USA - CA - dag 12 -
Vi stod op kl. 8. og var klar til at
køre omkring kl. 9. Janna, Tobias og jeg kørte mod Huntington og Mads kørte på
arbejde. Da vi kom til Pasadina, hvor parken ligger i, fortalte Janna, at hun
havde gået på High School her. Jo tættere vi kom til parken, jo flottere og
dyrere så husene på vejen ud. Det var et rigtig flot område. Ved parken fik vi
at vide at den først åbnede kl. 12.00 - og da var klokken kun lidt i 11.00. Vi
kørte ned i Pasadina by, og over en rigtig flot gammel bro. Vi parkerede i
nærheden så vi kunne gå derhen og tage nogle billeder, for det var umuligt at
parkere ved broen.
Nede i byen parkerede vi bilen og gik
hen på et hjørne hvor der lå en juice-cafe. Her havde Janna arbejdet mens hun
gik på High School. De havde rigtig mange former for juice og frozen juice, og
vi fik en hver og den smagte rigtig godt. Så kørte vi lidt rundt og landede ved
parken igen kl. 12.00. Da var der allerede et mylder af folk, men vi fandt da
en parkeringsplads efter lidt søgen. Så gik vi ind og betalte entre og gik ind
i en meget flot og kæmpe stor blomsterpark. Vi havde 2 timer inden vi blev nødt
til at køre tilbage for at samle Mads op, så vi startede ved kaktusserne. Der
var utrolig mange forskellige og både store, små og KÆMPE store! Flotte,
grimme, blomstrende og stikkende kaktusser over alt. Efter kaktusserne gik vi
over en stor plæne med en dam hvor vi så en lille skildpadde. Så kom vi over i
den japanske have, hvor der foruden mange flotte træer var en dam med kæmpe
store karper. De havde store munde som de stak op af vandet for tænk hvis vi
havde noget med til dem. Efter den japanske, var der en helt ny kinesisk sektion.
Den var dog ikke så meget ved så vi besluttede at afslutte vores tur i
rosenafdelingen hvor der også var et lille cafeteria. Der var utrolig mange
roser, og man gik nærmest i en sky af dufte mens man kunne nyde farverne rundt
omrking. Vi fik lidt at spise og gik så ud til bilen og kørte tilbage til
Irvine. Efter at være kommet tilbage begyndte jeg at pakke kufferter med det
jeg nu kunne. Mads kom ½ time senere, men til vores overraskelse fandt vi ud af
at Knotts Berry Farm lukkede kl. 18, så det kunne slet ikke betale sig at tage
derud. Tobias var ked af det - og vi måtte prøve at finde på noget andet. Det
blev til Irvine Lane, hvor der var en masse forskellige aktiviteter
Kørt 219 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar