Den parkering som vi skulle finde for at komme til Crystal Cove, kom jeg til at køre forbi, så istedet for en lang gåtur med tunnel under hovedvejen, holdt vi ind ved en lille Shake-bar, med den flotteste udsigt over vandet samt de gamle huse der ligger lige ned til stranden. Her fik vi en is og en shake, og spiste vores medbragte sandwich. Så fik vi logget to cacher der også lå her, og bagefter gik vi ned til vandet. Stillehavet så meget stille ud, men det skulle man ikke tage fejl af. Ved revet trak bølgerne op og brusede voldsomt ind mod kysten. Vi gik en tur langs vandet og tilbage til bilen og kørte derefter til Newport Beach for at nyde de flot beliggende huse og den flotte udsigt. Man kan kun blive misundelig.... Så kørte vi til Balboa Island, hvor vi også har været før. Men jeg er temmelig glad for dette sted. Det er så hyggeligt med alle de små veje og gamle huse. Helt koloni-agtigt. Her lå der 2 cacher hvoraf vi kun fandt den ene, da den anden nok lå mellem en masse mugglere....
Så gik turen hjem igen inden mydretiden brød løs, så vi var hjemme kl. 15.00 Der var stadig tid til Mads kom retur, så vi kørte en lille tur i omegnen og fandt to cacher mere. Så mødtes vi med Mads, og kørte kort efter ind mod Anaheim, hvor vi først spiste på In N' Out og derefter fandt det stadion hvor LA Lakers skulle spille mod Warriors i basketball. Det var rigtig sjovt at se sådan en kamp. Og det var tydeligt at høre på publikum, at LA Lakers var på hjemmebane og favorit.
Kl. 21.30 var kampen færdig, og vi kørte sammen med uhyggelig mange andre biler, ud fra parkeringen og tilbage til Irvine.
Jason og Janna kom lidt senere fra koncert, og Jason skulle så overnatte her til torsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar