Torben kom endda hjem med røde roser til mig :-))
![]() |
Jeg havde snakket om at vi skulle tage ud og spise på Caféodora i Gråsten, som jeg havde fået anbefalet af en kollega, men da Torben skulle ud og spise der ugen efter med gamle kolleger, synes han ikke om dette foreslag. I øvrigt havde han været på workshop i Flensborg hele dagen og dagen før, og så ville han hellere hygge herhjemme. Det synes jeg også var ok.
![]() |
På dagen ringede han dog hjem fra workshoppen og fortalte, at han alligevel havde booked et bord til os, men ville ikke fortælle hvor :-)
Sidst på eftermiddagen kom han hjem, og så kørte vi til..... "Gnomenkeller" i Flensborg. En rigtig hyggelig restaurant i meget gamle omgivelser.
![]() |
Her er lidt historie fra stedet:
Gnomenkeller blev bygget i 1583 af en hollandsk bygmester, formodentlig som vinkælder. Selve kælderen er et stykke fantastisk byggekunst, præget af gotiske hvælvinger med tværgående, lodrette og diagonale bånd med mellemliggende hvælvingsflader. Senere, i 17-hundredetallet blev kælderen brugt som lagerrum for købmandsvarer af et handelshus.
Da man så, i 1873, ændrede kælderen til en vinkælder med udskænkning af vin, fik den navnet ”Gnomenkeller”, fordi venlige gnomer (trolde) bød velkommen i trappeopgangen. Tegnelæreren Hr. Schurig, der var stamkunde, fik opgaven med at udsmykke kælderen. Han udsmykkede også stole og borde med såkaldt brandmaleri, hvor han ”malede” træet med gloende jernstave. Vægmalerierne var meget lystige og morsomme. Der så man f.eks. ”Lippe Dickmund”, ”Urban Brummkreisel”, ”Krischan Dösig”, ”Baron von Schlaf” og mange andre gnomer med særdeles komiske navne.
I 1876 skaffede man adgang til nabohuset, ved at rive en væg ned, og man fik dermed et nyt rum: ”Tugendrose” (Dydens rose). Over indgangen ved Holm (den nuværende gågade) fik gæsten gyldne ord med, når han var på vej ned i kælderen. I 1906 blev et nyt rum (rådssalen) udsmykket med byvåbnene fra forskellige byer i Schleswig-Holstein. Gennem tiderne har forskellige ejet kælderen, i 34 år bestyrede gastronomen Karl Gefke Gnomenkeller, indtil Anni og Erich Albert forpagtede kælderen i 1963, de omdøbte den til ”Siechenbräu”, men i folkemunde hedder den stadig Gnomenkeller.
Vi fik Gullaschsuppe med oksekød og hertil Porterhouse-brød til forret og til hovedret fik vi Porterhouse-Steak med bagt kartoffel. Hertil en øl. Det smagte himmelsk <3
På vejen hjem kørte vi forbi Anni's kiosk og fik en lækker is :-)