Tobias er nu godt i gang i AUT-klassen på Nyborg Friskole. Jeg har været spændt, og en anelse skeptisk, og jeg glædede mig rigtig meget til det første forældremøde.
Det skulle være fra 18-21 og vi hver især tage en ret mad med. Forældrene var for mig udelukkende nye ansigter, undtagen én som har en dreng i Tobias' gamle klasse. I AUT'en havde hun en pige nogle timer om ugen.
Der blev budt velkommen, og lærene i AUT'en præsenterede sig selv. Det var rart at få sat navne på personerne, for det havde jeg har lidt problemer med.
Derefter skulle vi hver især præsentere os for hvem vi var forældre til, og det var jo meget fint, men 5 min. Efter har man jo glemt det…. Vi fik dog navneskilte på. På mit stod der: Stine, Tobias' mor.
Så spiste vi og snakkede lidt, og bagefter kom en skolevejleder fra Odense, som skulle følge de ældste elever med uddannelsesplaner mhp videreuddannelse/arbejde. Jeg tror jeg skal have en snak med hende ang. efterskolemuligheder til Tobias.
Så var der visning af skolens nye ForældreIntra, hvor man kan kommunikere forældre/lærere indbyrdes. Der bliver også lagt billeder på, samt info omkring arrangementer, skole-hjem-samtaler m.v.
Så var der kaffe og kage, og efterfølgende kunne man gå rundt i forskellige klasselokaler, hvor lærerne stillede sig ud. Her kunne man så se undervisningsmateriale og spørge indtil hvad man havde lyst til.
Det var rigtig givende, og jeg fik svar på mange af mine spørgsmål. Nu glæder jeg mig endnu mere over at Tobias er kommet i AUT :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar