Vi stod tidligt op - allerede kl. 5.00 da vi skulle være i Irvine og aflevere bilen sidst på dagen. Vi fik pakket færdig og læsset bilen og kørte fra Mammoth kl. 6. Nøglerne til lejligheden smed vi i en postkasse ved udlejningen.
Inden vi kørte tog jeg et par billeder af lejligheden indvendig.



Så var det afgang sydpå. Det var ikke lyst endnu, så håbede på at se en solopgang.
Da det begyndte at blive lyst begyndte vi også at finde og logge de cacher vi kom tæt forbi. I Big Pine fik vi kaffe og et rundstykke.

Ved en cache så vi en stor flok rensdyr!

I Lone Pine prøvede vi at finde lidt rester fra tiden omkring 2. verdenskrig hvor de masseproducerede cowboyfilm her.

Det eneste vi fandt var et museum med flotte malerier på ydervæggen fra et par film.

En "lille" hestetrailer kom vi også forbi. Man kunne leje heste i Lone Pine.

På vejen kom vi også forbi Mount Withney, et af de højeste bjerge i Californien. Her lå også en cache :-)

Vi fortsatte syd på, og fortsatte med at logge cacher.

Et sted holdt vi ind ved en cache, hvor det i et kæmpe område var lavet solceller.

Omkring Riverside begyndte trafikken at tage til og vi stoppede med at finde cacher.

Ved 15.30 tiden var vi retur hos Mads og Janna, og efter ankomst hoppede min mor og Tobias ud og Mads og Janna hoppede ind i Santa Fee'en. Så kørte vi til IKEA hvor de gerne ville købe et skab til bøger. Det kunne nemlig ligge i Santa Fee'en hvor der var mere plads end i Jetta'en.
Hjemme igen fik vi aftensmad, og jeg fik pakket alle vore kufferter om, så vi var klar til at tage med flyet til Danmark søndag morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar