fine plads kl 7.





En lille halv time senere nåede jeg The Slot.



Der holdt en enkelt bil i forvejen.

Jeg fik betalt 10 dollar i en kuvert, og så begav jeg mig på trailen.


Den var dårligt skiltet, så jeg startede med at gå til højre - som viste sig st være forkert. Jeg fik dog nogle fine view over området, da man gik noget af turen på toppen af bjergryggene.


Da jeg kom tilbage gik jeg til venstre i stedet for. Se dét gav noget helt andet! Sikke en slugt man kom igennem!!


Super flotte klippeformationer. Steder var så smalle så man skulle trække rygsæk og mave ind, og et enkelt sted var der lidt klatreudfordring. En generelt fantastisk oplevelse.



Det var bare så flot og imponerende! Hver gang man drejede hovedet var der nye former og "klippekunst"





Efter små to timer, kørte jeg videre til Narrows Earth Trail. Her i nærheden fandt jeg i øvrigt cachen "Anza-Borrego Desert Overlook" Når man drejede fra kunne man køre et godt stykke på mudroad, inden man måtte sætte bilen og vandre videre. Men på turen i bilen sprang der pludselig en bjergged (bighorn) over vejen, og den var væk lige så hurtigt som den kom 😄

Denne havde dog ikke horn, så om det var en ung ged eller en hun-ged, ved jeg ikke…
Jeg gik et lille stykke af trailen, men varmen gjorde at der var rigtig mange små fluer som var p…. irriterende, så jeg opgav at gå længere ind. På tilbagevejen til bilen, så jeg en død, og afpillet ged!




Turen gik videre og nu skulle jeg forsøge mig med Mine Wash som var en tur på mudroad ind til en gammel mineby. Men et par km inde måtte jeg vende om, for jeg følte at sandet på vejen blev meget blødt at køre i. Nok har jeg 4x4, men jeg har ikke den store erfaring med det, og når jeg så er alene afsted, skal jeg lige overveje hvad jeg gør, en ekstra gang. Jeg kunne også efterfølgende se på billeder af anmeldelser af stedet, at jeg ikke var gået glip af så meget …



Så gik turen til Cactus Loop Trail hvor man gik en tur mellem blomstrende kaktusser.


Det var en fin tur som var overstået på en 1/2 times tid.


Fandt senere ud af at der var en dobbelt så lang tur, men den havde jeg ikke set da jeg var der ...



Nu skulle jeg tage afsked med Anza Borego, og jeg kørte mod Julian. Efter et langt lige stykke blev turen meget snoet så det gik ikke så stærkt. På vejen fandt jeg et par cacher: "Banner" som lå på det laaaaange lige stykke. "Larger Than A 4:10 #32" var bare en intetsigende en på vejen, og det var "4:10 To Banner Grade" også.


Julian er en lille bjergby. Den er også meget western-agtig, med bygninger som fra en cowboyfilm, og masser af souvenirbutikker og spisesteder. Lidt ligesom Oatman i Arizona. Her var bare mere grønt, pga klimaet, og lidt mere civiliseret, hvis man kan sige det sådan.



Der var også et par cacher i byen. Den første var "Honoring Black Pioneers of Julian" (se billede)

Jeg var blevet sulten og besøgte Julian Cafe & Bakery og bestilte en “lille” salat.....



En kæmpe portion 😐, så jeg fik resten med i en doggybag, så havde jeg også til aftensmaden 😀


Julian havde også en gammel arrest, som jeg jo - arbejdsskadet som jeg er - lige skulle forbi og se 😛😋 Her lå der også en cache: "Jail House Rock", hvor man skulle tage en selfie.



Lidt forskellige indtryk af Julian 😊





Efter at have brugt noget tid i Julian kørte jeg videre mod Ramona. Lige efter Julian holdt jeg ind ved et stort antik-loppemarked. Her lå også en cache: "X-mass Train C&D". Den lå ved en stor gammel "togvogn" der ikke rigtig kørte mere😉


Hold nu op en masse de kunne byde på i den antik-biks, og hvor var der mange mærkelige ting!




Men også godt nok at jeg kun kan have 23 kg med i kufferten, for ellers var der nok røget et par ting med 😂






Turen videre skiftede mellem grønne bjerge og svingende veje inkl. lidt hårnålesving, og store grønne vidder, hvor egetræer var spredt over områderne og køerne gik og græssede. Her kom også appelsin plantager og vinmarker. Altsammen i de flotteste grønne farver når solen lyste det hele op.


Der blev også fundet et par cacher på det stykke: "4:10 To YO Mama's". Cachen "For the hack of a view" var i nærheden af ovenstående billede.

I Ramona fandt jeg en Chevron tank og fik fyldt bilen op. Ramona prøver også, men lidt halvhjertet, at gøre lidt af byen western-agtig, det lykkes bare ikke så godt. Cachen "LPC #1" lå på en parkeringsplads i Ramona. Efter Ramona fik jeg logget dagens sidste cache: "Gratitude Series: 감사".

Jeg fortsatte til Escondido, hvor jeg havde booket er hotel! Jep - i læste rigtigt
😆
Her i det mere civilicerede område tættere på kysten finder man ikke bare lige en campsite, så fandt et billigt hotel - Hacienda Motel (735 N Broadway, Escondido, CA 92025, USA) og så kan jeg også få et BAD, og ligge helt udstrakt i nat 😂😂


Eneste minus er en meget larmende aircondition, som jeg startede med det samme da der var meget varmt på værelset. Det var ikke til at holde ud, så nu her kl 22 står døren åben for lige nu er det 16 grader, så det er god frisk luft at få ind.



Dagens tur 😊