Vi sov længe og jeg løb efterfølgende en tur ned ad vejen for at se hvad enden af vejen bød på – måske en mulig overnatning.
![]() |
| For enden af vores overnatning var der sørme også en vendeplads. Her gik vi lige i bad inden vi kørte videre. |
Det var det såmænd, dog med flere træer rundt om. Retur ved campingvognen fik vi noget morgenmad, og så kørte vi ned i enden af vejen, og kogte vand til at komme i bad i – i vores fine bruser J
Efter et stykke brød kørte vi videre mod Rättvik hvor vi skulle logge en virtuel cache. Undervejs loggede vi et par cacher.
På vejen skulle vi lige forbi og finde
Bridge over not so troubled water.
Bridge over not so troubled water.
I Rättvik, som ligger ned til Siljansøen, kørte vi ned til en stor kirke der lå ved søbreden. Her skulle vi finde cachen
Wasen. Der skulle der tages et billede ved en stor mindesten - og årstallet på stenen skulle så sløres.
Wasen. Der skulle der tages et billede ved en stor mindesten - og årstallet på stenen skulle så sløres.
![]() |
| Torben og jeg ved mindesmærket. |
Derefter kørte vi lidt længere hen langs vandet og fandt cachen
Rättviks kyrkstallar som var et rigtigt flot og historisk område med små træhuse som der (i følge Google) går flere forskellige historier om.
Rättviks kyrkstallar som var et rigtigt flot og historisk område med små træhuse som der (i følge Google) går flere forskellige historier om.| Mig ved nogle af Rättviks kirkestalde. |
Så gik turen videre fra Rättvik og nordpå. Vi kom forbi cachen
58an hvor det gamle grænseskilt stod ved den gamle bane, der hvor Hälsingland og Dalarne mødtes.
58an hvor det gamle grænseskilt stod ved den gamle bane, der hvor Hälsingland og Dalarne mødtes.| Den lukkede jernbane. |
Derefter kørte vi til cachen
Frostkilen som var et rigtig flot sted (dog med mange myg) og udsigt ud over floden Voxnan.
Frostkilen som var et rigtig flot sted (dog med mange myg) og udsigt ud over floden Voxnan.| Tilføj billedtekst |
Voxnan er en ca 190 km lang flod i Hälsingland i Sverige, og Ljusnans største biflod. Den laver rigtig mange snoninger på sin vej, og én af dem er her ved Frostkilen, hvor der er en meget bred sandstrand, som er flittigt brugt om sommeren.
| Frostkilen |
Dagens sidste cache var ved at blive lidt for spændende. Vi kørte i cachefattigt område, men jeg havde spottet
Erk-Pers Källa som godt nok lå lidt fra alfavej, men jeg mente jo nok vi skulle prøve alligevel.
Erk-Pers Källa som godt nok lå lidt fra alfavej, men jeg mente jo nok vi skulle prøve alligevel. | udsigt på vej retur fra cachen |
Erk-Pers kilde er skjult godt, ikke langt fra ruinerne af Erk-Pers hytte. Der er lidt mystik over kilden. Den fryser ikke til om vinteren, og hvis man drikker vand af den og danser i den lille strøm vil man altid være sund og rask :-)
| Kilden |
Det blev 2 km op og ned ad bakke med campingvognen efter..... Vi stoppede ved en lidt tilgroet vej, men vi blev enige om at det skulle prøves. Puha da!! Det skramlede flere gange under Torbens bil da den ligger meget lavt på vejen L Og nede i bunden var græsset så højt og området så bulet at vi måtte tage campingvognen af og vende den, og derefter vende bilen.... Så gik vi 250 m for at finde cachen. Der var en million myg, så for første gang tog vi myggesprayen i brug. Vi ledte længe, men til sidst fandt Torben den – nede ved udspringet af kilden. Man kunne læse i en tidligere log, at alle kilder er 10 grader varmt både sommer og vinter. Vi tog dog ingen dans i kilden, så om vi forbliver raske eller ej, må tiden vise :o) Der hvor Erk-Pers hus havde ligget, var der stadig en blomsterhave - godt nok groet til, men det var tydeligt at det ikke var vilde blomster.
Da vi kom retur til bil og campingvogn, fik vi trukket læsset op på vejen igen og kørte tilbage – op og ned ad bakke – til hovedvejen. Her fortsatte vi til vi fandt en overnatningsplads ned af en lille køresti. Undervejs fik vi dog lige tanket lidt vand på vognen ved Los Kirke.
Overnattede på N61 47.471 E015 10.825
Kørt 165 km
Fundet 10 cacher



Ingen kommentarer:
Send en kommentar