USA - CA - dag 11 - Besøg i Corona
Da vi var kommet op, var Janna kørt på
arbejde. Mads skulle arbejde hjemmefra, men ville godt med ud og købe ind. Vi
skulle have lidt ting med til mor, og de skulle helst købes idag. Vi kørte
rundt til forskellige supermarkeder, og var også inde omkring Best Buy, da jeg
skulle have en 16 GB usb-nøgle med hjem til Jesper. Jeg havde set den i
MicroCenter, men Mads mente den kunne købes hos Best Buy også. De havde den
bare ikke... Da vi var kommet retur, fik vi bilen og kørte så mod Corona, hvor
vi skulle besøge Susie, som jeg kender fra TV2-bloggen, og gennem Lars og
Karin. Hun bor der sammen med sin mand Spencer, og hun har boet i USA siden
sidst i 60'erne. På vej til Corona, kørte vi igennem Tustin, hvor MicroCenter
ligger, og der købte vi så den usb-nøgle. Derefter kørte vi videre til Corona,
og så var klokken blevet 13.30. Vi havde aftalt mellem 13 og 14, så det passede
jo fint. Susie tog imod og vi fik et stort knus. Hun var en rigtig sød dame i
50'erne som var stoppet med at arbejde. Spencer arbejdede stadigvæk, og var på
arbejde da vi kom. Vi blev vist indenfor og fik vist deres hus. Det var et pænt
hus i to plan og en flot lille have med spabad i den ene side og et springvand
i den anden side. Vi fik snakket en masse dansk og Tobias fik lov at låne
hendes pc. Vi snakkede også med Lars på et tidspunkt da han var kommet hjem fra
arbejde. Så kom Spencer hjem fra arbejde og så blev der snakket lidt engelsk
istedet for, for han forstår ikke dansk, kan dog sige et par ord. Susie talte
flydende dansk. Spencer arbejder også inden for den amerianske kriminalforsorg,
afgør rapporter omkring prøveløsladte mv. Da vi havde snakket lidt, gik Spencer
ovenpå for at sove lidt, da han er meget tidlig oppe om morgenen. Så ville han
komme ned senere og lave mad til os alle. Sussie og jeg snakkede videre og
tiden fløj afsted. Da Spencer kom ned igen, begyndte han at lave mad mens Susie
dækkede bord. Hun var udenfor og ryge et par gange, for de røg ikke indenfor -
og det var kun hende der røg. Så gik jeg med udenfor og snakkede videre. Vi fik
tai-kylling med ris, og det smagte rigtig godt. Bagefter snakkede vi videre og
der blev lavet kaffe og skåret kage ud. Da kl. var ved at nærme sig 22, måtte
vi hellere bryde op og komme tilbage til Mads og Janna. Vi lovede at komme igen
næste gang vi kom til USA og da måtte vi endelig tage M og J med. Vi kørte
tilbage igennem mørket til Irvine. Det var lidt sværere at køre i mørke, men
det generede mig ikke. Da vi kom retur snakkede vi om hvad vi skulle lave
fredag. Mads skulle på arbejde, men Janna havde fri, så hun kunne tage med os
til et eller andet. Vi aftalte at vi kørte i Huntington Library Park om
formiddagen, derefter retur til Irvine og samle Mads op og derefter køre i
Knotts Berry Park og spise et sted ude i byen. Så var det sengetid.
Kørt 104 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar