Da vi var kommet ud af køjen gik i bad, og så stod den på morgenmad og derefter lidt logning og surfing. Vi ville køre en tur op i bjergene og startede med at køre modl Silves som er Algarves gamle hovedstad med et meget stor borganlæg. På vejen fandt vi
Cache da Nora som var gemt ved en parkeringsplads i et træ. I øvrigt overtog jeg rattet, da jeg også gerne ville køre bilen :0) Jeg kørte resten af dagen.


Ved borganlæget gik vi en gammel vej som viste sig at være lukket. Derefter gik vi den rigtige vej og kiggede lidt mere, men de skulle have 2,5 euro for at lukke os ind, og så spændende så det nu heller ikke ud til at være. Ned ad en af de smalle stejle gader langs med borgen lå
Lenda das Amendoeiras em Flor .

Turen fortsatte op i bjergene og den næste pause gjorde vi i regnvejr ved en større kirkegård. Her kunne man parkere, idet der lå en cache nede i bunden af en dal.
Udsigten fra kirkegården/parkeringen og ned i dalen ved vandfaldet. |
Cachen var
Alté lá baixo [Alte] Et smukt område, med et projekt hvor en barak er blevet bygget for år tilbage, til fri afbenyttelse af omegnens beboere. Her kunne man slappe af, tage madkurven med, arrangere fester mv, og bruge åen/vandfaldet til at bade i. Men det ligger nu øde hen, og ikke meget ser ud til at fungere :-( Vandfald og naturen rundt om er dog intakt :-)

Vi nåede op i 500 m højde - der stod endda et info-skilt omkring det et sted vi kom forbi. Det var fedt at være kommet derop. Jeg elsker bjergene. De er så barske og rå :-) Videre gik turen og vi nåede til
Parque de Merendas som var en fin rasteplads med bord/bænkesæt i byen Benafim. Her stod en meget stor og værdifuld gammel eg. Ejeren af grunden havde doneret jorden til kommunen i 2009 og man byggede herefter en fin raste/fritidsplads med bænke, grill, vaskeplads og toiletter. Der står en mindetavle om overdragelsen og egen på stedet.

Der er en del træer der er fredet i Portugal. En del af dem er der også lagt cacher ved. Det synes jeg jo er fint - for ellers var vi ikke kommet denne vej forbi. Cachen
Ceratonia siliqua , der lå i nærheden af byen Salir, viste os en af disse træer - et flot gammelt oliventræ.

Videre på turen kom vi forbi en kirke hvor der også lå en cache, men efter lang tids søgen ned ad en skråning, opgav vi. Det gjorde dog ikke stedet mindre spændende, og vi nød også en flot udsigt. Der kom en gammel dame fra kirken af - så da måtte vi forsøge at nyde udsigten endnu mere :0)
Udsigten fra kirken - ja det var gråt og med regnvejr ind imellem. |
Her står vi tættere på kirken (bag os) og kigger ud over området. Selve kirken så ret dyster ud. |

Til sidst kørte vi ned ad bjerget igen og mod kørte vi mod Faro og dernæst mod Tavira hvor der skulle ligge en naturiststrand, hvor man via en pontonbro skulle over på en ø, hvorfra man kunne køre med et lille tog ud til stranden. I dag var det halvkoldt, blæsende og det havde faktisk regnet rigtig meget af dagen, så da var det ikke sjovt at komme derud. Vi ville vente til det forhåbentlig blev godt vejr fredag eller lørdag :-) Men nu viste vi ihvertfald hvor det var!
Så kørte vi tilbage mod Albufeira, hvor vi fik aftensmad. På vejen loggede vi
Church of S.Lourenço [Almancil] ,
Parque de Merendas de Moncarapacho og



Ingen kommentarer:
Send en kommentar