Ud af køjen kl. 8.00 og derefter morgenmad. Vi havde taget badetøj med, så vi efter morgenmaden kunne prøve det indendørs poolområde.
 |
Billedet er er tyvstjålet - og må være fra hotellet blev bygget... Det var en hel del mere afdanket idag :-/ |
Her var en fin pool og spa. Vi var de første og hoppede i spaen. Men den skummede meget og det synes jeg var ulækkert. Der kom et par med et barn der hoppede i poolen. Jeg gik i pool men Torben blev i spa. Jeg kom op igen og gik i spa men den skummede stadig. Når man stoppede boblerne og skummet sank, sad der en skidtkant rundt :-( øv hvor ulækkert.... efter et stykke tid – også i poolen, gik jeg først i bad og derefter kom Torben også op. Så gik vi op og fik vores ting i bilen og kørte derefter vest på.
 |
Torben ved den lille kirke. |
Mod "Cape Saint Vincent" til det sydvestligste punkt i Portugal. På vejen derud kom vi forbi en lille nedlagt kirke hvor der lå en cache:
A capela abandonada [Budens]
Vi nåede ud til "Cape Saint Vincent". Sikke en barsk natur! Det var det flotteste vejr så det var vi heldige med. Vi kom inden for "murerne" og nød lidt udsigt og jeg var inde og købe en magnet til min lille rejsesamling :-)
 |
"Cape Saint Vincent" |
Så gik vi efter cachen
The End of the World [Sagres] som var gemt inde i en klippe. Det var sjovt at kunne sige at man har fundet europas sydvestligste cache.
 |
Udsigten fra cachen..... - og øst på. |
 |
Der var langt ned!!! At folk turde gå helt ud til kanten fattede jeg ikke - uha! Et kig øst på. |
 |
Udsigten fra vestsiden af. |
 |
Cachen CITO - ikke langt fra kanten... |
CITO var en rigtig fin tur ud gennem et stenet område. Vejen var til 4-hjulstræk, så vi parkerede ude ved vejen. Det var et væld af blomstrende planter, så det var en hel farvelade vi gik igennem :-)
Crumbling Castle var den næste cache. En gammel borg som der ikke var så meget tilbage af, men udsigten fra den og turen rundt om den var jo spændende nok :-)
Beliche Beach View var en god lang tur - også på toppen af et repos, som de tre forrige. Vegetationen er var lidt anderledes. Nogle ret høje planter var ved at gå i blomst. Når man stod derude og kiggede ind på land havde man den flotteste stand til venstre, hvor surferne boltrede sig.
 |
Udsigten mod venstre. |
Synet mod højre var nu heller ikke noget at kimse af.
 |
Udsigten mod højre. |
Så gik turen videre mod Sagres og den store borg Sagres Point.
En borg af format! På det yderste stod et fyrtårn.
Her var vi blevet lidt sulte og tørstige, så vi fandt et cafeteria hvor vi fik en kop kaffe og et stykke kage :-)
Området bestod af en gammel fæstning der strakte sig fra den ene side af halvøen til den anden.
 |
En smuk kirke som man også kunne komme ind i, lå på klippen når man var kommet igennem borg-muren. |
 |
Torben ved mindesmærket og "Cape Saint Vincent" i baggrunden |
På spidsen lå der også en earthcache
Ponta de Sagres hvor der skulle svares på et par spørgsmål og tages et par billeder. I nærheden af cachens placering var der muret en rund labyrint. Inde i midten var der et hul ned i jorden med en rist over. Hullet var naturligt og gik ud i havet. Men bølgerne slog ind i hullet ude fra og lavede et enormt lufttryk og samtidig en forfærdelig larm! Herunder er en optagelse af det. Lyden på billedet skal så nok ganges med 3 i forhold til den virkelige oplevelse!
På den anden side af bugten kom vi til
Atalaia Walk . Vi parkerede et stykke derfra og gik over en mark - tværs over et levende hegn der bestod af kæmpe store Agaver. Det viste sig at vi nok godt kunne have kørt hen til den - men nu fik vi også en lille tur ud af det. Lidt længere ude på spidsen at dette klippeplatau lå cachen
Geocache da Atalaia Atalaia var stedet, hvorfra man kunne se fjenderne på havet. Her er ingen bygninger tilbage men der er et geodætisk mærke, der markerer det højeste sted på klippen..
 |
Torben skuer fra det geodæiske punkt. |
I Lagos kom vi forbi
As Cadeiras som var en rundkørsel med en masse stole på. Lidt speciel skulptur!
Derefter gik turen til Carvoeiro lidt øst for Portimao, hvor der lå et Webcam. Men først kom vi forbi et forladt og sammenfaldet hus hvor der også lå en cache
HORTA 2 . Her var der diskotek tilbage i 70 og 80'erne!!! Ja det var jo svært at tro!
Vi fandt webcamet
SweetCam efter en del søgen, men få billedet frem på mobiltelefonen kunne vi ikke, så det endte med at vi tog et par billeder med kamera i stedet for. Carvoeiro Beach var en lille strand som lå faktisk der hvor "hovedvejen" ophørte i Carvoeiro. Det var vældig hyggeligt.
 |
Webcam - taget med alm. kamera. |
På hver side af stranden var der klipper hvor huse og veje var bygget på.
 |
Her på vej op til en cache. |
Vejen var stejl, og fortorvet var trapper! Men der var en flot udsigt op vej op. Oppe på toppen lå en kirke - og selvfølgelig en cache.
Forte da nossa Senhora Encarnação - samt en rigtig flot udsigt.
 |
...og på vej ned igen - fra cachen. |
Dagens sidste cache blev endnu en brandværns-cache
0814 - Corpo Bombeiros Voluntários de Albufeira i "vores" by - Albureira. Der skulle lidt søgning til før den dukkede op i toppen af en jernpæl :-)
Vi endte på McD og spiste aftensmad der. Bagefter var der dømt hygge i hotellejligheden.