Viser opslag med etiketten hotel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hotel. Vis alle opslag

mandag den 1. april 2024

USA 01.04.2024

I dag stak vi næsen mod vest. Vi kørte fra Porterville, og ud mod havet.

Det første laaaaaaaaange stræk var ligeud, ligeud oooog ligeud Det var appelsinmarker og vinmarker så langt øjet rakte, og landskabet var TOTAL fladt! Ind imellem lavede vejen lige et zigzag for at komme over på en ny vej. Langs med nogle af vejene løb der kanaler med vand, og nogle steder holdt der hvide hejrer til.
Så kom der endnu nogle bjerge, eller rettere bakker, for det var bløde grønne bakker der bølgede op og ned mens vi kørte på buede veje. Bakkerne havde beboere bestående af køer. Både “almindelige” og langhornede.
Vi ville lige se forbi en vingård som vi havde fået anbefalet, men der var ikke et øje da vi kom, så vi kørte ret hurtigt igen efter at have snuset rundt i butikken.

En velfortjent is hos Chicken Shack and Smokehouse
Ruten endte ved Olive Tree Inn i byen San Louis Obispo, hvor vi fik et værelse. Da der var pakket ud, kørte vi ned til vandet. På vejen kom vi forbi Chicken shack and smokehouse.


En mellemting mellem en mini-zoo og en restaurant/frugt og grønt marked m.m. Her købte vi en is som vi nød udenfor inden vi fortsatte til Pirate Cove Beach, hvor man kunne parkere og gå ned på stranden.


Her brugte vi et par timer, for nu var temperaturen ved at være sommeragtigt, så det var godt at flade ud i sandet.



Efter strandturen kørte vi i Food4less der er noget billigere end både Target og Walmart. Her fandt vi lidt aftensmad og andet godt 😊



torsdag den 28. marts 2024

USA 28.03.2024

Dagen i dag skulle fortsættes fra Parker og nordpå.

Vi kørte langs Colorado River, hvor der var masser af beboelse, og igen lidt ind igennem bjergrige områder, og der røg da også et par cacher med undervejs så som Picture Perfect


En virkelig flot udsigt over vand (stadig Colorado River), sump og bjerge samt bro.


I Lake Havasu City skulle vi lige forbi en “London Brigde” for at se hvad det var for noget. En bro bygget af materialer fra Europa! Den så gammel ud men var faktisk indviet i 1971. Her lå cachen London Bridge is Falling Down som lå oppe på broen bag en af lysmasterne.



Udsigten fra Lonon Bridge.

Der var både amerikanske og engelske flag.


Vi kørte videre mod nord og nåede vi Topock Bay hvor vi holdt frokost.


Vi havde købt et par salater som vi nød sammen med en cola på en flydende pram.

Udsigten fra prammen ind over land.
De havde et gammelt og kæmpe stort reklameskilt stående fra Route 66 :-)

Videre gik turen, og lige nord for Topock Bay lå der en cache Mohave Desert Veterans Memorial



Så gik turen ind mod bjerge men nu på den legendariske Route 66.


Næste mål var Oatman, som var en gammel cowboy- og mineby. Nu var den vildt turistet men sjov nok at besøge.

Vejen dertil gik af snoede veje gennem meget kuperet terræn.

Smukke smukke omgivelser.


Totter af kaktusser spredt over et stort stykke land.

En pause i bilen og en Apple Pie :-)
Her omkring fandt vi også cachen Christmas Tree

Mere smuk natur

Et par dovne æsler kom vi også forbi.

Oatman var hyggelig men som skrevet, meget turistpræget. Der var souvenir shops over alt, men det var jo nok hvad de kunne leve af.


Torben i "fængsel" :-) Og indgangen til en gammel mine.

Mere fængsel :-)

Minegangen, en "skulptur" og en "fange" i den "rigtige" arrest.

Mig foran arresten
Cellen i arresten :-)

Så blev jeg sørme også buret inde :-)
En bar/pub/museum med 1-dollar-sedler overalt!



Der lå også en traditionel cache i byen. Den fandt vi INDE i en butik :-) Jackass Junction

Hovedgaden gennem Oatman

Så blev jeg også henrettet :-)

Oatman er opkaldt efter denne kvinde - sikke en skæbne!

Lidt sjovt var der da også lavet :-)

Så gik turen videre fra Oatman, og gennem bjergene hvor vi først fandt cachen Memorial Point 2 Her lignede det en mindeplads på toppen af bjerget. Mange forskellige sten, små beskeder og andre ting var sat rundt omkring på bjergtoppen. Cachen HistoricAZ66: Snell Summit Station lå lidt derefter og blev også hurtigt fundet.


Gå ikke for tæt på disse!

En stor kaktus


Der lå flere bilvrag ned ad skrænterne, så der er nogen der har mistet livet dér!



Turen gik videre og vi kom til en lille cafe/butik/gas-station, hvor der også lå en cache - inde i butikken - HistoricAZ66: Cool Springs Udenfor stod der et metal-æsel som havde "overblikket" :-)


Vi fortsatte turen mod Kingman hvor vi havde besluttet os for at overnatte. Undervejs om vi forbi dette skilt :O)

I Kingman fandt vi et Motel 6 som havde et værelse til os.