Besøg på Kumla

I oktober måned 2010 var vi på studietur med vores lokale fagforening til Sverige fra d. 12. til d. 13. , med det formål at se Kumla, et A-sikret fængsel.

Det var en stor oplevelse at se hvordan man gør i Sverige. Vi ankom til Kumla tirsdag morgen d. 13. oktober, hvor vi havde en aftale med deres personalemedarbejder. Vi havde fra dagen før overnattet på et "bed & breakfast" lidt syd for Kumla.

Vi blev udspurgt ved det ydre hegn omkring hvem vi var og hvem vores kontaktperson var.

Vi blev nu vist ind i personalehuset, hvor vi fik en grundig gennemgang af den Svenske Kriminalforsorg . Den kan i korte træk forklares således: 

-          Kumla blev opført i 1965 og siden udbygget, samt gennemgået en omfattende renovering, som stadig er i gang. Pt. afsoner der 340 indsatte, men når den næste store renovering er gennemført er der plads til 499 indsatte.

-          Uddannelsen til fængselsbetjent tager 7-8 uger, hvorefter man kan specialisere sig inden for det område der tiltaler en mest. Man er stort set under uddannelse hele tiden, dvs. man er hele tiden opdateret inden for hvert sit felt. Det er obligatorisk 2 timer hver anden måned for alle ansatte, at gennemgå konfliktløsning. Dette for at styrke en fælles linie.

-          Når en indsat sidder i varetægt påbegyndes en nedtrapning af evt. stimulanser. Dvs. at man stort set ikke har aktive misbrugere på Kumla.

-         Når straffen er ikendt og denne er 4 år eller derover bliver indsatte flyttet til modtagelsesafdelingen på Kumla. Dette gælder alle indsatte i hele Sverige. Her sidder de så typisk i 5-6 uger, hvor de bliver vurderet af personale og psykologer. Herefter bestemmes det hvor de skal visiteres hen. Der tages hensyn til kriminalitetens art og bandeforhold. Placeringen er af hensyn ti,l hvor den indsatte passer ind. Dette for at imødegå evt. konflikter. Fængslerne er kategoriseret fra A til E, hvor Kumla er i klasse A.

-          Hvis man visiteres til Kumla, vil man typisk afsone på en fællesskabsafdeling med 10-15 indsatte på hver afdeling. Det hele overvåges fra et vagtkontor i midten der holder øje med 2-3 afdelinger. Dette kontor har ydermere kameraovervågning af alle fællesarealer på afdelingerne. På hvert afsnit er der tilknyttet 6-8 betjente pr. vagt.

-         Mange af de indsatte arbejder på en intern arbejdsplads der producerer møbler til anvendelse i Kriminalvården, og andre institutioner. Der er store værksteder med træ, jern og metal. Der er også en stor skoleafdeling, hvor de indsatte kan sidde i små glasbure og koncentrere sig om undervisningen. Der er opdaterede computere til rådighed, dog ingen internetadgang, men der arbejdes på en sikker begrænset internetadgang (intranet)

-          Euforiserende stoffer bliver meget sjældent fundet, især efter de har indført passiv søg med hunde på de besøgende. Antallet af besøgende er også faldet drastisk efter indførelsen af disse hunde. De besøgende, samt den indsatte må ikke have nogen form for forplejning eller andet med til besøget. I besøget kan man købe diverse nydelsesmidler.

Mobiltelefoner eksisterer ikke blandt de indsatte, da disse også bliver opsnappet ved besøg. Desuden er indkastningsmulighederne ikke eksisterende da der er 100 m fra ringmuren og ud til yderste hegn.

Alle lastbiler og varer i det hele taget bliver læsset af i en stor hal, hvor alt bliver gennemlyst, og derefter bliver læsset på egne vogne.

Efter ovenstående gennemgang blev vi visiteret ind i selve komplekset. Dette foregik med metaldetektor og gennemlysningsapparat. Vi startede i personaleområdet, hvor der var et topmoderne kondirum, samt en stor og flot kantine, hvor der kunne købes diverse retter.

Vi gik nu videre til isolationsafdeling samt sygeafdeling. Denne transport foregik via et tunnelsystem, hvilket var gældende for al transport afdelingerne imellem. Dvs. der var intet trafik på terrænet overhovedet. De indsatte var alle iført ens dragter så problemet med hierarki var minimeret på den front. Dette er også nemmere da de skal igennem metaldetektor til og fra arbejde. En anden ting der virkelig faldt os i øjnene var rygepauser. Der måtte KUN ryges på gårdture. Cigaretter og ild blev opbevaret af personalet. Der var dog nogle steder, hvor personalet måtte ryge.

På isolationen fik vi en kort orientering omkring hvordan og hvorfor de indsatte endte der. Hvis en indsat forbrød sig mod de interne regler, endte de der i 10 dage, hvorefter udelukkelsen blev taget op igen. De har ikke nogen decideret strafcelle, men bruger i stedet udelukkelsen. De har en del obs-celler, og en af dem var total lydisoleret. Desuden var der kamera i alle obs-celler, hvilket muliggjorde forsvarlig observation. Alle døre til celler åbnede udad hvilket stort set umuliggør blokering af cellen. Ydermere var der låger i døren til påsætning af håndjern. Ydermere var der en lille låge til observation samt uddeling af medicin.

Udrustningen på isolationen var stav og peberspray samt håndjern. Dette var obligatorisk for isolationspersonalet. Stav og peberspray blev også båret af enkelte andre personaler, således der altid var nogen i nærheden der havde disse redskaber.

Afdelingerne var separat placerede med ringmur imellem, men dette var intet problem, da det i vores øjne geniale tunnelsystem muliggjorde lynhurtig assistance.

Der var også en særlig sikret afdeling. Her var der dog kun adgang for det tjenestegørende personale. Denne afdeling var inde bag en ekstra ringmur, og havde sikkerhedsudstyr der hindrede landing af helikopter på terrænet.

Efter en meget grundig gennemgang sluttede vi af med fremvisning af deres rum med udstyr til indsatstyrken. Her fik vi en orientering af deres sikkerhedschef. Han fortalte bl.a., at de træner et A-hold 12 gange om året, deres B-hold var desværre blevet ramt af besparelser, så de trænede ”kun” 8 gange om året. Han fortalte at den svenske kriminalforsorg for 15-20 år siden havde store problemer med bander og rockere i fængslerne og indsatsstyrken var en gang om ugen ude og nedkæmpe optøjer. For at imødegå denne uheldige udvikling, kiggede man bl.a. mod Skotland og Norge, hvor man brugte mere konsekvens i afsoningen. Man opsplittede bl.a. de indsatte i mindre afdelinger, større personaletæthed, ydermere skulle de indsatte vise noget før de fik nogle goder. Han udtalte også, at de fleste konflikter blev løst pga. personaletætheden var så stor (der er hele tiden en til at tage over). Bl.a. kunne han oplyse, at man kun havde haft én fiksering i sikringscellen i 2009. Han lagde også vægt på, at det var vigtigt, at der var gode rammer for de indsatte, men især også for personalet.  Det skal bemærkes, at vi overalt mødte personale der virkelig udstrålede stolthed og glæde ved deres arbejde. Man var ikke i tvivl om, at de virkelig brændte for deres arbejde.

Vi var nu færdige med rundvisningen. Denne havde varet fra kl. 9.00 til 15.00 men tiden var fløjet af sted da det hele var så spændende. I vores øjne virker det som om Sverige er langt foran, da de problemer de havde for 15-20 år siden nok er dem vi slås med i dag, så man kan håbe på, at beslutningstagerne kigger øst på næste gang man skal bygge nyt fængsel i Danmark. Men det der tiltalte os mest var, at de indsatte skulle yde noget, for at få noget, og ikke bare modtager goder pr. automatik.

Efter afslutning af rundvisningen kørte vi retur til Danmark.