I dag stod vi op kl 7.30, hoppede i bad og fik morgenkaffe. Jeg tog en yoghurt og et stykke kage med fra morgenbuffeen og pakkede i min taske. I går havde jeg nemlig købt en billet til en Hop-on-off bus gennem "I see Malta". Zari ville nyde solen på taget, tage til Valletta, og så skulle vi mødes sidst på dagen.
 |
| Vores Hotel Alavits |
Det var meningen jeg ville med en bus kl. 9.07 mod nord men den kom ikke!! .
 |
| Der var mange fisk i havnevandet. |
Jeg måtte vente til den sydgående kom ca. 9.40 ... så jeg måtte altså starte med syd-turen og så tage nord-turen bagefter.
Turen blev kørt af "London-busser" hvor 1. salen var uden tag. Jeg tog 1. salen for der var bedre udsigt.
Der var headsets ved hver stol, og så kunne man finde det sprog man nu bedst kunne forenes med. Og sørme om guidningen ikke også var på dansk!!
Det var en fin tur rundt, og der blev fortalt meget historie, som jeg ikke kan huske ret meget af her bagefter.... (og nej kirken var ikke skæv, det er måden jeg fik taget billedet på....)
 |
| Et af Maltas ældste hoteller, som i dag er 5 stjernet. |
 |
| Et tidligere hospital |
 |
| Langs med havnefronten mod Fort Lascaris |
 |
| Ved Valletta Waterfront lå store Middelhavscruisere |
Der var mange forskellige indtryk på turen gennem Valletta.
Så kørte vi ud af byen og ud på landet. Malta er dog ret bebygget, så det føltes ikke som om der var var meget landligt. Men selvfølgelig var der øde steder rundt omkring hvor der ikke lå huse :-)
Vi kørte også under lufthavnen for at komme til den sydlige del af øen.
Man kunne hoppe af og på når bussen stoppede. Men man havde max en time inden den næste bus gik, så jeg skulle vælge med omhu, når nu jeg havde valgt både at tage nord og syd ruten på samme dag. Men jeg havde jo kun den her dag at bruge på det, så jeg valgte at lave ét stop på hver tur.
På syd-ruten hoppede jeg af ved "Blue Grotto". Her skulle man kunne få en sejltur ind i nogle bemærkelsesværdige grotter.
Flot natur med stejle skrænter og golde klipper.
På stedet lå en lille fiskerby ved navn Wied Iz-Zurrieq. Dog levede de nok mest af turisterne....
Torri Xutu - Xutu Tower lå og tårnede sig op tæt på kysten tæt på den lille by. Det er et lille vagttårn i området Qrendi. Det stod færdigt i 1638 som det femte af Lascaris-tårnene. Tårnet blev restaureret af Din l-Art Ħelwa.
Jeg gik ned til molen for at finde ud af hvordan jeg fik en billet til en båd. I samme øjeblik kom en båd ind, og folk på molen fortalte at der ikke sejlede flere både den dag, da det var blæst for meget op :-(
Selv om bølgerne var for høje til at sejle i ude på åbent hav, var der lidt mere stille inde i den lille vig. Her var der flere der var hoppet i vandet for at få sig en dukkert. Det skulle jeg ikke lige nyde noget af der.
Jeg gik i stedet lidt tilbage for at se indbyggerne trække deres både på land. Det var noget af en bedrift, for der var stejlt.
Man brugte træruller til at trække bådene op med, og på dem kunne man også dreje bådene så de lige kunne skubbes ind i rækken af de øvrige både.
Udsigten viste også øen Filfla, som var en gold og øde klippe et stykke ude i havet.
Jeg gik tilbage gennem den lille by .......
.....for at udforske Xutu Tower lidt mere.
Det var nogle vilde trapper for at komme op i tårnet. Men det var gratis at besøge tårnet, så selvfølgelig måtte jeg overvinde min højdeskræk. Man kunne se ned gennem gitter og trapper, og det er jo ikke lige det bedste jeg ved.....
En time efter jeg var stået af bussen kom er en ny bus som jeg kunne hoppe på.
Og så gik turen videre på Syd-ruten.
På returvejen kom vi igennem bydelen St, Julian's, som i bøgerne lød til at være en hyggelig lille havneby. Men det var store hoteller side om side og alt var krabbet sammen på få m2 lignede det. Ikke særlig idyllisk. Et af de sidste nye skrig var Mercury Tower. Mere specielt en smukt...
 |
| Mercury Tower |
Da vi kom tilbage til Sliema, hoppede jeg nærmest direkte ovre i en Nord-bus der kom kørende. Nordturen startede som Sydturen - den kørte også gennem Valletta, men drejede så lidt ind i landet og vest på.
 |
| En Londonbus som den jeg kørte med i. |
 |
| Endnu en stor cruiser. |
 |
| En af de flotte gamle busser fra fordums tid. |
 |
| Smukke viadukter. |
 |
| På vej ud af Valletta. |
Bussen kørte os til Mdina. Det er den mindste, mest kompakte og bedst bevarede middelalderby i verden, siger man. Lille er den – 1/2 km2, med 400 indbyggere. En perle at besøge. Engang Maltas hovedstad, nu for de rige og fine i små og store paladser.
 |
| Byen ses på lang afstand, uanset hvor man kommer fra. |
Byen er så tæt, at den kun er for fodgængere. Næsten labyrintisk, og det er med vilje, for det giver et rart klima, husene skaber skygge, og de smalle stræder virker som tunneller med konstant kølende træk. Men det er af militære grunde, at den er anlagt sådan. De krøllede gader skulle forvirre fjender, så de ville fare vild. Og så var det umuligt at bruge bue og pil i gaderne, for en pil kræver en lige linje for at ramme.
Vejskilte er i glaseret keramik med sirlig skrift. Hoveddøre er små mesterværker helt ned til dørhammeren. Der er tyst, byen hedder også Den Stille By. Skulle man glemme det, bliver man mindet om det af tyssende skilte: Vis Hensyn! Mdina er en af Maltas største turistattraktioner.
Byens historie:
Her har boet mennesker siden stenalderen. De første fra Sicilien søgte op på det 213 meter høje plateau at kunne man holde øje med fjender fra alle sider. Siden kom fønikerne og romerne, der gjorde byen til en pragtstad. Øens mest berømte besøg var Apostlen Paulus, som døbte øens statholder Publicus.
Romerne kaldte den Melita, honning, for her producerede man den sødeste af slagsen. Samme navn gav de hele Malta for nemheds skyld. Senere ødelagde araberne byen, men de befæstede den yderste del og kaldte den den befæstede på arabisk, Mdina. Normannerkongen Roger smed araberne ud og byggede en katedral dér, hvor Paulus døbte Publicus. Kirken blev i 1693 smadret af jordskælv, så det var Johanitterridderne. der opførte den nuværende med det udseende, vi kender i dag. Mange stormestre opførte paladser i nabolaget. Franskmændene plyndrede, hvad de kunne, men i den britiske periode fik den fred - og siden er store dele renoveret.
Igen havde jeg kun 1 time inden den næste bus kom, så jeg valgte at betale mig fra en hestevogn/karet med dårlig engelsk talende guide. Men han så ud som om han troede han talte super flot engelsk.
Det var nogle smukke gader - så der blev taget mange billeder..... :-) Og det var tydeligt, som historien fortæller, at man bliver forvirret af alle disse små snirklede gader. Selv om byen ikke var ret stor, så følte man sig hurtigt "ude af kurs".
 |
| Udsigten ud over området fra toppen af byen - i panorama. |
Flere smukke gader :-)
....oooog et par stykker mere.............. :-)
Så kom bussen, og jeg hoppede på den og turen gik videre. Det var ved at være sidst på dagen, og jeg var lidt i tvivl om, hvor langt bussen kørte. Om jeg blev nødt til at gå et langt stykke tilbage til Sliema, for jeg havde svært ved at gennemskue køreplanens sidste tider.
 |
| Et lidt mindre kønt område. |
På vej tilbage mod Sliema kom vi igen igennem St. Julian's. Og heldigvis, fortsatte bussen helt tilbage til Sliema.
Jeg stod af ved færgen der sejlede over til Valletta, og her ventede jeg på Zari, for jeg kunne forstå på hendes besked til mig, at hun var på vej tilbage til Sliema.
Vi gik tilbage hotellet lavede kaffe og tog den med op på tagetagen. Vi snakkede lidt med et par af de andre og gik så ned i byen. Vi ville finde et par småting og så få noget st spise.
Og 3. dag i træk endte vi på Teattoria del Mare.
 |
| Fisk til forret fisk... |
 |
| Fisk til hovedret.... |
.... og Tiramisu i to forskellige varianter til dessert (dem glemte jeg at tage billede af)
Så gik vi tilbage på hotellet og fik pakket sammen og gik i seng.
