fredag den 20. december 2024

7. dag - Gran Canaria - Fuerteventura december 2024

I dag stod vi op og kørte til naturiststranden syd for Crrolejo. Vi fandt en gryde som var alt for varm, så  Torben søgte lidt rundt mens jeg ventede, og endte med at fande en bedre. 

Fredag morgen i sol og dis.

Vi lå der en times tid og så gik jeg op og tog bilen, for igen - jeg kunne ikke holde ud og ligge der alt for længe... 

Jeg kørte efter et par cacher, og den første var Operation Pilgrim som lå i væggen på en bunker fra 2. verdenskrig. Jeg havde ikke set bunkere på øen før, så geocaching gjorde her, at jeg fik en ny oplevelse:-)

Derefter parkerede jeg langs landevejen, og gik ind i sanddynerne hvor der lå 4 cacher inden for en overskuelig rækkevidde: Get an EXTRA cold 🍺 in a hot desert Her stod i hintet at en stige ville være en god ting. Men vinden havde flyttet så meget sand op ad klippen så ved at kravle op ad sandbakken, kunne jeg nå cachen :-)

Dernæst kom desert rock som der også skulle kravles lidt efter, men frem kom den.

Endnu en blev det til Get a cold 🍺 in a hot desert og her skulle der sørme også kravles lidt.

Desert Hill var den sidste her i "sandparadiset"

Det var flot men hårdt at gå i sandet. Mange steder var sandet heldigvis så hårdt at gå på at det trods alt gik hurtigt fremad. Der havde også gået nogle folk nogen timer før mig kunne jeg se, for jeg kunne følge deres fodspor til alle cacherne :-)

På vej tilbage og et kig ned på vores van :-)

På vejen tilbage til Torben kunne jeg også lige logge Dunecach som lå ud til hovedvejen og Grandes Playas - La Oliva som lå ned tæt på et hotel. Torben kom gående hen over sanddynerne fra stranden af da jeg kom kørende. Så kørte vi tilbage til El Cotillo og fik vores plads fra dagen før :-) Det blæste mere i dag så et hurtigt bad ved vognen blev det til, og bagefter spagetti og bøf inde i vognen :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar