Vi valgte at blive en dag mere i San Louis Obispo, for her er da super skønt 😋
Vi startede med morgenmad på IHOP, som Torben tidligere har spist på og anbefalede, så derfor ville jeg jo også prøve. Det var en rigtig god oplevelse.
Torben ville gerne til vandet igen, men jeg “holder” ikke til en hel dag på stranden pga solen, og i øvrigt gør min tålmodighed heller ikke, så jeg smed Torben af ved stranden og så kørte jeg ellers ud for at finde nogle geocacher.
Første cache var "Avila Bay Club" som lå ved en fin golfklub. Der gik lidt inden jeg fandt frem til gemmestedet.... (se billede)
Så blev det til "Drowning golf balls" som var en ret ruten skrue/møtrik der sad på en bro der gik over lavt vand.
Så fandt jeg cachen "Bob Jones Pathway Eucalyptus" langs en fin eucalyptus-allé og sti. Her havde jeg nær fået en golfbold i hovedet 😵
Dernæst kørte jeg ned mod stranden, hvor der på en parkeringsplads var gemt "Generac" bag et stort elskab.
Her var der også nogle fine huse, bygget i gammel kolonistil. Men jeg tror det hele var udlejning.
Et par kilometer længere sydpå lå Port San Luis, og her lå der også et par cacher: "Harford Pier" var gemt ved en bygning på land, og hurtigt fundet.
Næste levende billede var "Pier Pressure". Her skulle man emaile øgenavnet på Alan Collar som mindepladen beskrev.
Så blev det "Fish Heads" som hang ved nogle borde/ophæng til fisk - de blev umiddelbart ikke brugt mere.
Næste cache var "The Big Halibut" Den var lavet som en stor skrue med møtrik og sad imellem alle de andre skruer med møtrikker 😎
Ud for pieren var der lavet en flydende bro, hvor på der boede sæler.
Så var det tid til en earthcache "Pillow Lava, Pillows Too Hard To Sleep On" Her skulle man svare på spørgsmål omkring de sten som klipperne var opbygget af - oooog tage en selfie.
Når man stod på stranden og skulle vurdere stenene, kunne man samtidig "nyde" pierens underside 😁
"Pier Into The Past" var en cache ved en pier der ikke var adgang til - en meget lang en af slagsen men ikke med adgang til offentligheden. Den bliver brugt til forskning for bl.a. havbiologer, og har en lang fortid med ødelæggelse pga storm og genopbygning. Brugt under og efter 2. verdenskrig til flere formål men er nu doneret til California Polytechnic State University i San Luis Obispo for etableringen af et havvidenskabeligt uddannelses- og forskningscenter.
Cachen "No Champagne Here" er nu disabled kan jeg se. Jeg kunne heller ikke finde den da jeg ledte efter den, men området var flot - et mindre bjerg med en masse file californiske valmuer på 😍
"Florin Overlook" var en cache på en gangsti tæt på vandet. Den kom også med i rækken af fundne cacher i dag 😉
Den sidste i dag blev "Shell Out at Shell Beach" Den tog lidt tid og finde, for den var meget skæv på koordinatet, og ikke i det træ som man blev vist hen til. Det var kun fordi jeg kunne se på et billede, at bladene på det træ jeg kiggede på ikke var de samme som på billedet og så måtte jeg hen til et andet træ i nærheden, og DER fandt jeg den så!!
Et sted havde jeg sat bilen på en parkeringsplads. Da jeg kom tilbage holdt en vedsiden af en lidt mindre truck! Men da jeg låste bilen op, var det sørme den "lille" truck der blinkede til mig - og ikke den store 😏
Så kørte jeg tilbage til stranden ved 15-tiden, og inden jeg smed mig ned ved siden af Torben i sandet, skulle et hul/hule i klippen lige undersøges. En fin sti førte ud til en lille tunnel, som man - når man gik igennem den - kom ud på den anden side og kunne kigge langt mod nord.
Vejret var super, men vandet var stadig tisse-koldt.
![]() |
| Iskoldt vand 😬 |
Bagefter snusede vi lidt rundt i Food4Less, og fandt også både en Target OG en Trader Joe som vi gik en tur rundt i. Derefter kørte vi tilbage til hotellet.




































Ingen kommentarer:
Send en kommentar