fredag den 12. april 2024

USA 12.04.2024

I dag blev der sovet helt til kl 8 …. Så skulle der lige “morgenkaffes” og “morgenmadspises” imens der først blev snakket med Torben på Messenger hjemmefra og derefter med Tobias fra hans truck (den rigtige truck - ikke sådan en wannabe en som den vi kører i herovre 😂🚗🚗)

Så kørte Mads og jeg ud og handlede lidt ind til aftensmad i Whole Food Market, - her oplevede jeg 4 forskellige former for Sweet potatos! (søde kartofler) og vi kiggede også lige forbi Trader Joe’s 😀

Da vi kom retur så vi en coyote komme hoppende hen over hegnet ind til Mads og Janna, og den fortsatte over vejen til genboen og gik rundt inde i deres have 😮

 

Så var klokken tæt på middag, og Mads, Janna og jeg kørte til noget der hed Mary’s Market. Egentlig var det for at finde og logge en cache, men da jeg nævne den, kendte M&J godt stedet, - en lille meget alternativ café/restaurant som vi så kunne spise lunch på.

Turen derop gik igennem de mest kønne og fantastiske snoede og bjergede områder. Og alle steder hvor man kiggede hen lå der huse. På hver en skråning hvor det var muligt gemte der sig et hus. Gamle træer kravlede rundt på skråningerne og gemte på de sjove og flere steder ret kreativt byggede huse.

Og caféen den VAR meget alternativ 😲😏😂😆Meget hippie-agtig. Der var hylder med en masse “skrammel” og det var alt sammen til salg, som en slags antik/genbrug.


Alle borde og stole var i 60’er / 70’er look, og forskellige designs, og super grimme efter min smag, men det var jo også det der gjorde det så unikt.


Jeg fik en rigtig lækker sandwich


Cachen der lå tæt på caféen hed såmænd "Marys Market Cache" Her holdt også en fin gammel Volvo parkeret.


Vi kom også forbi Lizzie's Trail Inn - hvor man skulle ind og finde nogle svar på en cache, men den havde lukket da vi kom så jeg tog blot et par billeder udefra.





Så kørte vi efter en cache hvor man skulle finde forskellige steder i Sierra Madre, svare på nogle spørgsmål omkring stederne og til sidst ende ud i et koordinat hvor der lå en fysisk cache.

Vi kom forbi Kajas skole.


Dér skulle vi godt nok lede lidt, men det endte faktisk med at det var Janna der fandt cachen 😀 Det var vist også den eneste mystery-cache jeg fandt på turen! "Sierra Madre AL Bonus Cache"

Derefter fik vi is i “Down town” Sierra Madre - is med honningsmag 😁


Tæt på her lå cachen "Cinema Series 1: Invasion of the Body Snatchers" som vi også lige fandt.


Hjemme igen blev der slappet af, Mads lavede forberedelser til aftensmaden, og Janna kørte Kaja til “Art-lesson” ~ kunstmale-undervisning. Da hun var ved at være færdig, kørte M&J og jeg ned efter hende, og så var der en mini-fernisering, hvor børnene på holdet skulle vise hvad de havde lært 😊
Kaja er god til at tegne/farvelægge.

Vi spiste derefter aftensmad og så kom Levi hjem. Han havde været til noget music audition, og derefter havde de været i Six Flags, som er en forlystelsespark med sindsyg vilde rutschebaner! Tivoli, gå hjem og pak!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar