I år skulle vi (endelig) til USA. Nyde en ferie, og besøge og se Mads og Jannas hus, som vi endnu ikke havde set, efter de købte det for 7 år siden.
Vi kørte i bil til Hamborg, og stillede bilen i parkeringshus. Så fandt vi terminalen vi skulle igennem, og det gik meget smertefrit. Vi skulle først flyve til München og derfra med fly til LAX.
Så landede vi kl 16.20 fredag US tid. Det gik forbavsende let med at komme igennem lufthavnen. Så skulle vi finde en shuttlebus som skulle køre os til biludlejningen. Her i LA går man ikke bare over på den anden side af lufthavnen for at leje bil 😏 Vi kørte i 15 min før vi blev sat af ved udlejningen. Her havde vi booket en “lille” bil, og af dem de havde stående, måtte vi selv vælge en!
Vi valgte en stor flot GMC pickup :-) |
Så gik turen gennem LA famøse fredag eftermiddags mylder af biler og køer. Gps'en gav os lidt forskellige muligheder, og det var godt at kunne se tid og kø-risiko på kortet!