Vi sov til kl. 9.00 og fik så dejlig morgenmad med blødkogte æg og ristet franskbrød. Tobias var sidste mand ved bordet da han fik lov at sove så længe han ville. Så sad vi og snakkede lidt, og jeg viste Ingrid nogle ting på pc'en, bl.a. hvordan hun kunne læse min dagbog fra Yemen. Jørn og Tobias kørte til byen Asnæs for at se et brandbilmuseum, og var også på havnen i Nykøbing for at få en is. Imens hyggesnakkede Ingrid og jeg i haven og til sidst gik vi en tur gennem skoven og ned på havnen for at se lidt af byen. Jeg troede faktisk at Nykøbing er større end den reelt er. Nu var der heller ikke meget gang i byen overhovedet den dag - men det var nok fordi alle var til Vig Festival :-)
Da alle var kommet retur igen gik vi ned i byen og spiste på italiensk restaurant. Det var en rigtig hyggelig tur. Da vi kom tilbage til huset, fik vi is med chokoladesovs og noget whiskylieqeur i bunden (det samme fik vi dagen før).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar