Turens til dato bedste dag! Og jeg advarer! I dag bliver der spammet med bjergbilleder, for hvis der er noget jeg er fascineret af, så er det bjerge 😁 Så er det sagt 😁
Vi forlod Las Vegas og kørte mod Red Rock Canyon.
Den ville jeg rigtig gerne ind og se, men nu regnede det!! Faktisk ret kraftigt 😐


Pga regnen endte vi med at holde på afstand af Red Rock og tage nogle billeder af de enormt flotte bjergformationer. Vi ville ikke traske nogle steder i regnvejr 😕
På rastepladsen loggede vi Earthcachen "Red Rock Escarpment Overlook"
Så gik turen videre mod Death Valley. I Mountain Springs ved Clark County Fire Station 79, loggede vi den virtuelle "ESS-TEA-BEE" foran denne fine bjørn af træ.
Så "ramte" vi Death Valley, hvor der var et fint skilt - også med en cache i nærheden - en traditionel "Death Valley's Backdoor"
![]() |
Udsigten fra skiltet var til fine bjerge med sjove streger/farver. |
Vi kørte gennem Bonnie Springs bjerge, - stadig i regnvejr - og derefter nordpå til Pahrump, hvor man ikke måtte samle hitchhikere op, måske fordi der lå er fængsel i nærheden, såstikker der nogen af skal de ikke let kunne komme derfra....
![]() |
Reklamevejen..... |
Fra Pahrump kørte vi vest på mod Death Valley Junction. Hele strækket skiftede mellem bjerge og slugter.
![]() |
Ved et hotel i en valley, stod denne fine brandbil :-) |
Derefter skiftede bjergene udformning og farve igen. Det var helt vilde farver: gulliggrønne til sort og andre farver derimellem.

Vi kørte fra ved et ensrettet loop der hed Twenty Mule Team Canyon. Hold nu op altså. Det kan ikke beskrives hvor smukt det var, og billeder siger ikke alt! Men det var virkelig en oplevelse, også selv om det stadig regnede lidt.
Ja der bliver spammet, for der var så meget flot farvespil!
Efter loopet stoppede vi ved et udsigtspunkt der var ligeså vildt fascinerende: Zabriskie Point.
Selv i regnvejr, var det absurt flot! Så farverne må spille endnu mere i solskin :-)
Så kom vi forbi et hotel hvor vi lige skulle lure priserne af - Furnace Creek Inn - men det var alt for dyrt. Vi snusede lidt rundt for at se, hvad vi nu kunne få lov at se, og så kørte vi igen - syd på mod Bad Water.
Nu havde vi bjergkæden på venstre side og fik nu en stor saltholdig slette på højre side.
I bunden af dette salt-orgie, lå Bad Water. En kæmpe saltsø, hvor der var mere salt end sø. Her fandt vi en parkering, hvorfra vi skulle ud og inspicere saltet.
Et meget fladt område, omkranset af de smukkeste bjerge.
Området her ligger i øvrigt 58 m under hav-level!! Og er et af verdens lavest beliggende steder!
![]() |
Se godt efter!.... |
![]() |
Skiltet zoomet lidt ind. |
Så kørte vi nordpå igen og drejede fra ved Artists Drive som også var et loop der gik op og ned og gav nogle fantastiske udsigter.
Midt på ruten lå Artists Palette, som var bjerge i røde, grønne, brune og lyse farver! Wauw siger jeg bare!!
Vi skiftede igen fra lave flade sletter, til at køre i høje bjerge, - vi ramte 4985 fod og her var der sne!! Et andet højdedrag ramte vi 4000 fod og kunne kigge ud på hvide tinder der var endnu højere!….

I øvrigt så stoppede regnen da vi kørte sydpå mod Badwater. Og på vejen over højdedragene kom solen frem. Lidt før Lone Pine var der en earthcache, som lige skulle logges: "A history lesson on the way to Lone Pine or DVNP" Torben fik også logget "Whitney View 2" som jeg loggede d. 24-10-2009
Vi ankom til Lone Pine (hvor jeg jo også var i 2009) i knap 8 graders varme og faldt over motellet Dow Villa Motel, som er et gammelt historisk hotel der har et par hundrede år på bagen! - og holder stilen! Enormt hyggeligt.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar