søndag den 31. marts 2024

USA 31.03.2024

Turen i dag gik sydpå fra Lone Pine. Vi var dog lige forbi "Earthquake Memorial" inden vi kørte videre.

Den traditionelle "Hi Ho! Hi Ho!" skulle også logges.

Hi Ho! Hi Ho!
På den anden side af vejen lå et filmmuseum, hvor jeg i 2009 var forbi og finde en cache, men den var der ikke mere.

Så kørte vi til Fosil Falls som var rester af et gammelt vulkanudbrud. På vej dertil loggede vi "Sierra Travels-Diaz Lake (Southbound)"

Flotte formationer og god til klatrefolket (der var sat kroge i flere af kipperne)

Her loggede vi earthcachen "Fossil Falls".

Fantastisk naturfænomen!

     

I dette område lå også cachen "Sore Thumb at Fossil Falls" Her var der også en del forskellige planter der blomstrede.

I samme område lå "Red Hill (AKA Cinder Hill) Et mærkværdigt område som nærmest lignede månelandskab.

Derefter et Joshua Three, der var lavet af hestesko! = et lykketræ og cachen "Lucky Joshua"


Turen fortsatte syd på og derefter gennem det nederste del af Sequoia bjergene. Her var landskabet helt anderledes end hvad vi ellers havde set.


Vi nåede dog igen op i 4000 fod, hvor vi havde flotte gule bjerge på den ene side (svært at se om det var blomster af en slags, eller en form for mos der var gult) og bjerge med sne på i samme højde på den anden side.



Vi nåede til Isabella Lake, som også havde en flot natur.




Planen var at vi skulle se den “Ghost Town” der lå i udkanten af byen Isabella Lake, men der blev vi da slemt skuffede, for der var bare en souvenir butik.

Så vi fortsatte vest på og kom igen i et område med ny smuk natur.


Snirklede veje der snoede sig langs en mindre brusende flod - ud og ind det gik, og imens hævede de flotteste og meget stejle bjerge sig langs begge sider af os.



De var dækket af tæpper med grønt græs og masser af mindre træer. Som om de var pakket ind i en gang grønt fløjl.




På den anden side af bjergene kørte vi lidt nordpå. Her kom vi forbi aktive olieboringer, som jeg troede ikke man brugte mere … men her var de åbenbart ganske aktive!



Vi kom også forbi både aktive og døde citrusplantager.



Vi sluttede dagen med at finde et Motel 6 i Porterville - ikke et der skal reklameres nærmere for...


Dagens tur


Ingen kommentarer:

Send en kommentar