fredag den 14. april 2023

Mallorca - påskeferie - dag 7

Dagen i dag stod vi igen op og fik lidt morgenmad. Så kørte vi til stranden hvor Torben blev og jeg tog bilen videre ud i det blå :-) Jeg havde udset mig Punta de Capdepera.


Jeg havde udset mig Punta de Capdepera, som er et fyrtårn og det østligste punkt på Mallorca.


Et smukt men meget forblæst sted. Fyrtårnet kaldes "Et symbol på det 19. århundrede". Det ligger 55 meter over havets overflade og blev bygget i 1861 efter ordre fra Isabel II. Det blev bygget til søfolk, der rejste fra Frankrig til Menorca. Fyrtårnet blev hurtigt et beskyttende skjold for ofrene, der blev ramt af områdets stærke vinde. 


Fyrtårnet er i dag populært for sin panoramaudsigt. Adgangen til fyrtårnet er let tilgængelig i bil, på cykel eller til fods. Og når man først her heroppe er man "tæt på himlen" :-)


QR kode til info om stedet.

Kort over alle fyrtårne på øgruppen.


Panoramabillede.


Der lå et par cacher i nærheden og dem skulle jeg selvfølgelig forsøg at finde. Den ene var en traditionel "Lighthouse with sea view", som lå på højre side af vejen på vej til fyrtårnet.


Den anden cache var også en traditionel og hed "Hotel Mazanti_-TB's out = TB's in" og lå et stykke fra vejen på den venstre side.


På vej til den cache kom man bl.a. forbi nogle ruiner.


Udsigten tæt på cachen.


Dernæst kørte jeg til cachen "La Olla" - en ligegyldig cache i udkanten af Cala Lliteres, men med en ret fin udsigt.


Så kørte jeg til den anden ende af byen - den bydel der hed Cala Agulla, hvor man kunne parkere i noget der lignede en rundkørsel! Herfra kunne man gå op og nyde lidt udsigt ud over vand og bjerge.


.... og logge cachen "Blue Lagoon"


Cala Agulla - man kunne faktisk, med en god kikkert, næsten se over til, hvor Torben lå og solbadede :-)


Så kørte jeg til selve byen Capdepera, hvor jeg ville finde det gamle middelalderborg.


Jeg parkerede på Placa des Sotkar. som var en parkerinsplads midt i byen. Herfra gik jeg op til det gamle borg Castell de Capdepera som var bygget i middelalderen.


Turen dertil gik gennem mange hyggelige små gader.






Castell de Capdepera er beliggende i 160 meters højde og har en enestående panoramisk udsigt over hele Mallorcas nordøstlige kyststrækning.


Helt tilbage fra romernes tid på Mallorca (ca. 123 f.Kr. – 400 e.Kr.), har bjerget hvor Castell de Capdepera ligger, været kendt som et særligt strategisk sted.

I Mallorcas historiebøger hører man første gang om Capdepera, i dokumentsamlingen “Libre del Repartiment”, der blev skrevet under opdelingen af Mallorcas lande, efter reconquestaen af øen i 1229. Her refereres stedet til, som Cap del Apera, da det nævnes i forbindelse med rejsen mellem naboøen, Menorca og Mallorca.


Langsomt op gennem sidste halvdel af det 13. århundrede, formede et landsbysamfund sig på skråningerne og langs kysten omkring Capdepera. Det var dog ikke før år 1300, da Kong Jaume II overtog tronen, at han besluttede at lade Castell de Capdepera bygge, af hensyn til de lokale indbyggeres sikkerhed.

Den oprindelige fæstningskonstruktion var i typisk gotisk militærstil, med skydeskår på toppen af de massive fæstningsmure, der omsluttede kirken som var blevet bygget i forbindelse med den kristne overtagelse.


Fæstningsmurene blev bygget i en trekanten form, da man i den tidlige middelalder mente, at den trekantede form symboliserede treenigheden.

I midten 1600-tallet, bestod den befæstede landsby af mere end 165 husstande.

Først langt oppe i 1800-tallet, vendte udviklingen i Castell de Capdepera, som nu mere var en militærforanstaltning end en beskyttet landsby.

Jeg var ikke oppe og inde på fæstningen, da der var lukket, men rundt langs muren kom jeg - og fandt også cachen "Castell Capdepera".


Så gik turen tilbage til bilen, hvor flere små hyggelige veje og gyder blev forceret.







Så kørte jeg til stranden Cala Molto og hentede Torben. Vi kørte tilbage til Alcudia, hvor vi fik lidt at spise, og efterfølgende tog vi til eventet "Meet&Greet@the Beach (*SUNSET_EVENT*) Her mødtes vi med andre geocachere fra bl.a. Tyskland og Norge.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar