Vi stod op ved 8-tiden - solen skinnede, dog blæste det lidt. Vi nød solen et par timer til der begyndte at komme skyer.
| Vores fine plads på Vikbolandets Camping |
| Udsigten over pladsen med vores plads til venstre. |
Vejen op til campingpladsen var ret stejl et sted, og vi oplevede da også at en stor Kabe nær havde opgivet, men kom dog op med et stort tilløb!! Ellers havde pladsen en 4-hjulstrækker som kunne trække godt.
| Vejen fra campingpladsen. Den var meget stejl et sted, så der skulle lidt tilløb til for at komme op med campingvogn. |
| Elvira |
Så gik turen sydpå. Vi skulle med endnu en lille færge - Elvira af Växholm - denne var mindre end den første, men var også gratis at sejle med :-) Turen gik videre mod Oscharshamn og undervejs fandt vi bl.a. cachen
Tjuvkyrkeberget. Det blev en tur via et stort område hvor skovmaskiner havde fældet træer, og lavet dybe hjulspor og en elledning var desuden faldet ned. Derefter videre op langs nogle klipper som vi til sidst skulle klatre rundt i for at finde cachen. Der gik ikke lang tid inden Torben sad med den i hånden. I området var der vildt mange og store blåbær, så dem skulle vi jo også lige smage :-)
Tjuvkyrkeberget. Det blev en tur via et stort område hvor skovmaskiner havde fældet træer, og lavet dybe hjulspor og en elledning var desuden faldet ned. Derefter videre op langs nogle klipper som vi til sidst skulle klatre rundt i for at finde cachen. Der gik ikke lang tid inden Torben sad med den i hånden. I området var der vildt mange og store blåbær, så dem skulle vi jo også lige smage :-)| I nærheden af cachen. |
Vi kørte videre og kom forbi Kalmar og videre mod Campingpladsen Aplanabben hvor vi satsede på at overnatte. På vej derud fik vi lige hævet penge, for jeg havde ringet i forvejen for at høre om de tog kreditkort, og det gjorde de ikke. Vi ankom lidt over 20.00 og blev meget varmt modtaget. Vi blev vist rundt og anvist et sted, hvor vi kunne se ud over havet. Der var en fin badebro ud i Den Botniske Bugt, men campingpladsens toiletter var noget for sig selv. Først rynkede vi lidt på næsten, for det var bare et hul i jorden man afleverede i, men da man fik "sat" sig på toilettet, opdagede man at der var frisk luft op igennem toilettet!! Så det lugtede overhovedet ikke. Det var bare lidt underligt at få blæst på ballerne :-)Vi fik lavet lidt aftensmad i vognen, og bagefter gik vi i sauna. Vi snakkede med et hold tyskere og en hollænder derinde. Da vi var blevet varmet godt igennem gik vi ned til havet og hoppede i. Derefter under bruseren, og så tilbage til campingvognen.
Kørt 252 km
overnatter på N56 12.568 E15 59.978
Fundet 7 cacher

Ingen kommentarer:
Send en kommentar