I dag stod vi tidligt op… kl 7.15 ... for at prøve lidt tidligere morgenmad på hotellet og for at komme tidligere til stranden end i går, så vi måske kunne få stranden med sand.
Det kunne vi! Der var allerede en naturist som dog gik kort efter vi kom. Men der kom faktisk to enlige mænd, et par, samt et par hvor kun han var nøgen. Der kom også to piger der lagde sig lidt længere væk. Efter at stykke tid kom der dog et par der ikke var naturister og lidt derefter kom et yngre par med et lille barn der heller ikke var naturister. Efter et par timer var vi lige mange af hver og så var det ikke så fedt mere.
Vi pakkede derefter sammen og gik en tur langs med vandet, men inde i skoven for at se hvordan en plads var længere henne.
Vi kom til en lille vig, der var fyldt med sten, men alligevel ville Torben lige dyppes. Der lå et andet par lidt afsides.
Så besluttede vi, at Torben gik tilbage til stranden hvor vi lå på i går, og jeg ville se om jeg kunne finde en cache på toppen af bjerget.
![]() |
Der var 800 meter i fugleflugt til cachen, men turen gik over stok og sten af gedestier og klipper.
Torben havde mig på Messenger og "follow" og ringede og spurgte om jeg var gået i stå. Jeg måtte indrømme at jeg måske vendte om, for jeg var godt nok ikke sikker på min vej.
![]() |
En glemt kasket undervejs |
Men det blev mere og mere bjerget, og jeg måtte flere steder klatre op af bjergsider. Til sidst kom jeg over trægrænsen men stenene/klipperne fortsatte.
Men nu var der flere varder så det var dejligt. Jeg nåede toppen og sikken udsigt!! Wauw det var det hele værd!
Jeg fandt cachen og sendte et billede til Torben. Så drak jeg noget vand spiste en kiks og et stykke chokolade (næsten smeltet), tog en masse billeder og gik så ned ad igen.
Retur sad vi lidt på terrassen. Der kom en vildkat vi fodrede med lidt kød og Torben satte vand til den. Så lavede han tapas til os af noget af det vi havde i køleskabet. Lidt senere gik vi i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar